Bestyrelsesmøde 4. januar 2023

Afdeling:
Fyrkildevej
Referent:
Line Kjærsgaard
Dato og kl.:
4. januar 2023 kl. 10:11
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Bente Nørgaard, Tove Søndergaard, Line Kjærsgaard og Kristian Halkjær. Samt Lars Hjortshøj Adserballe (deltager til og med pkt. 3) Afbud: Janette Lemus, Markus Kentsen,
1: Godkendelse af dagsorden / referat

Dagsorden er godkendt. Referatet fra december 2022 blev ikke godkendt, og vil blive drøftet på næste møde.

2: Til/fra varmemester

Vores varmemester Lars kommer med info om igangværende projekter og vi (bestyrelsen) kommer med forespørgelser.

a. Der starter snart to nye ejendomsserviceteknikker.
b. I januar tages der en ekstra runde med udvidet rengøring.
c. Der er desværre stadig ikke en opdatering ift. De dryppende vandhaner.
d. Vejbumpene er leveret og klar til at blive placeret. Markus sender oversigten med placeringer til Lars.
e. Problematikken med, at genvækstsystemet sidder i samme el-gruppe som køleskabene har vist sig at være så omfattende at det kostmæssigt ikke kan svare sig at ændre el-tavlerne nu. I stedet bliver der tilføjet en note på vejledningen i tilfælde af luftalarm, at beboere skal være opmærksomme på, at ved slukning af ventilation, så kan deres køleskab også blive slukket. Ved evt. længerevarende luftalarmer vil det være muligt at kontakte varmemestrene for råd og hjælp.
f. Varmemestrene går i gang med at få sat bænke og borde op efter den oprindelige plan.
g. Tove nævner, at der mangler automatisk belysning i opgangen ved nr. 45. Lars vil kigge på sagen.
h. Der er desværre flere postkasser som er blevet ødelagt siden nytår. Servicekontoret er i gang med at indkøbe nye.
i. Lars undersøger muligheden for et væghængt cykelstativ på erhvervstorvet.

3: Ansøgninger

- Ansøgning om hegn: Grundet bestyrelsens arbejde på at ændre i mulighederne for råderet, vil bestyrelse bede beboeren afvente den endelige beslutning, da ændringerne kan have betydning for ansøgningen.

 

Ifm. Ansøgning om hegn blev det aktuelt at drøfte beboernes mulighed for at overtage forhaverne, hvis dette skulle være et ønske. Reglerne indtil nu har været, at beboere kan søge om fliser ud til rendekanten eller hegn til flisekanten. Det har dog tidligere været drøftet om beboere skal have muligheden for at få brugsret over forhaven, ved de lejemål hvor det er relevant.

Bestyrelsen ønsker at arbejde videre med emnet, og oprettede et udvalg, der skal udarbejde retningslinjerne for, hvordan beboere kan søge om overtagelse af deres forhave og hvilke retningslinjer der er ift. Forhaverne. Lene melder sig til udvalget og præsentere et udkast for bestyrelsen.  

 

I denne forbindelse vil bestyrelsen desuden tage stilling til, om lejligheder med forhaver for eftertiden vil blive udlejet med forhaven, så det kun er nuværende lejere, der skal søge om overtagelse af forhave.

Punktet tages op igen på et senere møde.

4: Orientering

Kristian orienterede
a. Dessertskeer til fælleshuset er på vej.
b. Internettet er som tidligere oplyst sat op, og alle bestyrelsesmedlemmer skulle have fået koden pr. mail.
c. Afdelingens mobilepay-nummer er ankommet og kan tages i brug. Kristian har lavet sedler der kan bruges til arrangementer. Desuden bliver bestyrelsen enige om, at invitere Jimmy fra Himmerland økonomi med til et bestyrelsesmøde, så han kan forklare de nye regler for håndtering af penge i afdelingerne.
d. Der er sendt mail ud ang. Energiseminar.
e. Et stormøde mellem alle afdelinger/boligforeninger i Aalborg Øst er ved at blive planlagt. Kristian er blevet inviteret ind i styregruppen. Man ønsker til mødet at drøfte Jul 2023.
f. Inspektør Rasmus Kjær ønsker også at drøfte miljøstationen på det ekstraordinære bestyrelsesmøde den 12. januar. Derfor er det også først på bestyrelsesmødet den 1. februar at punktet kommer på dagsordenen igen.
g. Rasmus Kjær har yderligere givet svar angående rengøring i seniorboligernes arealer. Pt. Betaler afdelingen, men på egen revision, hvorfor det umiddelbart hurtigt kan ændres.
h. Rasmus kommer med et oplæg den 12. januar ang. Opladning af el-scootere ved seniorboligerne.
i. Angående kælder-nødudgangen i nr. 45 og konstruktionen heraf, så er entreprenøren i gang med at kortlægge hvor bl.a. fjernvarmerørene er placeret inden de kan påbegynde arbejdet.
j. Ift. Græsplænen ved blok 53-57, så er der ikke betalt for en omlægning af græsplænen, fra vildt til plantning af nyt græs, men for at slå vildtblandingen ned. Dette er sket, men græsset savner gødning. Rasmus Hjort (abhim) vil give Lars besked når græsset skal gødes.
k. Nr. 25 får sat et stålhegn op i stedet for det træhegn, der står nu. Det skulle gerne ske ifm. Projektet i nr. 45.
l. Problemet med, at lystændingen i nogle opgange er placeret bag yderdøren er desværre ikke kun et problem i de to tidligere antaget blokke. Rasmus Hjort har lovet at gå en runde og undersøge samtlige opgange.
m. Ift. Dørtelefoner har man i prisoverslaget ikke indberegnet et panel til bagdørene i prisen.
n. Tove orienterer om, at der er kommet en afgørelse om byggeplanen for udvidelsen af RenoNord. Der er blevet taget højde for nogle af de indsigelser bestyrelsen og andre havde. Hvis man vil læse afgørelsen kan den findes under lokalplan nr. 08-053.

5: Udvalg/arbejdsopgaver

a. Fritidsudvalget v/Bente og Tove
  a. Der indkaldes til et møde mellem administrationen og bestyrelsen.
b. Cykelparkering v/Line, Markus og Bente
  a. I forbindelse med etablering af cykelstativer skal der eventuelt etableres ekstra belysning ved nr. 45
b. Line præsenterede planen for etablering af cykelstativer i afdelingen, som blev godkendt af bestyrelsen. Etablering aftales med Lars.
c. Bord/bænke v/ Tove, Bente og Kristian
  a. Lars har fået planen for hvor de skal placeres.
d. Gæstebolig v/ Line og Janette
  a. Kristian har på bestyrelsens vegne efterspurgt en oversigt over antal udlejninger af gæsteboligen siden den blev åbnet for udlejning. Det er desværre ikke information som servicekontoret på Fyrkildevej har samlet. For at kunne indsamle informationen for eftertiden har bestyrelsens bedt servicekontoret om, at notere hvor mange der lejer gæsteboligen.
  b. Bestyrelsen drøftede prisen på gæsteboligen i forbindelse med den årlige pristjek. For at sikre, at det er den korrekte pris kontaktes Jimmy fra økonomi.
  d. Line går en tur med Lars i gæsteboligen for at tjekke at inventarlisten stadig passer.
e. Velkomstfolder v/ Line og Markus
  a. Folderen blev godkendt af bestyrelsen.
f. Trafiksikkerhed v/ Tove og Markus
  a. Som Lars informerede om, så er fartbumpene ankommet og bliver placeret så snart Lars modtager en oversigt.
g. Idekatalog v/ Markus, Lene og Janette
  a. Grundet sygdom er arbejdet blevet udskudt.
h. Nyhedsudvalget v/ Markus og Kristian
  a. Nyhedsbrevet for januar/februar blev godkendt.
  b. Ift. Facebook vil bestyrelsen lave ekstra opslag angående vejbump på torv C, socialt samvær og hegn.
i. Årshjul v/ Janette
  a. Udgår grundet sygdom.
j. (Ad-hoc) Teknik i fælleshuset v/Markus og Kristian
  a. Der er kommet internet i bestyrelseslokalet.
  b. Det nye it-udstyr til anlægget i fælleshuset modtages snart.

6: Gennemgang af bestyrelsens arbejdsliste

Bestyrelsen gennemgik den liste der blev udarbejder over arbejdspunkter efter sidste beboermøde. Der er flere punkter som der aktivt arbejdes med og flere der allerede er løst. Der arbejdes videre med listen, så alle punkter efterhånden kan blive tjekket af.

7: Bestyrelsens input

a. Line foreslår, at der i forbindelse med etablering af en miljøstation i afdelingen skal undersøge om, der kan etableres et samarbejde med en af genbrugsorganisationerne med etablering af en indsamlings/tøjcontainer, så beboere kan aflevere ting til genbrug. Kristian kontakter Blå Kors eller Kirkens Korshær for at undersøge muligheden for et samarbejde.
b. Lene fortæller, at der afholdes møde i Hangarprojektet afholdes møde i starten af året.
c. Kristian bringer dørtelefonerne op, og ønsker at høre bestyrelsens tanker inden det ekstraordinære bestyrelsesmøde den 12. januar. Bestyrelsen drøftede opgange med to indgange, og der var enighed om, at der bør etableredes dørtelefon ved hovedindgangen og automatisk lås ved ’bagdøren’. Bestyrelsen drøftede desuden muligheden for at få sat en lille ’alarm’ på dørene, så bipper hvis døren står åben for længe. Der var også stemning for at arbejde med, at dørene er låst i bestemte tidsrum.
d. Kristian foreslår at der oprettes en fælles online kalender for bestyrelsen. Han arbejder videre med ideen.

8: Næste møde / kommende møder

Ekstraordinært bestyrelsesmøde den 12. januar kl. 18.30. Bestyrelsen mødes kl. 17.

Næste ordinære bestyrelsesmøde er den 1. februar kl. 18.30.

9: Evt.

Intet

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK