Bestyrelsesmøde den 2. marts 2022

Afdeling:
Fyrkildevej
Referent:
Line Kjærsgaard
Dato og kl.:
2. marts 2022 kl. 19:15
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Janette Lemus, Kim N. Andersen, Nicolaj L. Justesen, Lars H. Adserballe og Line Kjærsgaard Bente Nørgaard, Tove Søndergaard og Jens P. Andersen.
1: Godkendelse af dagsorden

Grundet afbud udgår følgende punkter fra dagsordenen: Punkt 6: Priser på gæstelejligheder v/ Tove, samt Punkt 9: Udvalg/ arbejdsopgaver. De andre punkter på dagsordenen rettes til.

2: Til og fra varmemesteren

Lars orienterer:
- Storskrald på ravnkildevej: De har ikke noget specifikt område til storskrald, det var en misforståelse fra vores side.
o Løsning på storskrald på Fyrkildevej: Orienter beboerne om, at hvis de har noget storskrald (som ikke kan komme i molokkerne) så kan de kontakte varmemestren for information om bortskaffelse.
o Denne information skal være en del af den velkomstfolder nye beboere får udleveres. Lars kontakter administrationen angående ændring af velkomstfolder – samtidig vil vi orientere alle nuværende beboere.
- Overflade vandproblemer ved gavle: Der er problemer med at jorden ved nogle gavle bliver mættet af vand, hvilket resulterer i, at vandet trænger ned i kældrene. Der arbejdes allerede på en løsning, evt. med dræn.
- Alle miljøstandere er nu blevet rykket 5 centimeter væk fra molokkerne som aftalt med renovationen.
- Læhegnet ud til Astrupstien er blevet beskåret.
- Ved nr. 54, 68 og 57 er der blevet anlagt cykelstativer.
- Underlag til cykelparkering: Prisen for kunstgræs og fliser er næsten den sammen, og fliserne har en bedre holdbarhed. Vi vælger derfor at gå med fliser.
o Bestyrelsen arbejder videre med hvor de næste skal placeres.
o Line opdaterer oversigtskortet, og forsøger at sende det rundt inden næste møde.
- Sneredskaber: Er ankommet og blevet mærket. Der bliver sendt en seddel rundt til beboerne når redskaberne er sat op. Denne information skal også i velkomstfolderen, hvilket Lars orienterer om samtidig med storskrald.
- Groft sand: Vi kan købe sandsække, men ikke med salt i, og sandet er vådt – det gør at vandet vil klumpe når der er frost. Som et forsøg, vil Lars købe sand i nu, som vi lader tørre sommeren over. Forhåbentligt løser det problematikken.
- Låse til molokker: Lars har fundet to muligheder. Vi har valgt knap-lås løsningen. De sættes op så snart de er blevet købt.
- Møbler fra udstillingsboliger: Skal ses igennem og vurderes om de kan bruges til gæsteboligerne. Bestyrelsen vælger et par repræsentanter til at stå for projektet omkring indretning.
- Bestik til fælleshus: Vi ønsker at få en repræsentant fra Bendt Brandt ud til et møde.
- Det grønne i området bliver studset – specielt omkring vinduerne på torv A.

3: Godkendelse af referat

Referatet fra sidst er godkendt.

4: Orientering

Kim orienterer: Hangar-projektet
- Der er afsat 28 millioner til projektet.
- DGI havde flere ting de gerne vil starte op i det nye hus.
- Generelt hedder det, at huset skal være et bevægelseshus, men også bruges af forskellige foreninger.
- Der var mange forskellige grupper med til mødet som var interesseret i at være en del af projektet.
- Center for samskabelse bakker meget op omkring projektet.
- Trekanten er også med.
- Himmerland boligforening kommer til at stå for byggeriet, men Kim noterer fra mødet, at kommunen kommer til at være ejere af lokalerne.
- Der bliver to store lokaler.
- Kim skaffer PowerPoint fra mødet til bestyrelsen.

5: Repræsentanter på BL-kurser v/Kim

Kim har fundet flere spændende møder som kunne være meget relevante for bestyrelsen. Han har dog ikke fået svar på hvilke møder Himmerland selv har som kunne være interessante, og vi venter derfor på den information. I mellemtiden kan vi kigge nærmere på den information som Kim har præsenteret.

6: Mail muligheder v/ Janette

Janette sender kan nu sende mailen til Gundhild, efter godkendelse fra de sidste bestyrelsesmedlemmer under mødet.

7: Prisniveau og serviceniveau for fælleshuset v/ Line

I forhold til fælleshuset er der flere ting som skal opdateres.

Prisniveau: Som besluttet i maj 2021 skal udlejningsprisen for fælleshuset nu inkludere rengøring, og prisen skulle derfor repræsentere hvad det vil koste at få lokalerne rengjort.
Prisniveauet for fælleshuset er derfor endeligt fastlagt til 700 kr. for hverdage, 1200 kr. for en weekend.

Leje til bestyrelsen: Administrationen har forespurgt nogle retningslinjer for udlejning af fælleshuset til bestyrelsesmedlemmerne. Vi har i bestyrelsen besluttet, at medlemmer af bestyrelsen 1 gang om året kan låne fælleshuset gratis.

Kapacitet: Det har været diskuteret om kapaciteten for fælleshuset er forkert vurderet. Bestyrelsen har derfor besluttet at tilføje, at huset er vurderet til 100 personer, men vores anbefaling er max. 85 personer.

Rengøring: Som resultat af, at rengøring bliver inkluderet i lejen, bliver Rengøringsreglementet for fælleshuset opdateret, således, at det tager højde for, at lejer ikke skal foretage samme andel som før. (vedlagt)

Desuden udarbejdes en udlejningsfolder til fælleshuset, hvor den vigtigste information til før, under og efter leje er beskrevet. Beskrivelsen af fælleshuset på afdelingens hjemmeside bliver i samme omgang også opdateret.

I samråd med Lars, har vi besluttet, at skæringsdatoen for hvornår de nye priser, og regler, er gældende fra, er den 1. juli 2022. Begrundelsen er, at lejere op til dette punkt har skrevet kontrakt med de gamle priser. Kontrakten bliver derfor fornyet allerede nu, så lejere, som skal bruge huset efter skæringsdatoen, betaler den nye pris.

8: Bestyrelsens input

Intet.

9: Næste møde

Den 6. april 2022 kl. 18.30.

10: Eventuelt
Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK