Gå til Indhold

Poul Buaasvej rejser sig af asken

retur
Himmerland Boligforenings afdeling på Poul Buaasvej i det vestlige Aalborg er godt på vej til at rejse sig af asken efter den brand, der tidligere på året lagde en stor del af byggeriet øde.

- På baggrund af den foreløbige registrering af skaderne har vi besluttet at fjerne de to øverste etagedæk helt, hvorefter de skal bygges op igen. Længere ned i bygningen vil genopbygningen afhænge meget af skadernes omfang de konkrete steder, siger Himmerland Boligforenings direktør, Ole Nielsen. Og han fortsætter:

- Efter drøftelser med forsikringsselskabet har vi nu lagt en tidsplan for såvel nedrivning af beskadigede bygningsdele som for genopbygning af afdelingen. Nedrivningen bliver indledt 15. oktober og ventes afsluttet ved udgangen af november. Derefter udsender vi udbudsmateriale og holder licitation. Går alt efter planerne kan vi gå i gang med genopbygningen i februar, så beboerne kan flytte ind igen pr. august 2013.

Nordjyllands Politi har i øvrigt meddelt Himmerland Boligforening, at man har indstillet efterforskningen af branden.

- Begrundelsen for dette er resultatet af de tekniske undersøgelser. De viser nemlig at brandårsagen er en kortslutning mellem to elledninger, hvilket har medført en lysbue, der har sat ild i spærkonstruktionen. Der er således efter politiets vurdering ikke grund til at formode, at der er foregået noget strafbart i forbindelse med branden, siger Ole Nielsen.




 
Navigation

Kontakt os

Tlf: 96 31 52 00

info@abhim.dk

Åbningstider

Mandag - onsdag kl. 10:00 - 14:00

Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00


Telefontider


Mandag - onsdag kl. 9:00 - 15:00

Torsdag kl. 9:00 - 17:00
Fredag kl. 9:00 - 13:00


Se alle vores afdelinger

Vores kontoradresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© abhim.dk
 
 
Nej
OK

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger