Bestyrelsen mødtes for at adressere de, i sommerferien, udførte forandringer på Fælleslokale 2.
Bestyrelsen fandt, at forandringerne var tilfredsstillende, men at lokalet forekom noget sterilt og ikke særlig festindbydende.
Det blev besluttet at bestyrelsen I nærmeste fremtid vil se på at få opdateret vægpynt og udsmykning i lokalet, således at lokalet virker mere festligt.
Sommerens henvendelser blev gennemgået. Der blev diskuteret løsningsforslag på tyverier fra vaskeriet. Bestyrelsen blev enige om, at afvente information fra Varmemesteren.
Bestyrelsen vedtog, at der skulle gøres reklame for beboerrådsmødet, for at øge chancen for at flere beboere ville deltage.
Bestyrelsen vedtog ligeledes, at der senere på året vil holdes en julefrokost I bestyrelsen. Andre forslag til sociale arrangementer bliver sat på hold, frem til efter beboerrådsmødet.
Bestyrelsen diskuterede mulige fremtidige samarbejder med Studierummet og Nyhavn kollegiet. – Disse er også sat på hold, indtil efter beboerrådsmødet.
Bestyrelsen vedtog, at de vil forsøge at inddrage beboerne yderligere I anvendelsen af festlokale 1 og budgettet for sociale arrangementer.