Gå til Indhold

Snart skal vi være sammen igen

retur


Af formand for Dansk Boldspil Union Jesper Møller, SIFA-formand Keld Jensen og direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening, Rendsburggade 22, Aalborg.


Danskerne er kendt som sociale væsener, der trives i meget forskelligartede fællesskaber. Derfor har vi det ikke altid lige nemt med coronatidens isolation og vi ser frem mod en hverdag, hvor vi igen kan være sammen.


Coronakrisen minder os om, hvor afhængige vi er af gode fællesskaber. Så meget desto mere er det godt at høre, at rigtig mange i den grad ser frem til at komme i gang igen. Til gavn for den lokale sammenhængskraft i formelle og uformelle fællesskaber, for deres egen livskvalitet - og for manges vedkommende også for den fysiske sundhed.

At vi går sammen om dette indlæg, kan ses i direkte forlængelse af et enestående samarbejde mellem foreningsliv og boligorganisation. Samspil på tværs af traditionelle skel er nemlig en af de ting, vi er rigtigt gode til i Aalborg. Dette fællesskab har vi virkelig brug for nu - og det er glædeligt, at der bliver flere og flere til at udleve det: Som Visionskommune og en stærk partner i DIF/DGI's store satsning "Bevæg dig for livet", som skal give danskerne et sundere liv gennem motion, har Aalborg for alvor fundet formlen. Der er kommet knap 5.000 nye foreningsmedlemmer på blot ét år og der er adskillige eksempler på nye partnerskaber, der kreativt får det bedste ud af hinanden. Vi ser blandt andet aftenskoler i fælles bevægelse med idrætten. Og et andet godt eksempel er et boligsocialt samarbejde mellem AaB og Himmerland Boligforening - og boligforeningens støtte til foreningernes kontingentpuljer gennem SIFA, som for sin del støtter foreningslivets udvikling. I fællesskab er det lykkedes at få langt flere til at engagere sig i det lokale foreningsliv, ikke mindst i det østlige Aalborg. Hos mange beboere i denne bydel er der ikke tradition for et aktivt idrætsliv - eller for et foreningsliv i det hele taget - men sammen er vi nået i mål med at få stadig flere til at leve mere aktivt. Det spænder fra traditionelle klubmedlemskaber til enkeltstående aktiviteter, hvor det eksempelvis handler om at komme ud at gå i ens lokalområde, hvilket gavner både det fysiske velvære og deltagernes netværk.


Vi gjorde hinanden stærkere før den aktuelle krise. Vi gør det i denne tid, hvor vi udvikler nye initiativer. Og nok så meget vil vi gøre det, når Danmark er på den anden side og mere end nogensinde har brug for stærke, aktive fællesskaber.

 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger