Der er nu noget helt særligt over at betragte ting, der er lykkedes. I denne tid kan det være det helt enkle, som at de påskeliljer, der blev plantet i slutningen af 2023, har vist sig at være sluppet mere end almindeligt levedygtigt igennem sne-, sjap- og regnfyldte vintermåneder og nu for alvor melder om forårets ankomst. Og i et noget større perspektiv kan forårsglæde - i hvert fald når man sidder i den stol, jeg har fornøjelsen af at indtage hos Himmerland Boligforening - være at se, hvordan transformationen af Aalborgs centrale havnefront er blevet en succes. Hvordan en bred vifte af målrettede aktører takket være en tiårig kraftanstrengelse er lykkedes med at omdanne det østlige Aalborg til en stadig mere attraktiv bydel. Eller hvordan renovering af vores store afdelinger i Aalborgs Vestby en efter en kommer godt i mål.
Netop transformationen af det østlige Aalborg leder tanken hen på, hvor meget der har ændret sig på boligmarkedet i løbet af det seneste årti eller to. Langt op i nullerne havde Aalborg udtalt mangel på studieboliger, men det fik vi ved fælles kraft gjort noget ved. En lang tid passede udbuddet af denne type boliger fint til antallet af studerende, men de senere år - med færre unge under videregående uddannelse i Aalborg og i Nordjylland i det hele taget - er der flere studieboliger, end der reelt er behov for.
Det er naturligvis dejligt for de studerende, at udbuddet er så stort, at de hurtigt kan få en bolig, og at der er meget godt at vælge imellem. Men i det lange løb kan vi ikke holde til, at ganske mange af studieboligerne står tomme. Det er ikke godt for boligforeningerne. Det er ikke godt for de private udlejere. Og det er ikke godt for kommunen, som sagtens kunne anvende disse boliger til noget andet.
Vi må erkende, at der ikke lige med det første kommer flere studerende hertil. Og den erkendelse må lede til endnu en - nemlig at det er nødvendigt at gentænke boligmarkedet og dets dimensionering. Derfor har en række boligorganisationer taget initiativ til en undersøgelse af, hvordan studieboligmarkedet er sammensat, herunder mængden og kvaliteten af boliger. Men at tilpasse boligmarkedet er en fælles opgave, så det er nødvendigt, at både kommunen, boligorganisationerne og de private bygherrer sætter sig sammen for at sikre, at det fremtidige udbud passer i både størrelse og kvalitet.
Naturligvis kan og skal vi arbejde for, at der kommer flere uddannelser til byen og regionen. Det sker imidlertid ikke fra den ene dag til den anden, så vi skal ikke regne med, at vi bare sådan lige kan fremtrylle flere studerende til at fylde boligerne. Derfor må vi - også - se på anden anvendelse af de studieboliger, der ikke er beboere til. I den almene boligsektor mærker vi tydeligt, at der i disse år sker en forandring i efterspørgslen. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at der er behov for langt flere mindre boliger end for blot få år siden. Boliger der imødekommer det, som en enkelt beboer eller et par med brug for mindre plads efterspørger. Og dermed behov, som vil kunne dækkes, hvis en række af de overflødige studieboliger bliver omdannet til anden anvendelse.
Med en parallel til de indledende tanker om forårets komme kan man sige, at det nu også er tid for at plante nyt. Nærmere betegnet det, der skal sikre, at Aalborg også i fremtiden har et boligudbud, der svarer til de konkrete behov.
