Hos Himmerland Boligforenings administration får vi i årets løb rigtig mange spørgsmål - og en stor del af dem ligner hinanden. Derfor har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi oftest hører - og svarene på dem.
Det er nemt at blive medlem. Du skal blot betale et engangsbeløb på 250 kr. - så er du allerede med på ventelisten til en bolig.
Efter det første år betaler du et årligt ajourføringsgebyr på 150 kr., hvilket sikrer dig, at du forsat er med i foreningen. Hvis du ikke indbetaler dette gebyr, bliver dit medlemskab slettet og du må begynde forfra, hvis du senere skulle få lyst til en bolig i Himmerland Boligforening.
Du kan melde dig ind i Himmerland Boligforening ved at bruge denne formular.
Er du beboer i Himmerland og ønsker du at søge en anden Himmerland bolig? Så skal du blot kontakte vores udlejningsafdeling.
Fordelene ved en lejebolig er mange. For eksempel er det let at flytte til noget andet, du har ret til indretning af egen bolig, du har valgmuligheder med hensyn til boligstørrelse, der er ingen uventede udgifter til vedligeholdelse og du får hjælp til "det grove".
Forskellen mellem ejer- og lejebolig er ikke så stor. Ejerne kan ganske vist høste gevinsten ved stigning i deres boligs værdi, men har også alle udgifterne. I en lejebolig kender du huslejen måned for måned og du skal ikke bekymre dig om uforudsete udgifter til vedligeholdelse og mange andre ting, som altid har det med komme ubelejligt.
Hvad enten behovet for bolig er akut eller først kommer om nogle år, er det altid en god idé at være medlem hos os.
Nej, hvert år får du tilsendt et girokort, som du har mulighed for at tilmelde PBS, så beløbet automatisk bliver trukket fra din konto.
Tidspunktet for, hvornår du modtager girokortet, afhænger af hvilken måned du er skrevet op i.
HUSK at meddele os din nye adresse, hvis du flytter, da vi IKKE automatisk får den via folkeregister eller postvæsen. Du kan også selv via login foretage adresse- og navneændringer på vores hjemmeside.
Med et meget stort og bredt udvalg af boliger har vi noget for enhver smag og til ethvert behov. Vi har højhuse, hvor udsigten er fabelagtig, små rækkehuse med egen have og alt det midt i mellem. Og vi har både ungdomsboliger, seniorboliger og familieboliger med plads til en enkelt person eller den store familie.
I vores database kan du søge efter den bolig, der bedst dækker dine behov. Du kan vælge ud fra hvor stor, din bolig skal være, hvor mange rum du har brug for, hvordan huslejen må være og hvor boligen ligger.
Din placering på ventelisten kan ændre sig fra dag til dag. Sædvanligvis bliver den bedre, men den KAN blive dårligere. Det kan ske, hvis du er ekstern ansøger (= ikke bor i boligforeningen allerede) og en intern ansøger melder sig aktiv. Det kan også ske hvis en ansøger, der er meldt ind tidligere end dig og hidtil ikke har søgt bolig, bliver aktivt boligsøgende.
Nej, det medlemskab - og dermed din plads på ventelisten - er personligt og kan som hovedregel ikke overdrages til en anden.
Dog vil en plads på ventelisten i tilfælde af død kunne overdrages til ægtefælle eller en hermed sidestillet person. Det kan også ske, hvis en ægtefælle eller en hermed sidestillet person på grund af alder eller sygdom flytter til et plejehjem, i en almen ældrebolig eller lignende.
På hjemmesiden kan du markere dine boligønsker og få overblik over dine oplysninger - uden at du behøver at kontakte administrationen.
Det kræver kun et såkaldt internetnummer. Hvis du allerede er skrevet op, men ikke har et internetnummer, kan du få det, ved at henvende dig til administrationen. Ellers vil du få det, når du bliver skrevet op - hvad enten du skal bruge en bolig nu eller senere.
Internetnummeret og det medfølgende kodeord er din personlige adgang til dine oplysninger.
Når du er logget ind, kan du let rette dine egne oplysninger og ajourføre din ønskeliste. Hvis du er aktivt boligsøgende, kan du også se, nogenlunde hvilken placering du har på ventelisten.
Det kan være meget nyttigt, at du kan rette dine oplysninger, så de hele tiden er opdaterede. På den måde har du selv styr på dine ønsker - og giver os samtidig bedre mulighed for at sende dig de rigtige boligtilbud.
Ja! - boliger, som ikke bliver udlejet til ansøgere på vores ventelister, bliver løbende offentliggjort på hjemmesiden. Du finder dem på forsiden under 'Bolig her og nu'.
Er du beboer i Himmerland Boligforening og ønsker du at søge en anden bolig hos os, kan det sagtens lade sig gøre. Du skal blot kontakte vores udlejningsafdeling.
Du kan søge om boligstøtte på www.borger.dk/boligstøtte.
Og du kan læse mere om boligstøtte på http://www.e-pages.dk/bl/318/.
Alt det, som du ser dem gå og gøre i boligprogrammerne på tv, kan du også gøre - selv om du bor i lejebolig.
Den såkaldte råderet er beboernes ret til at ændre og forbedre deres bolig. Den giver dem betydelig frihed til at bestemme over deres egen bolig og dermed flere muligheder for at præge den alt efter egne ønsker og behov. Det er beboeren selv, der skal sørge for, at arbejdet bliver udført og finansieret, men vi er behjælpelige i forhold til det forberedende arbejde.
Når det gælder arbejde, der udføres inde i boligen, skelnes der mellem forbedringer og forandringer.
Det kan du læse mere om her
Som lejer må du fremleje din bolig i op til to år, mens du selv er midlertidig væk. Det kan for eksempel være på studieophold. Du skal dog huske, at du skal have skriftlig godkendelse fra vores udlejningsafdeling, før du træffer aftale om fremleje. Du kan hente et ansøgningsskema https://www.abhim.dk/media/pdf_filer/ansoegning_fremleje.pdf.
Boligen skal siges op til den 1. i en måned og det skal ske tre måneder før fraflytning. Opsigelse skal altid være skriftlig og skal sendes eller afleveres til Himmerland Boligforening, Rendsburggade 22, 9000 Aalborg,
Bor du i en ungdomsbolig, har du dog seks ugers opsigelse plus tiden frem til den 1. i en måned. Opsigelse af en ungdomsbolig skal altid være skriftlig og sendes til AKU-Aalborg, Rendsburggade 10A, 9000 Aalborg.
Hvis du flytter, før de tre måneder er gået, vil vi forsøge at leje din bolig ud så hurtigt som muligt. Hvis vi ikke kan få lejet boligen ud, er du som lejer forpligtet til at betale husleje i opsigelsesperioden.
Her finder du links til de individuelle hjemmesider for afdelingerne i Himmerland Boligforening.
Disse hjemmesider rummer typisk information om den pågældende afdelings nabolag, en oversigt over boligerne i afdelingen, oplysning om arrangementer og anden beboerrettet information.