Af direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening
Hos Himmerland Boligforening har vi en mere end 75 år gammel tradition for frivillighed. De fleste tænker næppe over det i det daglige, men almene boligforeninger hviler på et stærkt demokratisk fundament, hvor det er beboerne, der bestemmer, hvordan deres boligforening skal udvikle sig.
Alligevel blev jeg overrasket, da jeg forleden så et opslag på LinkedIn, hvor en international virksomhed søgte medarbejdere. Hos Himmerland Boligforening kender vi som sagt til frivillighed, når det drejer sig om beboernes engagement i deres eget boligområde. Men her var der tale om noget andet: Arbejdsgiverbetalt frihed til at dyrke frivilligheden. I bunden af opslaget stod der nemlig - i min oversættelse - at "medarbejdere kan vælge at dedikere tre dage hvert år til at arbejde frivilligt for en sag, der optager dem personligt eller gøre det gennem vores frivilligpartner."
Det satte i sagens natur en hel del tanker i gang om værdien af en sådan frivillighed. Og om mulighederne fra en virksomheds side at give det frivillige initiativ en hjælpende hånd. På et helt overordnet plan er jeg ikke i tvivl om det værdifulde i, at vi som borgere i et demokratisk opbygget samfund hver især engagerer os i en eller anden form for frivilligt arbejde. Og adskillige undersøgelser har dokumenteret, at der i Danmark er en fin og ganske udbredt tradition for, at borgere fra alle samfundslag engagerer sig i frivilligt arbejde i bredeste forstand.
Himmerland Boligforening er en af Jyllands største almene boligorganisationer, idet vi administrerer flere end 7.500 familieboliger, ungdomsboliger og seniorboliger med 12-15.000 beboere i og omkring Aalborg, i Skørping og i Mariager. Til at gøre dette har vi en stab på omkring 120 medarbejdere. Tanken om frivillighed pirrede min nysgerrighed, og derfor iværksatte jeg en intern undersøgelse blandt alle vores ansatte - i hvilket omfang arbejder de frivilligt? Jeg havde håbet - og i mit stille sind nok egentlig også ventet - at der ville være en vis grad af frivillighed blandt medarbejderne. Men jeg må indrømme, at det faktisk overrasker mig, at det har vist sig at være så omfattende, som tilfældet er: Over halvdelen af vores medarbejdere er involveret i frivilligt arbejde ved siden af deres faste job. Særligt tre kategorier af frivillighed er fremherskende: En femtedel af alle ansatte sidder i en frivillig bestyrelse, 17 procent er trænere/holdledere i en idrætsklub og 15 procent hjælper frivilligt i baren eller med servering eller anden service til arrangementer. Med andre ord er der ingen tvivl om, at frivilligheden i meget stor udstrækning trives blandt vores medarbejdere.
Hvis jeg ganger antallet af timer, som Himmerland Boligforenings ansatte bruger frivilligt, med Danmarks Statistiks tal på 245 kr. som en gennemsnitlig timeløn, leverer disse medarbejdere frivilligt arbejde for 150.000 kr. hver måned. Det svarer til 3,75 fuldtidsstillinger.
Alligevel blev jeg overrasket, da jeg forleden så et opslag på LinkedIn, hvor en international virksomhed søgte medarbejdere. Hos Himmerland Boligforening kender vi som sagt til frivillighed, når det drejer sig om beboernes engagement i deres eget boligområde. Men her var der tale om noget andet: Arbejdsgiverbetalt frihed til at dyrke frivilligheden. I bunden af opslaget stod der nemlig - i min oversættelse - at "medarbejdere kan vælge at dedikere tre dage hvert år til at arbejde frivilligt for en sag, der optager dem personligt eller gøre det gennem vores frivilligpartner."
Det satte i sagens natur en hel del tanker i gang om værdien af en sådan frivillighed. Og om mulighederne fra en virksomheds side at give det frivillige initiativ en hjælpende hånd. På et helt overordnet plan er jeg ikke i tvivl om det værdifulde i, at vi som borgere i et demokratisk opbygget samfund hver især engagerer os i en eller anden form for frivilligt arbejde. Og adskillige undersøgelser har dokumenteret, at der i Danmark er en fin og ganske udbredt tradition for, at borgere fra alle samfundslag engagerer sig i frivilligt arbejde i bredeste forstand.
Himmerland Boligforening er en af Jyllands største almene boligorganisationer, idet vi administrerer flere end 7.500 familieboliger, ungdomsboliger og seniorboliger med 12-15.000 beboere i og omkring Aalborg, i Skørping og i Mariager. Til at gøre dette har vi en stab på omkring 120 medarbejdere. Tanken om frivillighed pirrede min nysgerrighed, og derfor iværksatte jeg en intern undersøgelse blandt alle vores ansatte - i hvilket omfang arbejder de frivilligt? Jeg havde håbet - og i mit stille sind nok egentlig også ventet - at der ville være en vis grad af frivillighed blandt medarbejderne. Men jeg må indrømme, at det faktisk overrasker mig, at det har vist sig at være så omfattende, som tilfældet er: Over halvdelen af vores medarbejdere er involveret i frivilligt arbejde ved siden af deres faste job. Særligt tre kategorier af frivillighed er fremherskende: En femtedel af alle ansatte sidder i en frivillig bestyrelse, 17 procent er trænere/holdledere i en idrætsklub og 15 procent hjælper frivilligt i baren eller med servering eller anden service til arrangementer. Med andre ord er der ingen tvivl om, at frivilligheden i meget stor udstrækning trives blandt vores medarbejdere.
Hvis jeg ganger antallet af timer, som Himmerland Boligforenings ansatte bruger frivilligt, med Danmarks Statistiks tal på 245 kr. som en gennemsnitlig timeløn, leverer disse medarbejdere frivilligt arbejde for 150.000 kr. hver måned. Det svarer til 3,75 fuldtidsstillinger.
Jeg kan naturligvis ikke med sikkerhed sige noget om, hvordan det er andre steder. Men hvorfor skulle det være så meget anderledes end hos os?
En tanke til overvejelse i den forbindelse: Hvad nu hvis man som virksomhed vælger at lade den sociale ansvarlighed komme til udtryk ved at give medarbejderne et vist mål af frihed til deres frivillige aktiviteter i eksempelvis en idrætsklub, i en genbrugsbutik eller i et projekt for udsatte unge?
For eksemplets skyld: Hvis vi forestiller os, at 50 medarbejdere med en gennemsnitlig timeløn på 245 kr. skal have arbejdsgiverbetalt fri til nærmere aftalt frivilligt arbejde i to timer om måneden, bliver det til en udgift på i underkanten af 300.000 kr. på årsbasis. Men spørgsmålet er, om det ikke ville betale sig ind igen - i glade, tilfredse medarbejdere med ekstra overskud til deres arbejde, fordi de får fri til at arbejde frivilligt. De 300.000 kunne man selvfølgelig også anvende på markedsføring eller andet, men spørgsmålet er, om ikke der er nok så stor værdi i at bruge pengene på at give medarbejderne fri til at dyrke frivilligheden?
Slutteligt vil jeg anføre, at det store frivillige arbejde, som udføres fra vores medarbejdere, sker uden kompensation fra arbejdstiden. Det er, ja, 100% frivilligt engagement. Tænk sig, hvad det vil kunne udvikle sig til.
En tanke til overvejelse i den forbindelse: Hvad nu hvis man som virksomhed vælger at lade den sociale ansvarlighed komme til udtryk ved at give medarbejderne et vist mål af frihed til deres frivillige aktiviteter i eksempelvis en idrætsklub, i en genbrugsbutik eller i et projekt for udsatte unge?
For eksemplets skyld: Hvis vi forestiller os, at 50 medarbejdere med en gennemsnitlig timeløn på 245 kr. skal have arbejdsgiverbetalt fri til nærmere aftalt frivilligt arbejde i to timer om måneden, bliver det til en udgift på i underkanten af 300.000 kr. på årsbasis. Men spørgsmålet er, om det ikke ville betale sig ind igen - i glade, tilfredse medarbejdere med ekstra overskud til deres arbejde, fordi de får fri til at arbejde frivilligt. De 300.000 kunne man selvfølgelig også anvende på markedsføring eller andet, men spørgsmålet er, om ikke der er nok så stor værdi i at bruge pengene på at give medarbejderne fri til at dyrke frivilligheden?
Slutteligt vil jeg anføre, at det store frivillige arbejde, som udføres fra vores medarbejdere, sker uden kompensation fra arbejdstiden. Det er, ja, 100% frivilligt engagement. Tænk sig, hvad det vil kunne udvikle sig til.
