Placering for de nyindkøbte dekorationer til fælleslokalerne blev aftalt.
Bestyrelsesformand Nicoline H. Thuesen tager kontakt til afdelingens varmemester med henblik på at få hængt 3 billeder op i hvert af fælleslokalerne.
Bestyrelsen mødtes og diskuterede den kommende fælles lounge-aften med Nyhavn kollegiet.
Det er ikke lykkedes bestyrelsen at opnå tilladelse til anvendelse af afdelingens eget fælleslokale ”skylounge”, hvorfor bestyrelsen er gået i dialog med Himmerland Boligforening omkring alternative lokationer for begivenheden, herunder Musikkens hus.
Bestyrelsen skal i nærværende fremtid have et møde med Nyhavn om, hvordan den fortsatte planlægning skal forløbe.
Pr. februar 2020 fraflytter to af bestyrelsens medlemmer; Næstformand Cecilie Ingkirk og Kasserer Patrick Lausen afdelingen.
I løbet af 2020 vil størstedelen af afdelingsbestyrelsens medlemmer fraflytte Kollegiet i forbindelse med afslutning af deres uddannelse. Dette efterlader sandsynligvis bestyrelsesmedlem Elias Christiansen som solomedlem af bestyrelse.
På tale har tidligere været at afholde et ekstraordinært beboerrådsmøde for beboerne på Larsen Waterfront med henblik på at øge antallet af bestyrelsesmedlemmer inden alle nuværende bestyrelsesmedlemmer er fraflyttet.
Indtil videre aftales det at gå i dialog med Himmerland Boligforening om accept af en ny kandidat til bestyrelsen, samt hvorvidt Himmerland Boligforening finder det gavnligt at afholde et ekstraordinært beboerrådsmøde inden maj.