Ved budgetforhandlingerne i Aalborg Kommune besluttede et komfortabelt flertal af byrådets medlemmer at styrke etableringen af almene boliger. Det er i sig selv glædeligt, at ord som "blandede boligtilbud" og "betalbare boliger" kom til at indgå i forligsteksten. Det er godt på den måde at få syn for sagn, at der ikke blot er tale om en boligstrategisk målsætning, men at det også er en prioritet hos byrådet at sætte penge af til udmøntningen.
Konkret er beslutningen, at der i budgettet for 2024 og 2025 hvert af årene bliver afsat yderligere fem mio. kr. til grundkapitalsindskud til almene boliger.
Dog fristes jeg til at skrive, at lidt også har ret. Det er nemlig temmelig begrænset, hvad der i denne sammenhæng kan komme ud af fem mio. kr. Med et grundkapitalsindskud af den størrelsesorden vil det være muligt at finansiere byggeri for 50-60 mio. kr. Regner vi det om i beboelse, bliver det til mellem 2.400 og 2.900 kvadratmeter - eller i omegnen af 30 boliger.
30 ekstra almene boliger i 2024. Og yderligere 30 året efter. Det er fint. Men det er langt fra nok til at dække behovet, hvis - eller nok snarere når - Aalborgs befolkningstal bliver ved med at vokse, som borgmester Thomas Kastrup-Larsen ved adskillige lejligheder har beskrevet det.
Med til billedet hører, at de nævnte beløb er ekstra penge. Politikerne har således allerede afsat knap 10 mio. kr. i 2022 og lignende beløb i de følgende to år. Desuden er der afsat små 25 mio. kr. i 2025. Det ændrer imidlertid ikke på, at der er behov for at sætte yderligere skub i etableringen af almene boliger. Det tager i sagens natur tid at projektere og opføre dem, så det almene byggeri, der sættes i gang i år, kan tidligst resultere i flere boliger i løbet at to-fire år.
Skal Aalborg kunne dække de kommende års behov for boliger - og ikke mindst med tryk på betalbare - er det nødvendigt, at der bliver opført et langt større antal. Rettidig omhu har sikret byen det nødvendige antal gode ungdomsboliger, men nu gælder det den anden ende af aldersspektret. Med en stærkt voksende gruppe af borgere på 65+ med både ønske om og evne til at bo i egen bolig i en lang årrække, skal der fortsat tænkes i etablering af senioregnede boliger.
Det er heldigvis ikke kun noget, vi siger. I sit boligudspil "Tættere på II - byer med plads til alle" lægger regeringen op til, at kommunerne får mulighed for at stille krav i lokalplaner om, at op til 33 procent af boligmassen i nye boligområder forbeholdes almene boliger. Desuden skal der i forbindelse med fortætning med nye boliger i eksisterende byområder ligeledes opereres med 33 procent almene boliger. Og regeringen vil sende penge efter de gode tanker:
Man vil i årene 2022-2031 afsætte 1,9 mia. statslige og 700 mio. kommunale kroner til en ny grundkøbslånsordning, der skal understøtte de almene boligorganisationers køb af attraktive byggegrunde i områder med høje grundpriser.
Omdrejningspunktet i regeringens forhandlingsudspil er de blandede boliger. Det emne ligger Himmerland Boligforening meget på sinde, for vores erfaring er, at liv i bolig- og byområder for alvor opstår i mødet mellem mennesker, der er forskellige og orienterer sig forskelligt. Områder kendetegnet ved, at beboerne ikke er det samme sted i deres liv, har samme tilknytning til arbejdsmarkedet, kommer fra samme sociale og etniske baggrund og dyrker de samme interesser. Heldigvis ser vi også i Aalborg politisk vilje til at etablere mere alment boligbyggeri i blandt andet Hasseris og Kærby. Imidlertid er det ikke nok at finde noget marginaljord og udpege det til almene boliger. Det er nødvendigt at tænke dem ind i helheden, sådan som man har gjort på Østre Havn og i Sankelmarksgade - begge steder med ejerboliger oven på lejeboliger.
