I starten af februar 2015 var de bl.a. rundt på "prøvetur" med nye aktive i Aalborg Øst. Natteravnene har bl.a. været aktive i Aalborg Øst siden 2009 til august 2010, men de gule jakker vil fremover være aktive i Øst igen, i første omgang mellem kl. 14:30 og 17:00.
Natteravnene er en uafhængig og selvstændig organisation, afhængig af frivillig hjælp, så der er altid brug for flere.
De søger ansvarlige voksne med socialt overskud, der kan virke som positive rollemodeller, uanset køn, alder, uddannelse, religion, politik eller etnisk oprindelse.
De 5 gyldne regler: Natteravnene er synlige og observerer, de blander sig aldrig fysisk i uroligheder o. lign. - men tilkalder professionel hjælp om fornødent.
Natteravnene går altid i hold på tre i den karakteristiske gule beklædning. Helst med deltagelse af begge køn og forskellig baggrund - også etnisk.
Natteravnene færdes altid i det offentlige rum (på gaden, i bus eller tog)- aldrig inde, hvor de unge morer sig, i ungdomsklubber, værtshuse, diskoteker.
Natteravnene giver sig tid til at lytte og tale med børn og unge - på de unges initiativ - men uden at yde egentlig rådgivning. Det overlades efter situationen til professionelle i det lokale netværk eller de unges forældre, familie og bekendte.
Natteravnene hjælper "forulykkede" børn og unge - helst gennem deres venner og familie. Holdet følger ikke nogen hjem alene og låner aldrig penge ud.