Gå til Indhold

Syv afdelinger får huslejen sat ned

retur

For et par måneder siden fik 18 afdelinger i Himmerland Boligforening huslejen sat ned - og med virkning fra årsskiftet følger den samme positive udvikling i yderligere syv afdelinger.

Se nyhedsindslag fra TV2Nord her.

- Vi iværksatte for et års tid siden en indsats, der skal optimere driften betydeligt og det er det arbejde, yderligere beboere nu mærker det kontante udbytte af.
Driftsoptimeringen handler om, at vi generelt skal blive betydeligt bedre til at planlægge, til at købe ind og til at anvende både vores egne og eksterne ressourcer. Og målet er enkelt: Vi skal gøre bedre brug af de midler, vi har til rådighed og om muligt nedsætte den husleje, vores beboere betaler, siger direktør Ole Nielsen.


Beboerne i de syv afdelinger får pr. 1. januar 2017 deres husleje nedsat med typisk et par procent. Dog er der afdelinger, hvor det i særlig grad er lykkedes at gennemføre bedre disponering af ressourcerne og her kan beboerne glæde sig over en huslejereduktion på mellem fire og næsten syv procent. De 18 afdelinger, der tidligere på året fik nedsat huslejen, har uændret husleje i 2017. I faktiske tal handler det om, at beboerne i de i alt 25 afdelinger på årsplan skal betale omkring 3,5 mio. kr. mindre i husleje.

Ole Nielsen oplyser, at der ingen huslejenedsættelser er for de afdelinger, der aktuelt er i gang med eller har nært forestående renoveringer. Det skyldes, at huslejerne er omfattet af renoveringernes finansieringsplan.

Himmerland Boligforening har gennem driftsoptimeringen en målsætning om at spare 20 procent af de samlede omkostninger. I den forbindelse får boligorganisationen i begyndelsen af oktober besøg af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets effektiviseringspatrulje, der gerne vil høre nærmere om, hvordan man løser opgaven i en af Jyllands største boligforeninger.


 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger