Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen besøgte Aalborg og Himmerland Boligforening.
Himmerland havde den ære at have besøg af Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen, ved middagstid den 18. juni 2014.
Besøget omfattede bl.a. en besigtigelse af en ny ungdomsbolig samt en rundtur i den nye administrationsbygning, Larsen Waterfront i Rendsburggade 22 på Aalborg Havn.
Dagen var samtidig sidste åbningsdag på kontoret i Sankelmarksgade i det centrale Aalborg, hvor Himmerland har haft domicil siden 1976.
Onsdag den 25. juni 2014 slår vi dørene op i det nye domicil i Rendsburggade 22.
Himmerland retter en varm TAK til alle de unge mennesker, ansatte og tillidsvalgte, for en indsats som gjorde regentparrets besøg på Larsen Waterfront uforglemmeligt.
Vi har samlet nogle få billeder fra dagen i et galleri.