Gå til Indhold

08. april 2024

retur
 
1: Godkendelse af referat fra den 05. februar 2024 og den 11. marts 2024
Referater godkendt uden bemærkninger

 
2: Afd. 20,24 og 94 - renoveringsstøtte
Sagsfremstilling
De nævnte afdelinger har igennem et par år været på Landsbyggefondens venteliste for renovering. Alle 3 afdelinger står med meget akutte renoveringsbehov.

Sidst i 2023 opstod muligheden via dialog med Landsbyggefonden at få sagerne igennem indenfor Landsbyggefondens 2023 bevilling. Der er således fra fonden sendt foreløbige tilsagn for støttede arbejder på de 3 sager - med den forudsætning, at der foreligger godkendelse fra boligorganisation og tilsynskommune senest 31. maj 2024.

Det er aftalt med både Landsbyggefonden, Aalborg og Rebild Kommuner, at både kommunernes og boligorganisationens godkendelse er betinget af, at beboerne via afstemninger i de 3 afdelinger senere i 2024 godkender sagerne.

For alle sager gælder det, at der er tale om totalrenovering af alle boliger indvendigt - altså nye badeværelser, køkkener, gulve, indvendige døre, indbyggede skabe, installationer m.v. I afd. 20 og 24 sker der omfattende renovering af klimaskærm - tag, facader og vinduer og udvendige døre. I afd. 94 er der tale om udskiftning af døre og vinduer og eftergåelse af eksisterende facader og tag. I alle 3 afdelinger vil der ske udskiftning/renovering af fjernvarmenet og kloakker samt fornyelse af faste belægninger i terræn.

Det gælder for alle 3 afdelinger, at selve bebyggelsesstrukturen og boligtyperne bevares i det væsentlige, men optimeres indenfor eksisterende rammer. Dog er der lagt op til at nuværende ungdomsboliger (13 stk. i afd. 20 og 9 stk. i afd. 24) sammenlægges med nabolejlighederne. Den beslutning forudsætter dog godkendelse fra kommune og evt. stat.

Omkring finansiering af sagerne har administrationen været i dialog med Landsbyggefonden.

Udgangspunktet fra sagerne er en ny gennemsnitlig husleje (2024 tal) på 750 kr. pr. m2 for afd. 94 og 925 kr. pr. m2 for afd. 20 og 24. Forskellen skyldes beliggenhed samt det forhold at afd. 94 i det væsentlige indeholder store boliger på 126 m2.

Der er til Aalborg Kommune og Landsbyggefonden fremsendt finansieringsredegørelse for alle 3 sager, der tager udgangspunkt i Landsbyggefondens fremsendte tilsagn om finansiering af de støttede arbejder, hvilket udgør ca. 29 % i afd. 20, 37 % i afd. 24 og 23 % i afd. 94 af det samlede budget for renovering.

De ustøttede arbejder, som således udgør hovedparten af renoveringer finansieres med anvendelse af de i afdelingerne henlagte midler, besparelser på den fremtidige drift som følge af renoveringerne samt huslejestigninger. Der er endvidere forudsat godkendelse af trækningsretsmidler på 4,0 mio. kr. for afd. 20 og 4,0 mio. kr. for afd. 24. For alle 3 afdelingerne er der behov for driftsstøtte fra boligorganisationen dispositionsfond, således at huslejen ikke overstiger de tidligere nævnte niveauer.

Driftsstøtten udgør i lånenes løbetid (30 år) følgende for 3 afdelinger - afd. 20: ca. 4,6 mio. kr. - afd. 24: ca. 4,5 mio. kr. - afd. 94: ca. 0,7 mio. kr.

Samtidigt med finansieringsredegørelserne har administrationen fremsendt til Landsbyggefond og Aalborg Kommune prognose 15 år frem for boligorganisationens dispositionsfond - tilgang og afgang af midler - som et grundlag for Landsbyggefondens vurdering af behov for at aflaste dispositionsfondens driftsstøtte til tidligere sager (manko-lån).

Administrationens indstilling
Det indstilles at organisationsbestyrelsen godkender, at der ansøges om godkendelse af skema A for de 3 sager på det i sagsfremstillingen beskrevne grundlag - og at der ydes tilskud fra egen trækningsret på 4,0 mio. kr. i afd. 20 og 4,0 mio. kr. i afd. 24.

Beslutning
KB - supplerede med uddybende forklaringer til finansieringen af de 3 projekter.
I afd. 94/Enggården har det første orienteringsmøde været afholdt. Et godt møde med en positiv tilgang til projektet.


 
3: Ramme for lønregulering af HK-ansatte
Sagsfremstilling
Overenskomsten for 2023-25 arbejder med individuel løndannelse.

Indtil 2023 blev HK-ansatte reguleret kollektivt.

I 2023 lavede vi en overgangsordning, hvor OB udstak en samlet lønramme med en delvis kollektiv- og en delvis individuel regulering.

I lyset af de senere års kollektive overenskomstreguleringer for ESL, Faglig Puls, Gartnerne og Rengøring anbefaler administrationen, at organisationsbestyrelsen fastlægger et niveau for HK i samme leje.

Administrationens indstilling
Det indstilles, at organisationsbestyrelsen træffer beslutning om lønramme for HK i 2024.

Beslutning
Det blev besluttet, at der fastsættes en lønramme på 2% til individuel lønregulering.


 
4: Status - driftsafdelingen - v. Jesper Futtrup
På mødet gav Jesper en præsentation af sig selv og de mange opgaver som ligger i driften.

 
5: Orientering
Kredsmødet den 20.03.2024
Helle Ochsendorf - afd. 19 - valgt som kredsrepræsentant
Line Kjærsgaard - afd. 52 - valgt som suppleant

Ungdomsboligsituationen - ON
Antallet af ledige ungdomsbolig stiger stadig - p.t. ca. 300 i tomgang. Dette antal vil helt sikkert stige frem mod den 01.07.2024.
I Idrætsbyen begynder vi at nærme os 80 boliger i tomgang.
Projektet vedr. kortlægning af ledige u-boliger i Aalborg pågår stadig. Resultatet af undersøgelsen forventes at være klar inden ferien.
Bent Madsen/BL er interesseret i at indgå som en aktiv medspiller vedr. ungdomsboligsituationen i Aalborg.
Kommunen rykker stadig for flere billige boliger (max. kr. 3.500, -/md). Vi kan ikke levere nybyggeri i denne prisklasse.
En underlig situation, når der i byen er over 300 ledige ungdomsboliger. Nogle af disse må kunne anvendes/om mærkes.
Ledelsen fra Job og Velfærd besøger i næste uge Kvadratet. Afdelingen vil være en oplagt ulighed for borgere/ansøgere, hvor økonomien er "stram".
Kommunen har et ønske om at få tildelt hver 3. ledige bolig i haver afdeling. Dette har vi sagt nej til, da det vil øge chancerne for en uheldig beboersammensætning - specielt i de billige afdelinger.
 
Cafe Tornhøj - TO - er der en afklaring (vandpibecafe)? ON - vi har intet hørt
 
Sundhedshuset - ON 
Situationen i huset er problematisk, grundet tomgang i de store lokaler, som regionen opsagde.
Alle roser huset og de mange funktioner her, men når "skåltalerne" er slut, viser det sig, at det er Himmerland, der står tilbage med problemerne.
Der arbejdes fortsat intenst på at få skabt fuld udlejning i huset.

 
6: Bordet rundt
Lukket punkt

 
7: Eventuelt
Det planlagte formandsmøde - den 16. maj 2024 - ændres til den 22. august 2024.
Her vil blive mulighed for en sejltur på fjorden, i forbindelse med årets Aalborg Regatta.

 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger