I bogen "Kongeord", som udkom ganske kort tid efter at Frederik X besteg tronen, siger vores nye regent, at den første del af hans kongeord, 'Forbundne', er udtryk for, at vi som mennesker holder sammen og har brug for hinanden. Og om anden del af valgsproget - 'Forpligtet' - siger kongen blandt andet, at den kan ses som en naturlig forlængelse af denne forbundenhed og handler om det indbyrdes ansvar:
"Vi har et moralsk og menneskeligt ansvar for hinanden. I Danmark er vi gode til at dyrke det fælles bedste frem for udelukkende at have øje for egen vinding. Det skal vi holde fast i, for det kommer i sidste ende os alle til gavn. Vi har en høj grad af tillid til hinanden, og det forpligter at leve op til den tillid. Tillid giver også plads og ret til det, der adskiller os. For vi er forskellige og lever vidt forskellige liv både i Danmark og inden for rigsfællesskabet. Alle de forskelle skal der være plads til, men vores forpligtelse over for hinanden gælder uanset hvad."
Læsning af disse passager af kongens bog fik mig til at tænke på, at det faktisk også gør sig gældende inden for det almene boligbyggeri. Her er der masser af sammenhænge, hvor beboerne udviser ansvar for hinanden. Hvor der er plads til forskelligheder. Og hvor det frivillige kan spille en god rolle. I forhold til det sidstnævnte er det vores ansvar som boligorganisation at sikre de optimale vilkår for, at det, der sker frivilligt, også kan trives i et boligområde.
'Frivilligt'. Noget man gør af fri vilje. Gerne. Af ens gode hjerte. Helt af sig selv. Uden at være tvunget til det. Det er et ord med en rigtig god klang. Og det er faktisk også med i kongens bog:
"Mennesker har brug for mennesker, og jeg vil gerne opfordre til, at man giver sig selv mulighed for at forpligte sig på en eller anden måde. Måske tager man kontakt til en forening eller institution, vælger at engagere sig i frivilligt arbejde eller tilbyder sin hjælp i rådgivende organisationer. (.) Det er i små og større fællesskaber, vi flytter hinanden og ofte påtager os nye udfordringer, og det, der binder os danskere sammen, er ganske ofte vores mod på forpligtelse. Det, vi vælger at gøre i fællesskab, både lokalt og som folk."
Inden for det almene boligbyggeri ses frivilligheden først og fremmest ved, at det er beboerne selv, der sidder i bestyrelsen for deres egen afdeling og forvalter foreningsdemokratiet på vegne af de øvrige beboere. Men der er også frivillige på alle mulige andre plan - i høj grad som et resultat af, at vi inviterer andre typer af frivillighed ind i vores områder. Det gælder idrætten, interesseorganisationer og meget andet. Det kræver naturligvis koordinering og håndtering gennem gode samarbejder - og det er præcis, hvad vi i Himmerland Boligforening har.
Ifølge Frivilligjob.dk, der er en jobportal for frivilligt arbejde, udfører omkring 40 procent af den voksne befolkning i løbet af et år frivilligt arbejde under en eller anden form. Men betyder det noget, om der er mange eller få frivillige - ud over at gøre kongen glad?
Ja, det mener jeg bestemt. Først og fremmest fordi det er sundt for et land båret af foreninger og den dermed forbundne frivillighed, at der til stadighed er mange frivillige, der er netop det - 'frie' og 'villige'. For det andet for den enkeltes egen skyld - simpelthen fordi det er godt for ens sjæl og krop at være noget for andre. Men så sandelig også fordi frivilligheden er en stærk faktor til at modvirke ensomhed og give tryghed i det lokale miljø.
På det seneste er der kommet et nyt argument til. Nemlig at samfundet i stadig stigende grad har brug for frivilligheden som en ekstra ressource. Det konkrete eksempel på dette kan man læse i regeringens udspil til ældrereformen, hvor det foreslås, at der oprettes og uddannes et korps af frivillige, der "skal kunne hjælpe og understøtte ældre borgere i at anvende relevant velfærdsteknologi i dagligdagen".
Det er et glimrende initiativ, som sammen med andre gode tanker sagtens kan forankres i de almene boligområder. Vi har ikke alene en betydelig andel af de plejekrævende borgere blandt vores beboere, men også fantastiske fællesfaciliteter, som kan bruges til forebyggende og behandlende aktiviteter. Det lysende eksempel er Sundheds- og Kvartershuset i det østlige Aalborg, men det kan også ske i langt mindre skala. Omdrejningspunktet kan sagtens være det lokale fælleshus - men uanset hvor vil det være vores vigtigste rolle som boligorganisation at sikre optimale rammer.
De kommende år vil der blive brug for stadig flere til at løfte opgaver inden for sundheds- og ældreområdet. Da vi samtidig må erkende, at der bliver færre mennesker til - som en del af deres lønnede arbejde - at gøre dette, vil frivilligheden med stor sandsynlighed også blive en eftertragtet størrelse på dette område.
Spørgsmålet er, om der i det lange løb vil være frivillige nok eller en sådan udvikling vil ske på bekostning af frivilligheden i for eksempel bestyrelserne for boligforeningerne eller de mange andre frivillige initiativer i boligområderne. En klar forudsætning for, at operationen lykkes, er i hvert fald, at frivillighedens verden i alle dens mange afskygninger fortsat evner at rekruttere. Og reelt rekruttere endnu bedre end den gør i øjeblikket.
En sund udvikling med hensyn til frivillighed fordrer også, at det frivillige fra politikernes og byplanlæggerne side i langt højere grad tænkes ind i fremtidens boligområder. Eksempelvis i form af faciliteter og tilbud, der kan være med til at sikre, at frivilligheden til stadighed har de optimale vækstbetingelser. Det kræver omtanke og samarbejde mellem en lang række stærke aktører. I den almene boligsektor er vi i den grad klar til at tage handsken op, for vores erfaringer med frivillighed er mange og gode.
Regeringens overvejelser - og det, der synes at være på vej - leder mig til denne tanke: Hvad nu hvis man som virksomhed vælger at lade medarbejdernes ønske om at gøre en frivillig indsats komme til udtryk ved at give dem et vist mål af betalt frihed til deres frivillige aktiviteter? Jeg tror, der i erhvervslivet i bredeste forstand er brug for åbenhed over for sådan en tanke, så der for alvor bygges bro til den højest mulige grad af frivillighed. Her ligger der uden tvivl nye potentiale for værdiskabende arbejdspladser - og også det vil vi meget gerne drøfte nærmere med vores gode samarbejdspartnere.
