Gå til Indhold

I 20'erne skal vi skabe den blandede by

retur

I det forgangne årti var boligmarkedet kendetegnet ved et massivt byggeboom overalt i Aalborg. Først blev der opført tusindvis af ungdomsboliger, hvilket har været med til at gøre byen endnu mere attraktiv for studerende. Siden er der skudt privatfinansierede boliger op på blandt andet havnefronten, Eternitten og godsbaneområdet.


For nylig viste en undersøgelse, at godt 8 procent af alle lejeboliger står tomme. Det kan give anledning til at mene, at der er bygget for meget og for tæt. Men det er jeg ikke enig i. Er det dog ikke en skøn situation, at en lejer har mange valgmuligheder og kan tillade sig at være kritisk i sit boligvalg?


Det store udbud stiller nemlig krav til udlejerne, og betyder, at de må gøre sig umage for at tiltrække beboere. I Himmerland Boligforening tror vi på, at det hjælper at give lejerne indflydelse på deres egen bolig, at tænke i bæredygtige løsninger, at yde troværdig service - og at have et bredt udvalg af blandede boliger.


Der skal fortsat bygges i 20'erne. Men Aalborg er nu i en situation, hvor byen også kan tillade sig at være kritisk. Der skal fokus på de rigtige projekter - ikke bare projekter. Vi oplever fortsat en meget stor efterspørgsel efter seniorboliger og betalelige boliger til de, der bliver berørt af livets mange forhold eller ønsker at bo alene. Uden at der er flere års venteliste.



Aalborg ventes i 20'erne at få omkring 15.000 nye borgere, og vi behøver dermed ikke frygte boligbobler. Men lad det nye årti blive et, hvor vi for alvor fokuserer på at skabe en endnu mere blandet by med blandede boliger. Og med fokus på innovation frem for volumen. Vi er lykkedes på havnefronten og i det østlige Aalborg - lad os i fællesskab skabe nye succeser i 20'erne, med beboernes interesser for øje.


 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger