I forbindelse med Aalborg Bæredygtighedsfestival 2017 blev der uddelt en bæredygtighedspris - og den gik denne gang til Himmerland Boligforening.
Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune og Klimasekretariatet i Region Nord, der i fællesskab administrerer prisen, motiverede tildelingen med, at det er værd at præmiere, at en boligorganisation aktivt omsætter nationale krav til handling. Man havde konkret hæftet sig ved, at Himmerland Boligforenings indsats har en tydelig jobeffekt, ligesom der er tale om en indsats, som mange borgere kommer i berøring med. Dermed er der god mulighed for at skabe lokalt engagement og fokus på bæredygtighed. Og så pointerede priskomiteen det gode ved, at bæredygtighedsindsatsen overordnet er vedtaget på demokratisk vis gennem boligforeningens repræsentantskab.
Foto: Rådmand Lasse N.P Olsen, Anders Lund Madsen. Ole Nielsen, Sven Buch, Ib Fruensgaard og Grøn agent Aalborg Kommune Zacharias Brix Madsen (foto: Lars Horn/Baghuset Pressefoto)
Det er værd at præmiere, at en boligorganisation
aktivt omsætter nationale krav til handling.
- Vi er glade for prisen, som vi tager som et konkret honorering af, at bæredygtighed ligger os meget på sinde i det daglige. Og eksemplerne er efterhånden ganske mange: I 2016 indførte vi de første eldelebiler til beboerne i en af vores afdelinger og stadig flere kommer til. I en række afdelinger er der sat solceller op og de medvirker til at dække det lokale elbehov. Vi eksperimenterer med affaldskværne i køkkenerne, så mængden af affald bliver mindre. Og vi indfører i foreløbig 20 afdelinger robotplæneklippere, der er et led i vores fortsatte bestræbelser på at reducere beboernes huslejeudgifter, fortalte direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.
Himmerland Boligforening opererer også med begrebet "social bæredygtighed", hvor fokus er at skabe livskvalitet og plads til alle. Ole Nielsen uddybede:
Himmerland Boligforening arrangerede sammen med
Kaffé Fair bæredygtig brunch på Grøn Scene på Toldbod Plads.