Ikke blot i "marken", men i organisationen som helhed har man også påtaget sig et ansvar for at give unge inden for en række andre områder praktisk erfaring fra den mangesidede virksomhed.
Der er pt. ansat ti ejendomsserviceteknikere-elever, fire administrative elever, fem praktikanter og seks studentermedhjælpere. Lærlingene og praktikanterne kommer med forskellige uddannelsesbaggrunde. Det gavner firmaet, som på den måde kan få ny inspiration.
Samtidig giver det også de unge en chance for at komme ud i arbejdslivet, noget som kan være svært for nyuddannede.