Ole Nielsen, direktør, Himmerland Boligforening
De seneste tre-fire årtier har Aalborg for alvor taget et kvantespring fra håndens til åndens arbejde. De store industrivirksomheder er borte - uanset om der var tale om værfter, spritfabrikker eller tobaksfabrikker. I stedet har vi fået et universitet, som i den grad sætter et markant præg på mange dele af livet i byen, kommunen og Nordjylland i bredere forstand. Et tydeligt tegn på dette er, når Aalborg i begyndelsen af september byder velkommen til universitetets nye studerende. Det mærkes på en lang række måder - også hos Himmerland Boligforening, hvor vi har et stort antal ungdomsboliger og hvor der er en naturlig udskiftning i forbindelse med ét hold studerendes dimission og et nyt holds introduktion til studielivet.
For ikke så rasende mange år siden var der udtalt mangel på ungdomsboliger i Aalborg. Ofte hørte man om unge, der boede på værelser, der rettelig ikke var egnede til - og ind imellem heller ikke lovlige - at bo i. Nogle år blev der endda berettet om nye studerende på de videregående uddannelser, der måtte indlede deres ophold i Aalborg med udgangspunkt i et flersengsværelse på vandrehjemmet eller sågar i et telt.
I dette årtusindes første årti lagde Aalborg Kommune og en række boligforeninger imidlertid en plan, der skulle sikre, at byen altid har tilstrækkeligt med ungdomsboliger - og vel at mærke i en ordentlig kvalitet og til en fornuftig pris. Operationen lykkedes til fulde og i en årrække har Aalborg uden problemer kunnet tilbyde gode ungdomsboliger til et støt voksende antal studerende.
Det seneste par år er der dog dryppet malurt i bægeret. Som nævnt er der siden finanskrisen opført et stort antal ungdomsboliger i Aalborg, men nu ser vi et fald i antallet af studerende, der kommer hertil. Der er stadig masser af unge, der er i gang med en videregående uddannelse, men vi må erkende, at antallet ikke er slet så stort som ved indgangen til dette tiår. Resultatet er, at en del af ungdomsboligerne er svære at få lejet ud.
Man kan selvfølgelig håbe på, at det løser sig af sig selv - på et eller andet tidspunkt. Men det rigtige at gøre vil uden tvivl være at vise rettidig omhu. Sådan som Aalborg gjorde, da man i sin tid tog hul på opførelsen af de mange ungdomsboliger.
I relation til en sådan rettidighed er der ikke umiddelbart så meget, boligforeningerne kan gøre, fordi vi nu en gang opererer inden for rammer, som andre har udstukket for os. Men politikerne kan. Så meget desto mere nærmer vi os hastigt det tidspunkt, hvor de skal se på tilpasninger af boligudbuddet, så Aalborg også i fremtiden kan have det antal ungdomsboliger, der passer til mængden af studerende.
