Sådan indleder Ole Nielsen, vores direktør i Himmerland Boligforening sit indlæg i Nordjyske fredag den 19. juni 2015, og fortsætter:
Himmerland Boligforening er i fuld gang med omfattende renoveringsprojekter i det østlige Aalborg og snart kan vi tage hul på tilsvarende arbejder i vestbyen. Renovering af store boligområder er selvsagt med til at revitalisere en bydel, men det er det bestemt også, når man investerer massivt i forbedringer af infrastrukturen.
Der er den seneste tid - sågar som et element i valgkampen - blevet sagt og skrevet ganske meget om letbanen. Ikke alt har været lige korrekt eller velargumenteret. Derfor føler jeg trang til at bidrage med en konkret information om letbaner, som jeg fik i forbindelse med et nyligt besøg i den sydfranske by Lyon, hvor jeg var for at hente inspiration til fremtidige almene byggeprojekter.
Lyons oprindelige sporveje lukkede i 1956, men i 2001 var man klar med de første to af foreløbig fire letbanelinjer. Det daglige passagertal udviklede sig det første års tid fra 68.000 til 94.000 og således blev passagerprognosen for de første tre år stort set opfyldt på bare 12 måneder. De fire letbanelinjer er vokset støt siden 2001 og har i dag en samlet længde på 50 kilometer. Hertil kommer små 10 kilometer i form af Rhônexpress, der skal forbinde centrum med lufthavnen.
Erfaringer fra Lyon - og fra en række andre byer med letbane - viser, at letbaner er det element i det kollektive trafiksystem, der tiltrækker flest bilister. I Lyon er biltrafikken i områder med nye letbaner faldet med cirka 20 procent. Og det er jo slet ikke så uinteressant endda, når det nu er trafikal tommelfingerregel, at en reduktion af trafikken med 10 procent vil reducere kødannelser med 50 procent. Med andre ord vil en letbane give en markante forbedringer af fremkommeligheden på vejene omkring letbanen.
Den franske stat støtter ikke længere letbaneprojekter økonomisk, men alligevel sker der udbygning af letbanesystemet blandt andet i Lyon. Nu sker det blot i offentlig-privat partnerskab, for der er bred forståelse for, at letbanen - ud over at løse en konkret transportopgave - er en investeringsmagnet. Det er jeg ikke i tvivl om, også vil være tilfældet i Aalborg, hvor der investeres massivt i udviklingen af det østlige Aalborg og hvor der inden længe vil blive taget hul på omfattede løft af vestbyen med blandt andet Vestre Fjordpark-projektet, ny anvendelse af spritfabrikken og omfattende renovering af etageboligerne.
Aalborg er inde i en udvikling præget af et støt stigende befolkningstal, stadig flere studerende og vækst i antallet af arbejdspladser. Denne udvikling fordrer en infrastruktur, som på bedst mulige måde bringer mennesker fra A til B og i den forbindelse er det godt, at en letbane i Aalborg er på både kommunens og statens budget.