Gå til Indhold

Aalborgbørn fejrer brancheorganisations 100-års jubilæum

retur

Fra midten af august og en uge ind i september vil børn og unge i det østlige Aalborg være i fuld gang med aktiviteter inden for musik, film og foto. Baggrunden er, at BL - Danmarks Almene Boliger markerer sit 100-års jubilæum i samarbejde med Himmerland Boligforening og ngo'en Turning Tables Danmark.


Turning Tables Danmark ankommer 19. august med en 20 fods container, der er ombygget til et musikstudie. Med containeren som omdrejningspunkt henvender man sig til børn og unge fra 9 til 18 år med bopæl i det østlige Aalborg for at give dem nye redskaber til at udtrykke sig kreativt.


"Det handler om fornyet selvværd, selvtillid og et stærkt fællesskab centreret omkring det at skabe forskellige former for kunst - og her altså med fokus på musik, video og foto. Selvom målgruppen er defineret som 9 til 18-årige, er alle velkomne til at komme forbi og se, hvad der sker", fortæller Himmerland Boligforenings direktør Ole Nielsen.


Containeren bliver opstillet ved siden af Trekanten Bibliotek og Kulturhus, ligesom rum i Trekanten og fritidsklubben bliver inddraget til workshopaktiviteter.


Første åbningstidspunkt er mandag 19. august 2019 kl. 15 og derefter er der mulighed for at udfolde sig fire dage om ugen tre uger frem.


Turning Tables Danmark stiller i Aalborg med to musikinstruktører, to videoinstruktører, en fotograf og en projektleder.



Projektet kulminerer 7. september i forbindelse med Aalborg Øst-bydelsfest, hvor beboere og øvrige deltagere vil kunne opleve resultaterne af de tre ugers anstrengelser.


Markeringen af BL's jubilæum finder også sted gennem lignende aktiviteter i fem andre store almene boligområder. Og det endelige punktum for projektet bliver sat i december i år med udgivelsen af et album med det bedste af den musik, der bliver skabt rundt om i landet.


Turning Tables Danmark er den danske afdeling af den internationale organisation Turning Tables, der har stor erfaring med at give børn og unge nye færdigheder inden for musik, film og foto. Hensigten er gennem musik, billeder og historiefortælling at skabe et frirum, hvor deltagerne blandt andet kan dele deres oplevelser og sætte ord og billeder på frustrationer, drømme og håb.



 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger