Gå til Indhold

Himmerland Boligforening fremrykker opgaver for millioner

retur
I kølvandet på coronasmittens omfattende afmatning af samfundet har Himmerland Boligforening besluttet at fremrykke håndværkeropgaver for flere millioner kroner.

"I første omgang drejer det sig om udendørs opgaver, hvor håndværkerne ikke er i kontakt med beboere og hvor der ikke er smitterisiko forbundet med det, der bliver udført. Vi følger selvsagt myndighedernes anvisninger og tager alle nødvendige forbehold, så vi beskytter såvel vores beboere som håndværkerne", siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

I første omgang fokuserer Himmerland Boligforening på opgaver som omfugning af murværk, udskiftning af gummifuger på vinduer samt udskiftning af eksisterende og opsætning af nye hegn. Dertil kommer ting som reparation af skure, udskiftning af havelåger, indvendig maling af festsale og gangarealer, slibning af gulve i fælleshuse og arbejder på de mange udearealer.

De fremrykkede opgaver betyder ikke ekstra omkostninger for beboerne, for der er tale om ting, der allerede findes på Himmerland Boligforenings vedligeholdelsesplaner. Ole Nielsen uddyber:

"Vores planer for vedligeholdelse fastlægger aktiviteter, der skal udføres over en ganske lang periode. Når visse opgaver bliver fremrykket, har vi allerede sat penge til side af den husleje, beboerne betaler - og der er jo tale om opgaver, der alligevel skulle udføres, blot på et senere tidspunkt."




I et større perspektiv håber Ole Nielsen, at der er hold i det flertal, der i disse dage synes at tegne sig på Christiansborg:

"Der ser ud til at være vilje til at frigive en betydelig del af Landsbyggefondens midler, hvilket vil være af stor nytte ikke blot her og nu, men også i et længere perspektiv, hvor der er behov for renovering af almene boliger. Der er nok tale om en national fond, men pengene er lokale. De kommer nemlig fra beboerne selv, for når et alment boligbyggeri har afbetalt et realkreditlån, bliver der via Landsbyggefonden sparet op til renoveringer."

Der er ansøgninger for godt 18 mia. kr. hos Landsbyggefonden, så det kan gøre en betydelig forskel, når disse penge kommer i spil. Fra Himmerland Boligforenings side er der tale om to projekter med et samlet budget på omkring 400 mio. kr.
Ole Nielsen mener, at nybyggeri også er et vigtigt element i genstarten af samfundet:

"Vi har et par projekter undervejs, men der er behov for mere. Det er vores håb, at der i byrådet i Aalborg bliver truffet beslutning om nye kvoter med eksempelvis senioregnede boliger i Grindsted og Fjellerad. Disse boliger var måske ikke i politikernes sigtekorn for blot få måneder siden, men i lyset af coronakrisen giver det god mening at opføre dem allerede i år. Naturligvis fordi det kan være med til at få gang i byggeriet igen. Men også fordi der er et reelt behov for denne type boliger. Man må i den sammenhæng ikke glemme, at fremtidens billige boliger - og de findes ikke mindst inden for den almene sektor - skal bygges nu, hvis vi skal have glæde af dem i takt med det stigende behov over de kommende år."

I relation til disse projekter understreger Ole Nielsen, at den kommunale andel af budgettet for et nybyggeri er ret beskedne 8-10 procent, så det kommer ikke ligefrem til at udhule kommunekassen.
 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger