Klumme bragt i Nordjyske lørdag den 26. marts 2022.
At bygge alment er ikke "kun" et spørgsmål om at sikre et tilstrækkeligt udbud af gode, betalelige lejeboliger. I stadigt stigende omfang handler det - også - om at medvirke til at skabe de optimale rammer for det gode liv. Det kommer ikke mindst til udtryk, når Himmerland Boligforening og vores kolleger inden for den almene boligsektor indgår i helhedsplaner, der ikke alene fokuserer på boliger, men også på "alt det udenom". Det der er med til at gøre et givent sted attraktivt at bo og leve.
Jesper Malm, der er områdechef i Bygherreforeningen, var for nylig fremme med nogle interessante betragtninger om det at tænke foreningslivet ind i nye bydele for at styrke fællesskabet - og at gøre det tidligere end man har haft for vane. Det er Jesper Malms pointe, at foreningslivet i Danmark desværre sjældent spiller nogen større rolle i byudviklingen - og at det særligt er i de store byer, at den er gal. Han argumenterer, at det kan vise sig at være en fejlagtig fremfærd, fordi man dermed lægger unødige hindringer i vejen for nogle af de sociale relationer og gode naboskaber, som understøtter en god byudvikling - og som vi af erfaring ved, ofte bliver skabt af og i foreningslivet.
I forbindelse med både renoveringer og nybyggeri har vi i Himmerland Boligforening de senere år haft stærkt fokus på at indarbejde elementer, der kan være med til at fremme fællesskabet. Det oplagte er naturligvis fælleshuse, som man ser det i stadig flere af vores afdelinger, men også fælles idrætsfaciliteter indgår efterhånden. Og jeg tror, det er en tendens, vi vil se stadig mere udtalt i de kommende år.
Rundt om i landet er der eksempler på etablering af fælles faciliteter, nogle steder i samarbejde med det lokale foreningsliv. Det er godt. Mindre godt er til gengæld, at der ofte er tale om, hvad man kunne kalde en påklistring til et byggeri, frem for en integreret del af boligområdet. Det kan være problematisk, at foreningslivet og dermed basis for fritidsaktiviteterne er noget af det sidste, der kommer på plads, for eksempel i forbindelse med nybyggeri. Så meget desto mere bestræber vi os på at tænke "alt det udenom" ind i såvel renoveringer som nye afdelinger, så tidligt som det overhovedet er muligt.
Det er i mange byer et velkendt fænomen, at der er betydelig efterspørgsel efter de eksisterende kommunale idrætsfaciliteter. Derfor kan det give rigtig god mening at tænke opførelse af nye faciliteter ind i renoveringer og nybyggerier i den almene boligsektor. Det vil ikke alene kunne sikre større kapacitet til fordel for idrætslivet som helhed, fordi der herefter er for eksempel flere haltider til rådighed. Nok så vigtigt er, at det vil kunne medvirke til at skabe et afgørende fundament for foreningslivet i et boligområde.
I bund og grund handler det om rettidighed. Om tidligt nok - hvilket er så tidligt som muligt - at tænke foreningsliv og -aktiviteter ind i et boligområde. Når først de nye huse står der eller renoveringen er tilendebragt, kan det være morderlig vanskeligt at finde den fornødne plads til de aktører, der om nogen kan og skal medvirke til, at et boligområde ikke blot er et sted, hvor folk bor, men i allerhøjeste grad også et, hvor de lever deres liv. Det er velkendt, at mange foretrækker at kunne dyrke for eksempel en idræt så lokalt som muligt. Det giver derfor god mening at tænke både i helheder og satellitter, når det kommer til foreningsliv. For nogle idrætters vedkommende vil det være oplagt simpelthen at have al aktivitet samlet i et nyt boligområde, mens det for andre vil være mere hensigtsmæssigt med en mindre afdeling. i bedste fald som en god begyndelse på noget større.
I Himmerland Boligforening er vi vant til og glade for at samarbejde. Og vi imødeser, at der i fremtiden vil være et mere udtalt samspil mellem det almene boligbyggeri og foreningslivet. Vi har en fælles opgave i at sikre og videreudvikle det gode liv.
