Sammen med ANR/Radio Nordjyske spiller Himmerland Boligforening fire torsdage i maj og juni nøglebingo, hvor lytterne har mulighed for at vinde gode pengepræmier.
Radioværten guider lytterne til et hemmeligt sted i Nordjylland, hvor der er gemt en kæmpestor logonøgle fra Himmerland Boligforening - så meget som man nu kan gemme noget af den størrelse.
Den første lytter, der finder frem til nøglen, kommer i den direkte radioudsendelse for at spille nøglebingo. Det går i al sin enkelhed ud på, at studieværten har 3 kuverter mærket A, B og C, og vinderen skal vælge mellem disse tre kuverter. Studieværten vil herefter åbne den valgte kuvert og afsløre om spilleren har vundet 1.000, 2.000 eller 3.000 kr. i kontanter. Pengene får vinderen udleveret på stedet af Himmerlands og ANR/Radio Nordjyskes udsendte medarbejdere.
Dagens vinder : Jens Martin Møller fra Dronninglund
Jens Martin vandt kr. 1.000,-