Gå til Indhold

Nordjyllands største boligforening
har mod på mere i Mariager

retur
For et par måneder siden kunne Himmerland Boligforenings nyeste afdeling på kanten af Mariager Fjord byde velkommen til de første beboere - og Nordjyllands største boligforening har mod på mere alment byggeri i kommunen.

"Naturligvis spiller det positivt ind, at vi takket være et fint samarbejde med den lokale Danbolig-mægler har oplevet et udlejningstempo, der er betydeligt hurtigere end i Aalborg, hvor vi har de største erfaringer med almene boliger. Men det hører bestemt også med til billedet, at vi hele vejen igennem planlægnings- og byggeprocessen har haft et virkelig godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunens medarbejdere. Ja, i det hele taget med alle involverede parter. Det er virkelig en ægte succeshistorie", siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Faktisk var man hos boligforeningen lidt i tvivl om, hvorvidt Mariager ville være klar til så mange lejeboliger på én gang, men enhver uro er gjort til skamme. Ole Nielsen uddyber:

"Vi havde en forhåbning om, at de 30 nye lejeboliger med blandt andet saltcentret, veteranjernbanen, lystbådehavnen og Mariager Strandpark som nærmeste naboer ville have appel til eksempelvis beboere i ældre parcelhuse i og omkring Mariager og det holdt stik. Fordi der hidtil måske ikke har været et tilstrækkelig attraktivt lejeboligtilbud i Mariager, er mange blevet boende 20-30 år eller længere i deres parcelhuse. Dermed er udbuddet af de lidt billigere huse, som ville egne sig rigtig godt til en yngre målgruppe, blevet holdt ude af boligmarkedet. En konsekvens af det har for Mariager været, at der ikke er flyttet så mange unge til byen, som man kunne drømme om. I den sammenhæng er det godt at se, at vores byggeri efter alt at dømme medvirker til, at ældre og lidt billigere parcelhuse kommer i spil og at vi dermed er med til at sikre, at yngre familier og familier med børn flytter til Mariager, fordi udbuddet af parcelhuse er steget i kraft af det nye almene byggeri."


Med det rette samspil mellem attraktive lejeboliger og en kommune med stor naturskønhed er Ole Nielsen ikke i tvivl om, at blandt andre unge par vil søge til Mariager.

Ole Nielsen oplyser, at Himmerland Boligforening i forbindelse med etablering af de 30 almene boliger har samarbejdet med murer- og entreprenørfirmaet Lars Pedersen og Søn A/S:

"Vi er i fællesskab i gang med at udvikle projekter i Støvring, St. Restrup og Fjellerad - og med baggrund i det aktuelle byggeri lige ud til fjorden er vi bestemt ikke blege for at give os i kast med et nyt projekt i Mariagerfjord Kommune. Ud fra den interesse, der har været for vores nye byggeri, tror vi på, at behovet er til stede - og vi er klar."
 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger