For godt 100 år siden udviklede landsbyen St. Restrup sydvest for Aalborg sig til et mønstereksempel på et tæt forbundet samfund bestående af en lang række nyetablerede husmandssteder. Står det til Himmerland Boligforening og en lokal initiativgruppe, skal St. Restrup i fremtiden gentænke måden at bo på landet.
"Landsbyen er opstået omkring herregården, hvorfra der blev udstykket 50 husmandssteder. Det skabte en ny struktur i landskabet, hvor bar mark blev erstattet af de mange selvstændige ejendomme med blomstrende haver, læhegn og marker anvendt til dyrkning, der vekslede fra år til år - og det er det indtryk, der nu skal genskabes", fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.
Der er virkelig tale om en større genskabelse, for husmandskolonien mistede efter godt et halvt århundrede sin betydning, da mekanisering i landbruget åbnede for sammenlægninger og nedlæggelse af ejendomme som egentlige landbrug. Landskabet forandrede sig endnu en gang hastigt, da parceller blev lagt sammen, gamle læbælter forsvandt og den store variation med mange forskellige afgrøder var historie.
"Siden drøftede borgermøder, hvordan man kunne genfinde den særlige identitet, som St. Restrup havde for år tilbage. Og da vi blev præsenteret for idéen om St. Restrup Fælled, var der ikke nogen tvivl om, at det var noget, vi gerne ville være en del af", siger Ole Nielsen.
På St. Restrup Fælled, der er marken fra udstykningen tættest på herregården, er det planen at etablere spredte boliger og små parceller, hvor jorden anvendes efter de samme principper som for et århundrede siden. Der må maksimalt bygges 4.000 boligkvadratmeter fordelt på cirka 20 bygninger, så der bliver tale om en ekstensiv bebyggelse, der skal sikre oplevelsen af at bo på landet.
Der bliver på det fem hektar store areal en bebyggelsesprocent på kun otte, for projektet omfatter blot 14-15 fritliggende ejerboliger, hvortil kommer Himmerland Boligforenings 14 almene boliger i rækkehuse og fire andelsboliger som dobbelthuse. Fælledarealet omfatter også en hektar skov, som skal indgå som rekreativt areal for beboerne på St. Restrup Fælled og landsbyens øvrige beboere.
"St. Restrup Fælled bliver en moderniseret version af livet på landet, hvor der er fokus på at sikre natur-, kultur- og landskabsværdier samtidig med, at det skal være et unikt eksempel på, hvordan en landsby kan udvikles til vores tid. Netop derfor lægger vi vægt på en bebyggelse med spredte huse på små grunde, hvor der ikke er nogen synlig markering af matrikelgrænser, men derimod store fællesarealer mellem udstykningerne", fortæller Jacob Birk Jensen fra initiativgruppen. Og han fortsætter:
"'Der er mange, der gerne vil bo på landet, men afholder sig fra det, fordi de har svært ved at tackle den store mundfuld, det ofte er. Der er jo i reglen mange ekstra opgaver og udfordringer forbundet med det, men dem gør vi med dette projekt mindre, så man virkelig kan nyde alle de fede ting, der er ved at bo på landet."
"Landsbyen er opstået omkring herregården, hvorfra der blev udstykket 50 husmandssteder. Det skabte en ny struktur i landskabet, hvor bar mark blev erstattet af de mange selvstændige ejendomme med blomstrende haver, læhegn og marker anvendt til dyrkning, der vekslede fra år til år - og det er det indtryk, der nu skal genskabes", fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.
Der er virkelig tale om en større genskabelse, for husmandskolonien mistede efter godt et halvt århundrede sin betydning, da mekanisering i landbruget åbnede for sammenlægninger og nedlæggelse af ejendomme som egentlige landbrug. Landskabet forandrede sig endnu en gang hastigt, da parceller blev lagt sammen, gamle læbælter forsvandt og den store variation med mange forskellige afgrøder var historie.
"Siden drøftede borgermøder, hvordan man kunne genfinde den særlige identitet, som St. Restrup havde for år tilbage. Og da vi blev præsenteret for idéen om St. Restrup Fælled, var der ikke nogen tvivl om, at det var noget, vi gerne ville være en del af", siger Ole Nielsen.
På St. Restrup Fælled, der er marken fra udstykningen tættest på herregården, er det planen at etablere spredte boliger og små parceller, hvor jorden anvendes efter de samme principper som for et århundrede siden. Der må maksimalt bygges 4.000 boligkvadratmeter fordelt på cirka 20 bygninger, så der bliver tale om en ekstensiv bebyggelse, der skal sikre oplevelsen af at bo på landet.
Der bliver på det fem hektar store areal en bebyggelsesprocent på kun otte, for projektet omfatter blot 14-15 fritliggende ejerboliger, hvortil kommer Himmerland Boligforenings 14 almene boliger i rækkehuse og fire andelsboliger som dobbelthuse. Fælledarealet omfatter også en hektar skov, som skal indgå som rekreativt areal for beboerne på St. Restrup Fælled og landsbyens øvrige beboere.
"St. Restrup Fælled bliver en moderniseret version af livet på landet, hvor der er fokus på at sikre natur-, kultur- og landskabsværdier samtidig med, at det skal være et unikt eksempel på, hvordan en landsby kan udvikles til vores tid. Netop derfor lægger vi vægt på en bebyggelse med spredte huse på små grunde, hvor der ikke er nogen synlig markering af matrikelgrænser, men derimod store fællesarealer mellem udstykningerne", fortæller Jacob Birk Jensen fra initiativgruppen. Og han fortsætter:
"'Der er mange, der gerne vil bo på landet, men afholder sig fra det, fordi de har svært ved at tackle den store mundfuld, det ofte er. Der er jo i reglen mange ekstra opgaver og udfordringer forbundet med det, men dem gør vi med dette projekt mindre, så man virkelig kan nyde alle de fede ting, der er ved at bo på landet."
Hensigten er på St. Restrup Fælled at kombinere velkendte bekvemligheder ved at bo i byen med fordelene og glæden ved at bo på landet. Konceptet er således en gentænkning af "landlivet" og en mulighed for, at flere vælger dette og at udviklingen af landdistrikterne bliver løftet. Jacob Birk Jensen uddyber:
"Hver enkelt beboer får mulighed for at vælge, i hvilket omfang han eller hun vil bruge fællesskabets tilbud, for eksempel alt efter hvor de er i livet. Vi håber, at udviklingen af St. Restrup Fælled vil bygge videre på det aktive fællesskab i St. Restrup, så det bliver endnu mere attraktivt at bo her. Det er dog værd at understrege, at der ikke er tale om et kollektiv eller et bofællesskab. Der er ingen forpligtigelse om at deltage i fælles drift - man bosætter sig bare et sted, hvor der er dejligt mange muligheder, som man kan gøre brug af i det omfang, man har lyst til det. Der vil være plads til individualitet med gode rammer for fællesskab - uden at det er påtvunget."
Jacob Birk Jensen fortæller, at både borgmester Thomas Kastrup-Larsen og by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen har været på besøg for at høre om projektet. Rådmanden betegnede i forbindelse med byrådets behandling af lokalplanen St. Restrup Fælled som "et visionært projekt", der måske kan blive et eksempel til efterfølgelse i andre mindre byer uden for de egentlige vækstområder i kommunen.
Som en del af projektet vil der blive opført en stald- og ladebygning, der sammen med marker giver mulighed for dyrehold eller andre aktiviteter.
Den samlede plan for projektet er resultatet af en arkitektkonkurrence vundet af ArkPlan, der tidligere har udarbejdet landskabsplanen for herregården. Selve bebyggelsen bliver tegnet af N + P Arkitektur.
Projekteringen af St. Restrup Fælled er påbegyndt og går alt efter den overordnede plan, kan der forventes byggestart i anden halvdel af 2021.
"Hver enkelt beboer får mulighed for at vælge, i hvilket omfang han eller hun vil bruge fællesskabets tilbud, for eksempel alt efter hvor de er i livet. Vi håber, at udviklingen af St. Restrup Fælled vil bygge videre på det aktive fællesskab i St. Restrup, så det bliver endnu mere attraktivt at bo her. Det er dog værd at understrege, at der ikke er tale om et kollektiv eller et bofællesskab. Der er ingen forpligtigelse om at deltage i fælles drift - man bosætter sig bare et sted, hvor der er dejligt mange muligheder, som man kan gøre brug af i det omfang, man har lyst til det. Der vil være plads til individualitet med gode rammer for fællesskab - uden at det er påtvunget."
Jacob Birk Jensen fortæller, at både borgmester Thomas Kastrup-Larsen og by- og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen har været på besøg for at høre om projektet. Rådmanden betegnede i forbindelse med byrådets behandling af lokalplanen St. Restrup Fælled som "et visionært projekt", der måske kan blive et eksempel til efterfølgelse i andre mindre byer uden for de egentlige vækstområder i kommunen.
Som en del af projektet vil der blive opført en stald- og ladebygning, der sammen med marker giver mulighed for dyrehold eller andre aktiviteter.
Den samlede plan for projektet er resultatet af en arkitektkonkurrence vundet af ArkPlan, der tidligere har udarbejdet landskabsplanen for herregården. Selve bebyggelsen bliver tegnet af N + P Arkitektur.
Projekteringen af St. Restrup Fælled er påbegyndt og går alt efter den overordnede plan, kan der forventes byggestart i anden halvdel af 2021.
