Gå til Indhold

Eldelebiler, solceller og affaldskværne

retur
I perioden 10.-17. september 2016 er der endnu en gang bæredygtighedsfestival i Aalborg - og Himmerland Boligforening er atter blandt de virksomheder, der bakker op om initiativet.

- Det er vi, fordi vi gerne vil bidrage til den grønne omstilling og gennem festivalen vise, hvordan vi gør bæredygtighed til en del af hverdagen i en af Jyllands største boligforeninger. Blandt andet kunne man lørdag 10. september 2016 møde os på Toldbod Plads, hvor vi fortalte om konkrete initiativer, siger Himmerland Boligforenings direktør, Ole Nielsen.

Aalborg Bæredygtighedsfestival viser nogle af de mange bæredygtige tiltag, der foregår rundt om i kommunen. For Himmerland Boligforenings vedkommende drejer det sig om eldelebiler, solceller og affaldskværne. Ole Nielsen uddyber:

- Tidligere i år indførte vi eldelebiler til vores beboere. I første omgang i afdelingerne i Sundparken i det østlige Aalborg, men snart følger både flere afdelinger og flere biler. De første tre måneder har eldelebilerne kørt over 16.000 kilometer - og fordi der er tale om elbiler, har de sparet os alle sammen for udledning af næsten 1.800 kg CO2.

I en række af vores afdelinger er der opsat solceller, som medvirker til at dække det lokale elbehov. Siden etableringen har vores anlæg samlet set produceret el svarende til 1,1 mio. kilometer i elbil, hvilket er lig med halvanden tur op til månen og hjem igen. Endelig har en række boliger i vores afdeling på Blåkildevej høstet værdifuld viden om brug af affaldskværn i køkkenet. Der er tale om en ægte win-win-situation, for affald i kloakken i stedet for skraldeposen betyder mindre dagrenovation og dermed en lavere regning. Og på renseanlægget kan energien fra madresterne medvirke til at reducere slamtørringsanlæggets naturgasforbrug. 

På standen præsenterede boligforeningen en udstillingsmodel af en affaldskværn, ligesom man kunne overvåge produktionen af el solcellerne og booke en prøvetur i eldelebilen.



 
Navigation

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger