Gå til Indhold

Første spadestik på Ravnkildevej

retur
Mandag tog Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen første spadestik til Himmerland Boligforenings omfattende renovering af yderligere omkring 250 boliger i det østlige Aalborg - denne gang afdelingen på Ravnkildevej.

Dermed kan håndværkerne gå i gang med det projekt, som arkitekt- og ingeniørvirksomheden Kærsgaard & Andersen, Effekt Arkitekter og byudviklings- og ra°dgivningsfirmaet By+Land har udviklet for boligforeningen.

- Der er tale om en fornem fysisk renovering og forandring af de eksisterende boligblokke og gårdhavehuse, ligesom den fysiske struktur i friarealerne og adgangsforhold til området indgår i planlægningen. På den måde får vi skabt en levende og mangfoldig bydel, der byder på varierede boligtilbud og gode uderum - og som er i fin sammenhæng med vores øvrige renoveringsprojekter i Kildeparken, siger direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Det er planen, at afdelingen på Ravnkildevej skal være færdigrenoveret om et par år, hvor der vil være investeret omkring 387 mio. kr. i projektet. Renoveringen indgår i en helhedsplan for de flere end 1.000 boliger på Blåkildevej, Fyrkildevej og Ravnkildevej - et projekt, der samlet går under betegnelsen Kildeparken 2020 og har et budget på cirka 1,5 mia. kr.

Kildeparken:
· Kildeparken er en del af det østlige Aalborg, hvor Himmerland Boligforening har omkring 1.050 boliger fra 1970'erne placeret i et stort parklandskab.
· Der er udarbejdet en helhedsplan for området under navnet Kildeparken 2020 - se nærmere på www.kildeparken2020.dk.
· Helhedsplanen har et samlet budget på cirka 1,5 mia. kr.



 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger