Gå til Indhold

Grønt lys for renovering af 100 Svenstrup-huse

retur
Aalborg Byråd har givet den formelle godkendelse og Himmerland Boligforening kan nu gå i gang med en længe ventet renovering af 108 rækkehuse med almene familieboliger i afdelingen Danagården i Svenstrup.

- Kort før sommerferien fik vi den nødvendige godkendelse fra Landsbyggefonden, så vi kunne gå videre med den påtænkte renovering. For at projektet kunne gennemføres, var det dog nødvendigt med godkendelse blandt afdelingens beboere og denne kom med et meget stort flertal på plads på et beboermøde sidst i august. Nu har vi også den kommunale accept i hus og herefter kan vi gå i gang, fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Projektet omfatter blandt andet udskiftning af tage, facadepartier med eternitbeklædning samt vinduer og udvendige døre, renovering af udhuse, renovering af tekniske installationer og renovering af flise- og asfaltbelægninger.


Vi skal have renoveret både facader og tag,

så udtrykket bliver nutidigt og kvalitet betydeligt højere.


- Sammen med rådgiverfirmaet Kærsgaard & Andersen, der står for byggeledelsen under renoveringen, er vi næsten færdige med at udarbejde projektmaterialet og vi regner med, at renoveringen kan udbydes i licitation inden jul. Det vindende projekt og dets økonomi skal derefter godkendes af kommunen og går alt, som vi håber og tror, kan det praktiske arbejde gå i gang til marts-april 2018, oplyser Ole Nielsen.
Danagården, der blev opført for snart 30 år siden, har tegl og bølgeplader i eternit som de gennemgående materialer. De primært lyse eternitplader er fra en tid, hvor dette produkt havde store udfordringer i forhold til kvalitet og levetid. Det har bevirket, at bebyggelsen i dag har et temmelig slidt udseende, der ikke underbygger dens øvrige gode kvaliteter.

- Vi skal have renoveret både facader og tag, så udtrykket bliver nutidigt og kvalitet betydeligt højere, siger Ole Nielsen, der oplyser, at renoveringen forventes at beløbe sig til godt 38 mio. kr.
 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger