Gå til Indhold

Plus Bolig indgår strategisk aftale med Himmerland Boligforening

retur
Plus Boligs afdeling på Riishøjsvej i Vejgaard står foran en nødvendig renovering. I den forbindelse har Plus Bolig og Himmerland Boligforening indgået aftale om, at Himmerland varetager projektledelsen som byggeforretningsfører.

Projektet involverer hele 115 boliger, som er attraktivt placeret i Vejgaard. En renovering af boligområdet har længe været efterspurgt af beboerne, og boligerne vil nu blive fornyet og forbedret, således det fortsat vil være et attraktivt område.

Mette Bach Kjær, direktør for Plus Bolig, udtaler: "Aftalen med Himmerland er indgået, da vi p.t. ikke har ressourcer til at håndtere sagen selv, og derfor er vi meget tilfredse med aftalen. Himmerland Boligforening har den nødvendige erfaring og ekspertise til at sikre, at denne byggesag udføres på højeste niveau, og at vores beboere får de boliger, de fortjener. Vi har tillid til, at vi med den strategiske aftale har fundet bedste løsning for både Plus Bolig og beboerne på nuværende tidspunkt."

Formand for Riishøjsvejs afdelingsbestyrelse, Jørgen Behrentzs, udtaler: "I afdelingen er vi glade for og ser frem til samarbejdet med Himmerland Boligforening. Det vigtigste for os er, at vores boliger bliver renoveret, og vi har tillid til at Plus Bolig og Himmerland Boligforening vil koordinere denne opgave".
Himmerland Boligforening har stor erfaring inden for renovering af almene boliger og er blandt andet præmieret for omdannelsen af det østlige Aalborg. Claus Bjørton, vicedirektør for Himmerland Boligforening, siger: "Vi ser frem til et tæt samarbejde med Plus Bolig, hvor vi skal omdanne disse boliger til noget endnu bedre. Vi har erfaring fra lignende projekter og glæder os til at afprøve en ny samarbejdsform med en tæt kollega i branchen. Derfor går vi til opgaven med ydmyghed, og vi er meget stolte over, at Plus Bolig har valgt at lave en aftale med os. Vi glæder os til at starte samarbejdet med beboere og bestyrelsen."

Mens Himmerland Boligforening overtager projektledelsen på Riishøjsvej, vil Plus Bolig fortsat have sin byggeafdeling til at varetage organisationens øvrige byggesager. Renoveringen af Riishøjsvej indebærer genhusning af beboerne, hvilket Plus Bolig også vil være ansvarlig for.

Renoveringen af Riishøjsvej indebærer nye vinduer, døre, altaner, radiatorer og ventilationsanlæg. Derudover omdannes 34 ud af 115 boliger til tilgængelighedsboliger, som blandt giver bedre forhold for handicappede og seniorer Slutteligt vil de grønne arealer blive forbedret med fokus på biodiversitet og fællesskab. Renoveringen ventes at blive afsluttet i slutningen af 2025.
 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger