Bestyrelsesmøde den 3. maj 2023

Afdeling:
Fyrkildevej
Referent:
Markus Kentsen
Dato og kl.:
3. maj 2023 kl. 18:30
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Bente Nørgaard, Lene Winther, Tove Søndergaard, Janette Lemus, Markus Kentsen og Line Kjærsgaard. Lars Hjortshøj Adserballe (deltager til og med pkt. 3)
1: Godkendelse af dagsorden / referat

Dagsorden er godkendt.

 

Referatet fra bestyrelsesmøde den 5. april er godkendt.

2: Til/fra varmemester

a. Bestyrelsen gennemgik fælleshuset med Lars. Væggene i huset er blevet malet (der manglede dog lidt nogen steder), og der vil blive opsat lister på udsatte kanter og dørkarme. En del af loftpladerne i loftet trænger til rengøring eller udskiftning. Lars har nogle liggende, som han mener passer og kan udskifte dem som trænger. Nye lamelgardiner blev diskuteret, men vi aftaler at vente lidt, indtil der skal købes nye stole og vi kan derved farvekoordinere bedre til den tid.
b. Der er, dags dato fire lejligheder i tomgang.
c. Hundekrog bliver placeret på væggen på vaskeriet og den nuværende bænk flyttes et stykke, men stadig i nærheden.
d. Der er opsat et bordebænkesæt ved seniorboligerne (nummer 35).
e. Prisen på reparation af murværk på opgang efter nedtag af nøgleboks er ca. 1500,- kr. Bestyrelsen foreslår dette beløb tages i depositum, til reetablering hvis lejeren fraflytter.
f. Udtrækssejl må gerne opsættes. Husk at ansøge om tilladelse inden igangsættelse.
g. Himmerland vil gerne have haveansøgninger hurtigere igennem systemet. Line kontakter inspektøren og aftaler ”deadline for nye ansøgninger” og ”proces/behandlingstid”.
h. Det drøftes hvordan processen skal være i forhold til reetablering af forhaverne i det tilfælde en lejer flytter i vinterperioden, hvor der ikke kan plantes pga. frost. Er det en mulighed at bruge en del af beboer-indskuddet til reetablering, som kan foretages på et senere tidspunkt? Vi vender det med Rasmus i forhold til det praktiske omkring reetableringen.
i. To sedler til omdeling godkendes. En til midlertidig sluk af udsugningsanlæg (genvex), og indkaldelse til ekstraordinærbeboermøde.

j. Inspektøren og varmemesteren har gennemgået placeringen af handicapparkeringspladser. Der blev lavet få ændringer. Oversigten renskrives og mailes til bestyrelsen. Der bliver lavet en generel ny fordeling af placeringerne for handicapparkeringspladserne, så de bliver ligeligt fordelt, i forhold til antal lejemål, på de tre torve.
k. Lars fremlagde en plan over en kommende genbrugsstation. Planen er at beboerne kan sætte deres affald, som ikke skal i molokkerne, i et mindre aflukket rum, bag en aflåst låge ved vaskeriet, derfra flytter ejendomsfunktionærerne tingene hen i de sorteringsbeholdere de skal i. Det er planlagt, at beboerne vil kunne åbne lågen (hængelåsen) med deres husnøgle. Vi godkender planen, som den er fremlagt. Det aftales at den store container udfases når genbrugsstationen er klar. Lars kontakter Rasmus Kjær og beder om en tidslinje for opførslen af miljøstationen.
l. Der er endnu ikke kommet robotplæneklippere på torv B. Der laves plads til traktorforhæng bag ved den kommende miljøstation, så de ikke skal stå halvt ude på gangstien.

3: Ansøgninger

a. Orientering: Opsætning af nøglerør

b. Orientering: Forespørgsel ift. Dørtelefon og automatisk døråbner

c. Ansøgning om plantning af ekstra hæk

Ansøgningen kan godkendes, men med krav om en låge eller en åbning i hækken. Det er for egen regning, med samme type hæk som den eksisterende, men der er ikke krav om reetablering.

d. Ansøgning om lån af græsplæne

Vi kan ikke give tilladelse til at der må afholdes loppemarked på fællesarealerne, i ansøgningens nuværende form. Fritidsudvalget har et loppemarked planlagt til august og her er beboeren velkommen til at deltage og hjælpe med planlægningen. Det bliver drøftet om fritidsudvalgene samlet (Ravnkildevej, Blåkildevej, Hvidkildevej og Fyrkildevej) kan gå sammen om at afholde et fælles arrangement til næste år, men det skal tages op på et SU-møde.


e. Ansøgning om overtagelse af blomsterbed i forhaven

Tilladelse afhænger af reglement for overtagelse af forhaver i forhold til den specifikke boligtype, som er Model 3V.11T / Model 3V.11TG.


f. Ansøgning om installation af udendørs vandhane

Der er flere udfordringer i forhold til denne ansøgning, det er blandt andet i forhold til dampspærre i væggen. Vi udarbejder et forslag til idekataloget og vil i samarbejde med Himmerland forsøge at udarbejde et reglement. Vi giver Rasmus besked om at informere beboeren om, at det er en langvarig proces.

4: Orientering

a. Generelle informationer/opdateringer
- Malerarbejdet i fælleshuset er begyndt og næsten færdiggjort. Vi har fået en makulator til bestyrelseslokalet.
- Rasmus indhenter en pris for opførelsen af skiltning ved handicapparkeringspladserne. Servicekontoret udfører opgaven. Der kommer nyt oversigtskort i forhold til velkomstfolderen.
- Der er blevet afholdt besigtigelse fra to elektrikere i forhold til opsætning af dørtelefoner. Himmerland afventer et tilbud.
b. Formandsmøde
- Der har været udflugt til Mariager, hvor de nye boliger blev vist frem.
c. SU-møde
- Beboerdag i de andre afdelinger var et emne der blev fremlagt og som kunne være en inspiration til vores afdeling.
d. Status på ekstraordinært beboermøde¨
- Beboermødet bliver afholdt d. 25. maj 2023, fælleshuset er booket. Line kontakter suppleanten i forhold til muligvis at indtræde i bestyrelsen. På juni bestyrelsesmødet vil der være konstituering.
- Line og Markus planlægger indkøb af øl og vand til mødet.
e. Sorteringsvejledning fra Jørn – bilag 1
- Den er forældet og kan ikke bruges, vi afventer at der skal komme en opdateret udgave fra kommunen.
f. Folkefest, bydelstelt og workshop – bilag 2 og 3
- Jens Utzon har sendt en mail om bestyrelsen vil stille med et par medlemmer til en workshop. Lene og Line deltager mellem 12-13.
g. Fritidsudvalget
- Der har været en fin fællesspisning
- Tysklandsturen gik godt og med god stemning, der er stadig plads til flere deltagere næste gang.
- Næste fællesspisning er d. 21. juni 2023
- Fælles tur for beboerne til Djurs Sommerland er d. 17. juni 2023

5: Indkomne forslag

a. Forslag omkring klager (Tove og Line) [5 min.]
- Vi kan ikke gå videre med punktet, da vi er begrænset af GDPR-regler.
b. Forslag omkring til- og fraflytninger (Tove og Line) [5 min]
- Vi kan ikke gå videre med punktet, da vi er begrænset af GDPR-regler.
c. ”Sommerafslutning” [5 min]
- Der er et ønske om at afholde en afslutning i bestyrelsen og Line finder nogle datoer.
d. Oplæg v/Line ang. dagsorden og udvalg / arbejdsgrupper - Bilag 4 og 5 [15 min]
- Vi udskyder punktet til bestyrelsesmødet i oktober, da det er relevant for alle i en ny samlet bestyrelse.
e. Insekthoteller [2 min]
- Vi godkender opsættelsen af insekthoteller, men de skal ikke opsættes i nærheden af legepladser og gerne i yderkanten af afdelingens grønne områder.
f. Vejbump v. Markus og Tove [10 min.]
- Udfordringerne omkring fart, specielt fra hjemmeplejen, er et problem som skal løses. Himmerland kontakter hjemmeplejen (skriver til dem). Der er nogen udfordringer omkring støjen, fra det første bump ved indkørslen til c-torvet.
- Det første bump ved indkørslen skal flyttes og der skal opsættes et ekstra vejbump på c-torvet.
- Lars informeres omkring opsættelsen af det nye bump samt flytningen af det eksisterende. Rasmus spørges til om der findes andre typer af bump som kan være mindre larmende.
g. Sankthansfest v. Line [5 min.]
- Der er nogen udfordringer i forhold til arrangementet. Blandt andet i forhold til salg af alkohol, da vi ønsker at beboerne skal kunne købe en øl og vand, ligesom ved julefrokosten. Der er muligvis også en problemstilling i forhold til brandmyndigheder.
- Vi beslutter at indhente erfaringer fra Sallingsundvej som vi kan viderebringe og bruge på Fyrkildevej. Det kan ikke nås i år, men vi undersøger muligheden til næste år.
h. Husorden v. Tove og Line [5 min]
- Vi aftaler at deadline for at gennemkigge Husordenen er d. 14.05.23, hvorefter der tilbagemeldes om den kan godkendes pr. mail.
i. Nyhedsbrev v. Line
- Line mailer bestyrelsen og det godkendes online, senest søndag den 7. maj, så det kan printes og omdeles.

6: Drøftelse og godkendelse af ide-katalog

- Vi gentager at udtrækssejl godt må monteres på hegn og det rettes i idekataloget.
- Vi går væk fra termen forbedringer og forandringer, da det ligger sig for tæt op af teksten i et råderetskatalog.
- Det skal være håndværksmæssigt korrekt udført, i strid er det Himmerland, som afgør sagen.
- Der sættes spørgsmålstegn ved dybden på nedstøbninger og om det bliver et problem i forhold til grundvand og vandspejlet. Vi kommer dog frem til at det ikke burde være et problem, da der også er kælder på alle blokkene og nedstøbning af hegnspæle ikke kommer længere end det.
- Ved montering af udendørs stikkontakt kommer vi igen ind i en problemstilling omkring dampspærre. Opsætning af stikkontakter skal altid opsættes i samarbejde med Himmerland og autoriseret elektriker.
- Der mangler et mål i forhold til fliserne som kun er beskrevet som 30x30. Udvalget undersøger det nøjagtige mål på fliserne.
- Vi retter til, så model/typerne på lejlighederne noteres ned i idekataloget. Det vil gøre det fremtidige arbejde nemmere i forhold til ansøgninger.
- Opsættelsen af trådhegn må også opsættes til afgrænsning af matrikel, hvis der ikke er hæk.
- Tidsrummet i forhold til brug af trampoliner, skal rettes i idekataloget, til i forhold til husorden. Det er til kl. 20.00 og ikke 22.00.

- Kataloget godkendes med de ovenfornævnte rettelser og kan udgives online til beboerne.
- Vi laver en omrokering i udvalget. Markus træder ud og Tove træder ind.

7: Bestyrelsens input

Intet

8: Næste bestyrelsesmøde

- Ekstraordinært beboermøde d. 25. maj 2023 kl. 18.00
- Havevandring er d. 19. maj 2023 kl. 10.00
- Næste møde er d. 7. juni 2023 kl. 18.30

9: Evt.
Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK