Gå til Indhold

Det første spadestik i 2025

retur
Onsdag 5. februar 2025 tager Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen det første spadestik til Brøndum Gård, der er Himmerland Boligforenings nyeste afdeling under opførelse på Fenris Allé i den nordvestlige del af Godthåb.
 
"Den nye afdeling, der består af 24 treværelses boliger på 96 kvadratmeter hver, får hjemme ganske tæt på den industrihistoriske perle Zincks Fabrikker og med tæt tilknytning til den fine natur omkring Guldbækken", fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Med etableringen af den nye afdeling vokser Himmerland Boligforenings boligantal i Svenstrup og Godthåb til cirka 650 - det største i nogen almen boligforening i denne del af Storaalborg.
 
Projektet er udviklet sammen med ingeniørfirmaet NorConsult og landskabsarkitekterne By+Land og har JORTON som totalentreprenør.
"Som et vigtigt led i projektet bliver der etableret et lokalt anlæg til afledning af regnvand. Dette anlæg betjener et stort område i Svenstrup og i det hele taget er der meget fokus på biodiversitet og miljøhensyn, for træ spiller en central rolle i selve byggeriet og tagene bliver forberedt til solceller", siger Ole Nielsen.

De 24 boliger er disponeret som to længer på to etager hver, som indrammer et internt fællesareal. Adgangen til boligerne sker via gårdrummet, hvor den enkelte bolig også har private udearealer.
 
Navnet Brøndum Gård er en hyldest til den tidligere Himmerland Boligforening-beboerdemokrat Palle Brøndum, hvis gård var placeret i området, hvor den nye bebyggelse opføres.

Der er forventet indflytning i Brøndum Gård sidst på året.
 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger