Gå til Indhold

At blive hjemme er at leve

retur
Ole Nielsen, direktør, Himmerland Boligforening

"At rejse er at leve". De fleste kender dette udtryk, som forfatteren - og den periodisk meget rejsende - H.C. Andersen har udødeliggjort. Og var vi det ikke allerede, er danskerne det seneste par år i sandhed blevet et rejsende folkefærd. Faktisk i en grad sa° flyselskaber, lufthavne og destinationer til stadighed melder om, at gamle rekorder er faldet.

Men det er ikke kun os, der rejser ud i verden. For eksempel har tv-stationen CNN for nylig fortalt om Cold Hawaii-herlighederne i Klitmøller og omegn. Amerikanske rejsejournalister, der har benyttet den nye direkte rute mellem New York og Aalborg, besynger Nordjyllands herligheder. Modemagasinet Vogue beretter med fornøjelse om oplevelser pa° vores kanter. Og i kølvandet pa° dette kan både lufthavn og nordjyske destinationer melde om stigende udenlandsk interesse.

Når det gælder oplevelsen af byudvikling, har det længe været kendt, at det er en god idé at rejse uden for Danmarks grænser for at få virkelig verdensklasse ind under huden. I den sammenhæng er Milano, Bologna og Barcelona ikke blot i generel forstand tre meget populære feriemål. Det er også destinationer, som er rigtig interessante, når det kommer til udvikling af bydele og byer.

Det seneste par år er Danmark - og mere specifikt Aalborg - for alvor kommet med i billedet. Det blev tydelig slået fast, da Himmerland Boligforening i 2022 for renoveringen af Kildeparken i det østlige Aalborg vandt "The European Responsible Housing Awards", der belønner en særlig indsats inden for byudviklingsprojekter. Og skulle nogen være i tvivl, blev søgelyset i den grad rettet mod det nordjyske, da vi tidligere på sommeren vandt EU's "The New European Bauhaus Prizes" - et kreativt og tværfagligt initiativ, der forbinder bolig- og byområder med Den Europæiske Grønne Pagts ambition om at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent.

En pudsig krølle på den historie er, at vi i disse sammenhænge har slået netop byer som Milano, Bologna og Barcelona.

De to priser er næppe kendt i den brede offentlighed, men det er de blandt byplanlæggere, arkitekter, private og offentlige bygherrer og andre involveret i udviklingen af fremtidens byer. Og ligesom nordjyske destinationer mærker den stigende internationale interesse efter den seneste tids positive medieomtale, er det tydeligt for os, at det østlige Aalborg har fået
bevågenhed langt uden for landets grænser.

Ligesom vores store nationalpoet er jeg glad for at rejse. Men med tanke pa° de to priser er jeg også rigtig glad for at blive hjemme, så jeg sammen med mine kolleger i Himmerland Boligforening kan fortælle vores internationale gæster om, hvad det er, der er lykkedes så godt i det østlige Aalborg.

Jeg er glad for, at det er netop det, der nu er kendt viden om som Aalborg-modellen, der får opmærksomhed. Her handler det nemlig mindst lige så meget om mennesker som om mursten, når rammerne for og indholdet i fremtidens boligområder skal skabes. Her er en meget væsentlig drivkraft samspillet mellem gode almene boliger og beboerdemokratiske processer - og et solidt og respektfuldt samarbejde mellem boligforening, erhvervsliv og kommune i bestræbelserne pa° at vende udviklingen i et udsat boligområde og skabe en blandet by.

Det er en fremgangsmåde, der kan overføres til bydele og byer ude i verden - og netop derfor er det så spændende, at det østlige Aalborg har international bevågenhed. Og at Aalborg- modellen kan være med til at bane vejen for nytænkning i fremtidens boligbyggeri. Det gør det endnu mere spændende ind imellem at blive hjemme.
 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger