Gå til Indhold

Repræsentantskabsmøde den 20. juni 2024

retur
 
1: Velkomst ved formand Tina Ochsendorf
Tina Ochsendorf bød velkommen til repræsentantskabet og øvrige deltagere.

 
2: Godkendelse af forretningsorden for repræsentantskabsmødet
Repræsentantskabet godkendte mødets forretningsorden.

 
3: Valg af dirigent
Organisationsbestyrelsen foreslog advokat Stephan Muurholm som mødets dirigent. Repræsentantskabet tilsluttede sig forslaget.

Stephan Muurholm konstaterede, at mødet var lovligt indvarslet samt at repræsentantskabet var beslutningsdygtigt.

 
4: Valg af referent
Pia Baré, administrationen blev valgt.

 
5: Valg af 3 medlemmer til stemmeudvalget
Stephan Muurholm foreslog følgende til stemmeudvalget:
Lars Birner Sørensen, Deloitte
Kim Olesen, administrationen
Gunhild Bjørn, administrationen

Repræsentantskabet tilsluttede sig forslaget.

 
6: Organisationsbestyrelsens årsberetning for 2023
Tina Ochsendorf aflagde mundtlig beretning og nævnte herunder nogle af årets mange tiltag.

Den administrative ledelse er ændret, og består nu også af vicedirektør Claus Bjørton. Kim Olesen er blevet økonomichef og Jesper Futtrup har overtaget jobbet som driftschef.

I juni 2023 vandt vi den prestigefyldte EU-pris - The New European Bauhaus Prizes. Prisen er tildelt Aalborg Øst (Aalborg-modellen), som hyldest til et projekt, der skaber positive forandringer og bedre livsvilkår gennem strategisk byplanlægning og socialøkonomiske indsatser.

Ligeledes har Himmerland indgået strategisk samarbejde med Plus Bolig i forbindelse med deres renovering af Riishøjsvej i Vejgaard. Himmerland varetager projektledelsen som byggeforretningsfører.

Årsberetning 2023

Herefter overgav dirigenten beretningen til debat.

Der var ingen spørgsmål eller kommentarer fra repræsentantskabet, og organisationsbestyrelsens beretning blev herefter enstemmigt godkendt.

 
7: Fremlæggelse og godkendelse af årsregnskab for 2023
Årsregnskabet var udsendt til repræsentantskabet sammen med dagsorden.

Ole Nielsen gennemgik regnskabet, og havde udvalgt nogle poster, som erfaringsmæssigt var de punkter, der var interesse for.

Regnskabet udviste et overskud på kr. 21.307,00. Det var heldigvis en tilfredsstillende ændring i forhold til underskuddet i 2022, der primært skyldes de negative renteindtægter.

Der var et par spørgsmål til regnskabet, bl.a. om byggeregnskaber der mangler at blive opgjort vil få indflydelse på budgettet.

Ole Nielsen kunne oplyse, at det ikke giver problemer i budgettet at byggesagerne trækker ud, da sager i Landsbyggefonden bliver udlignet via en reguleringskonto i afdelingerne.

Herefter blev regnskabet enstemmigt godkendt.

 
8: Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.

 
9: Valg af 4 medlemmer til Organisationsbestyrelsen
Foreslået og valgt blev:
Erik Bossen Simonsen - afd. 20
Palle Mørch - afd. 6
Sara D. Fayed - afd. 22
Tina Buus - afd. 39

Himmerlands organisationsbestyrelsen består herefter af følgende med-lemmer:
Tina Ochsendorf formand
Agnete Funder Nielsen næstformand (konstitueret efter mødet)
Sara Diana Fayed bestyrelsesmedlem
Sofie W. Broch -
Tina Buus -
Palle Mørch -
Erik Bossen Simonsen -
Kristinn Kristinsson -
Karsten Andersen medarbejderrepræsentant

 
10: Valg af 3 suppleanter til Organisationsbestyrelsen
Der blev foreslået og valgt:
Ulla Jürgens - afd. 89 1. suppleant
 John Hansen - afd. 50 2. suppleant
Kim Madsen - afd. 51 3. suppleant


 
11: Valg af revisor
Deloitte blev genvalgt.

 
12: Eventuelt
Der var intet under eventuelt.

Tina Ochsendorf takkede alle beboerdemokrater samt ansatte for opbakningen samt indsatsen gennem året.

Dirigenten afsluttede mødet og takkede for god ro og orden.

 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger