Beboermøde den 16. september 2024

Afdeling:
Fyrkildevej
Referent:
Dorte Andersen
Dato og kl.:
16. september 2024 kl. 19:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Afdelingens beboere, Afdelingsbestyrelsen, Tina Ochsendorf (OB), Jimmy Rasmussen (økonomi), Tanja Agdá Caizak-Søbygge (inspektør), Lars Adserballe (Varmemester), Jesper Futtrup (Driftschef)
1: Godkendelse af vedlagte forretningsorden for beboermødet

Godkendt

2: Valg af dirigent

Tina Ochsendorf

3: Valg af referent

Dorte Andersen

4: Valg af stemmeudvalg

Lars Adserballe og Jimmy Rasmussen

5: Afdelingsbestyrelsens årsberetning

Byggeri i afdelingen

Der har været gang i flere byggeprojekter i løbet af det sidste år. Arbejdet med miljøstationen ved vaskeriet, flere cykelstativer i afdelingen og ekstra belægning nogle steder er stadig i gang, men vi håber det snart, endeligt, står færdigt.

Vi har også haft gang i et større byggeri på b-torvet. Grundet et stort problem med højt grundvand herude, har det desværre været nødvendigt at installere dræn i flere kældere. Under byggeriet blev der kun installeret dræn nogle steder, og det kan vi desværre se nu ikke var nok.  Vi skal også forvente, at vi senere bliver nødt til at installere dræn i de sidste kældre, da vandspejlet i området kun synes at blive højere.

I samme omgang som udlægning af dræn blev der også bygget en ny kældernedgang ved blok 45-51, da der manglede en nødudgang i den ene ende af kælderen.

I det kommende år håber vi at komme i gang en udvidelse af fartbump i afdelingen. Indtil nu har vi haft et forsøg i gang på torv c, og efter at have indsamlet erfaringer herfra, samt yderligere ønsker fra beboere, så vil vi udvide fartbumpene til torv a og b, samt nogle af stikvejene.

 

Personalia

Det har også været et år med ændringer blandt vores medarbejdere i administrationen. Lige op til årsskiftet gik den tidligere driftschef af, og i stedet blev Jesper Futtrup ansat. Bestyrelsen har allerede haft flere muligheder for at arbejdet sammen med ham, og føler at han indtil nu har gjort et godt stykke arbejde.

Samtidig med udskiftning i driftschefen, fandt vores tidligere inspektør, Rasmus, desværre også nyt arbejde. Den første person der blev ansat i possitionen herefter var desværre ikke det rigtige match, men per 1. juli blev Tanja Agdá Caizak-Søbygge ansat som ny inspektør for Kildeparken. Tanja er et kendt ansigt i Kildeparken, efter hun i flere år nu har arbejdet som varmemester på Blåkildevej. Vi i bestyrelsen er rigtig spændt på at arbejde sammen med Tanja, og er allerede påbegyndt samarbejdet med at sætte hende ind i de projekter vi har gang i for tiden.

 

Bestyrelsens arbejde:

Det sidste år har bestyrelsen forsøgt sig med et nyt tiltag: åbent bestyrelseslokale. Her har vi hver anden måned åbnet op for at I beboere kan komme direkte til os med forslag, undringer, eller bare en snak om hvad I lige har på hjertet. Vi har været glade for at kunne være til rådighed for jer beboere på denne måde, og vi har valgt at forsætte med åbent bestyrelseslokale i 24/25. Vi håber at I vil gøre brug af denne mulighed hvis I har noget, fordi vi vil rigtig gerne høre fra jer. Og det synes vi også vi har! Generelt har vi fået mange flere henvendelser i løbet af året fra jer, med forslag I gerne vil have vi tager op på bestyrelsesmøderne, og det har været virkelig dejligt og spændende for os at vide, at vi behandler og sætter ting i gang, som der er et oprigtigt ønske om.

I den sammenhæng har vi også forsøgt os med spørgeskemaer. På baggrund af en henvendelse fra en beboer ville vi gerne undersøge, hvor bredt det faktiske behov var blandt jer beboere – det valgte vi at gøre gennem et spørgeskema, og vi er virkelig glade for den store opbakning I har vist hertil, og vi er klar til at gøre brug at det igen.

Det har også været første år hvor med vores idekatalog tilgængeligt, og vi håber at det virker som et værktøj til jer beboere, når I går med tanker om at foretage ting på jeres lejemål.

 

Fritidsudvalg

Fritidsudvalget har haft en masse spændende aktiviteter det sidste år, i høj grad influerede af jer beboere. Der er forsat stor opbakning til fællesspisning. Sommerturen til Jesperhus var en stor succes, og op til jul, er der planlagt en tur til julemarkedet i Blokhus skulpturpark. Mange af disse ting er forslag fra jer beboere, som fritidsudvalget har arbejdet på, for at kunne gøre til en realitet, og de vil gerne sige, at de elsker at høre fra jer beboere, hvad I kunne tænke jer de planlægger, og håber at få endnu flere forslag.

 

Jubilæumsfest for børn og voksne

Dette år har også været året hvor vi har fejret afdelingens 50 års jubilæum. Sammen med Ravnkilde og Blåkildevej arrangerede vi en stor fejring af vores jubilæum, som først var en fest for alle voksne i afdelingen i AaB hallerne. Det var en kanon aften med lækker mad og fantastisk musik. Vi var rigtig glade for at så mange af jer havde lyst til at deltage.

Den anden del af fejringen var en dag i børnenes tegn. Her havde vi arrangeret en masse sjove aktiviteter for alle afdelingernes børn, og selvom vejret desværre ikke var med os, blev vi blæst bagover af jeres store tilslutning til arrangementet – bare på den første time blev der drukket mere end 200 slush ice!

Vi i bestyrelsen har været rigtig glade for den måde vi har haft mulighed for at fejre afdelingens jubilæum, men vil alligevel rigtig gerne slutte fejringen af på dagens beboermøde med en lille gave til alle jer fremmødte beboere. Vi håber I vil tænke på vores fantastiske afdeling når I nyder den senere.

 

Til slut vil jeg gerne takke bestyrelse for deres store arbejde igen i år. Det har virkelig været en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Vi har desværre flere bestyrelsesmedlemmer som ikke genopstiller til bestyrelsen, men jeg tror jeg taler på hele bestyrelsens vegne, når jeg siger tak for jeres store indsats og arbejde! Det bliver nu spændende at gå ind i et nyt år med flere nye bestyrelsesmedlemmer, som bringer nye ideer med sig. Vi glæder os til at møde jer.

6: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2025

Huslejeregulering 0, Skyldes kreditforenings gæld og der bliver muligvis tale om et låne omlægning (krav fra stat)


106-113 Offentlig og andre faste udgifter: 2/3 af stigning skyldes ejendomsskat, klage er indgivet. Der forventes lang sagsbehandling.


114-119 Variable udgifter:

Renovation er steget med 100,- pr. lejemål pr. år.

Udgifter i forbindelse med Jubilæums fejring


120-124: +278.242 skyldes opsparing til fremtidigt vedligehold.
Der laves en tilstandsvurdering på markvandring:
Hvad skal der laves/udbedres i år – næste år…..
Opsparing foretages over flere år, så der helst ikke kommer uventede udgifter


125-137 Byggeregnskab ikke afsluttet, så låneydelsen vedr. renovering er lidt usikker.
På indtægtssiden giver renoveringssagen udfordringer, det vil den gøre indtil Landsbyggefonden afslutter sagen.


Spørgsmål:

Tab ved fraflytning: Jimmy R. oplyser ved henvendelse.
Regnskab fritidsudvalg: er under opbygning. P.t er der brugt ca. 45.000
Fremtidigt vedligehold: Råd fra Landsbyggefonden er at der spares op til alt.
Blandt andet forestår et dræningsprojekt, så alle kældre fremstår tørre.


Budget godkendt.

7: Indkomne forslag

Forslag 1. Forslag til husordensændringer – afdeling 52 – Fyrkildevej, fra Bestyrelsen
Alle 3 tilføjelser er godkendt

Forslag 2. Overdækket vaskeplads til biler
Bestyrelsen undersøger, om det er muligt at lave en aftale med Ravnkilde/Blåkildevej, som allerede har en vaskeplads.
Hvis den skal etableres på Fyrkildevej, vil det være en udgift på mindst 250.000.
Miljøkrav, olieudskiller etc.

Forslag 3. Reglement for husdyrhold på Fyrkildevej stk. 1
Nuværende: ”Det er tilladt at holde 1 kat pr. lejemål”
ændres til ”Det er tilladt at holde 2 inde katte pr. lejemål”
sendes til urafstemning

Forslag 4. Stakit.
Der blev besluttet at etablering af skagenshegn, sortmalet og afrundet, er tilladt at opsætte. Max højde 100 cm.
Ligeledes må paraplytørrestativ opsættes i haver, slås sammen når det ikke anvendes.
Udtrækssnor kan også opsættes, så længe regler for husorden overholdes.
5. Reservering af tørretumbler.
Bestyrelsen kontakter Miele.

Forslag 6.

6.1. Naturligvis skal husorden overholdes.
Hvis nogle ikke kender disse, kan de hentes på Servicekontoret i Sundhedshuset
6.2. og 6.3. Parkering
Parkeringsregler på Fyrkildevej gælder som på alle offentlige p-pladser.
6.4. Trambolin.
Så længe det er opsat efter gældende regler i husordenen, må vi henstille til gensidig respekt.

8: Valg af 4 medlemmer til afdelingsbestyrelsen

Rudi - 115 stemmer - 2 år

Henriette - 114 stemmer - 2 år

Charlotte - 114 stemmer - 1 år

Dorte - 114 stemmer - 2 år

Thomas - 29 stemmer - Ikke valgt

9: Valg af suppleanter til afdelingsbestyrelsen

Thomas - 1 år

Lene - 1 år

Michael - 1 år

10: Valg til fritidsudvalget

Jesper Styhr

Inger Christiansen

11: Eventuelt

Der opfordres til bedre parkeringskultur.
Laver du en skade på en anden bil, så vedkend dig det og læg en seddel i skadet bils forrude.

Problemer med tørretumbler der stopper uhensigtsmæssig under tørring.
Miele kontaktes

Miljøstation ved vaskehus bliver modtagestation for små elektronik, malingsrester og andet miljøfarlig affald.
Vejledning og dato for start kommer senere.

Der ønskes en cykelpumpe enhed. Bestyrelsen undersøger mulighed.

Ved uønsket personer i opgange, kontakt Politi og/eller Servicekontor.

Dørtelefoner:
Der bliver lavet en opsparing i Himmerland regi og ved udgangen af 2027, burde alle opgange være udstyret med en dørtelefon. Uden ekstraordinær huslejestigning.
Der laves et forsøg med opgang nr. 15 og 45, skulle gerne stoppe de gener der har været.

Forbrugsregnskab: Priser er steget med 53 % det seneste år.
Kontakt Himmerland hvis du ønsker a conto-beløbet sat op.

Der kommer flere vejbump på hele Fyrkildevej i løbet af kort tid.

Der ønskes bedre udsyn ved udkørsel fra Torv A.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK