Ole Nielsen, direktør,
Himmerland Boligforening
Længe har vi været glade i den almene boligsektor. Vi har både nationalt og lokalt nydt politisk opbakning. Vi har kunnet bygge gode lejeboliger til fornuftige udlejningspriser. Og der har været fin efterspørgsel efter vores udbud af boliger. Men jeg skal da lige love for, at panderne er blevet rynkede den seneste tid - både hos den almene sektor generelt og hos os i Himmerland Boligforening.
I kølvandet på genåbningen af samfundet efter den lange coronapause stod det hurtigt klart, at blandt andet byggebranchen var voldsomt under pres - og at det ville smitte af på os. Og var det ikke slemt nok, blev der pr. 24. februar føjet ekstra rynker til panderne, da Rusland indledte sit overfald på Ukraine.
Vi befinder os nu i en situation, hvor der er historisk stor mangel på byggematerialer, hvilket giver længere leveringstider og presser priserne markant opad. Og det giver os betydelige udfordringer, såvel hvad angår igangværende renoveringer og nybyggerier som med hensyn til påtænkte byggeprojekter.
For Himmerland Boligforenings vedkommende er konsekvensen aktuelt, at en række projekter - blandt andet i Skørping, Store Restrup og Fjellerad - til en anskaffelsessum på cirka 140 mio. kr. har måttet sættes på pause.
Er det nu også så galt eller er det lidt ligesom landmændene og brokkeriet over vejret? Jo tak - det er galt. Stigende olie- og gaspriser gør produktion og transport af byggematerialer dyrere. Der er omfattende prisstigninger på blandt andet stål, glas, gips, aluminium, cement, isoleringsmaterialer og træ - for eksempel er råstål steget med op til 80% siden krigsudbruddet. Det er ikke usædvanligt, at priserne stiger fra dag til dag. Og visse produkter såsom egetræ kan slet ikke fås i øjeblikket. Dertil kommer, at leverandører og fagentreprenører regulerer priser på ordrer, der allerede er afgivet, ligesom de er meget tilbageholdende med at give priser, der rækker blot nogenlunde fornuftigt ud i fremtiden. Og oven i det kommer så, at mange af dem er nødsaget til at tage forbehold for forsinkelser. Læg dertil så godt som fuld beskæftigelse inden for byggeri og anlæg - så har vi hvad flere christiansborgpolitikere har betegnet som "en akut krise".
Man kan mene, at vi blot kan vente på, at problemerne driver over. Men det går i min optik ikke. Humlen i det hele er jo, at hvis vi ikke opfører de allerede planlagte boligbyggerier, bliver der en alvorlig mangel i fremtiden. Fordi byggeri - ikke mindst hvis det skal være både godt og billigt - tager tid, bliver der mangel på billige lejeboliger om 10 år, hvis vi ikke bygger dem nu.
Det er vi heldigvis ikke ene om at mene. Generelt er man opmærksom på problematikken i Folketinget. Og det er jo også regeringens plan, at der skal bygges flere billige boliger og at der skal gøres en ekstra indsats for at etablere og udbygge blandede byer. Det har vi haft held med at gøre i Aalborg, men ambitionen om den blandede by er en illusion, hvis ikke der også fortsat bliver bygget alment parallelt med det private boligbyggeri. Derfor er opfordringen til Christian Rabjerg Madsen i hans egenskab af ny minister for boligområdet: Skrid til handling - og gør det nu.
Vores anbefaling til ministeren er denne: Det vil kunne være med til at afhjælpe i hvert fald en del af problemet, hvis Folketinget beslutter sig for en midlertidig forhøjelse af det såkaldte maksimumbeløb. Dette beløb er et udtryk for den maksimale pris, det må koste at opføre en kvadratmeter alment boligbyggeri. Forhøjes maksimumbeløbet - for eksempel i et år eller to - vil det give os mere råderum, så vi kan gennemføre byggeprojekter, også selvom de grundet aktuelle eksterne forhold bliver dyrere end oprindeligt budgetteret.