Beboermøde den 30. august 2023

Afdeling:
Mølleriet
Referent:
Jane Sall
Dato og kl.:
30. august 2023 kl. 19:00
Sted:
Festsalen, Henius House
Deltagere:
31 beboere heraf 4 fra Afdelingsbestyrelsen: Flemming Gregersen (FG), Karin Matthaei (KM), Merete Vestenbæk (MV), Jane Sall (JS), og fra Himmerland: økonomikonsulent Jimmy Rasmussen (JR), inspektør Søren Leving (SL), varmemester Kim B. Hillgren, fra Organisationsbestyrelsen: Agnete Funder (AF).
1: Godkendelse af vedlagte forretningsorden for beboermødet

Formand Jane Sall bød velkommen, spørger forsamlingen, om der er spørgsmål/bemærkninger til den
udsendte forretningsorden for beboermødet.
Forretningsorden godkendt.

2: Valg af dirigent

Afdelingsbestyrelsen foreslår Agnete Funder som mødets dirigent.
Valgt: Agnete Funder, Organisationsbestyrelsen. AF foreslår, der byttes om på punkterne 5 og 6, da
økonomikonsulent JR skal videre til et andet beboermøde.
Forsamlingen tilslutter sig dette.

3: Valg af referent

Jane Sall, afdelingsbestyrelsen.

4: Valg af stemmeudvalg

Udsættes til evt. behov for skriftlig afstemning.

5: Afdelingsbestyrelsens årsberetning v/ formand Jane Sall

Formand JS henviser til den udsendte skriftlige årsberetning. 1) Formanden tilføjer ny status på
arbejdet med vinduespartier, reparation/renovering af trappetårne. Sidste nyt er, at begge arbejder forventes
afsluttet ultimo oktober. 2) Formanden gentager resultatet af sidste års drøftelse af Afdelingsbestyrelsens
gennemgang sammen med inspektør Søren og en elektriker af alt inde- og udendørs belysning, som er meldt
ud til beboerne i Afdelingsbestyrelsens referat af 8. dec. 2022. Udgifterne til fælles varme og el kan ikke
rigtig sammenlignes for 2022/23 med tidligere års forbrug p.g. at de store prisstigninger, men vi følger stadig
udgifterne tæt. Yderligere investeringer i besparelsesforslag vurderes pt. ikke at kunne betale sig i f.t. en
minimal besparelse. Opstår der unødig tidlig eller langvarig tænding af belysning inde eller ude, bedes
beboerne straks givet besked til Servicekontor/varmemester.
Det tilføjes, at vi også har en indtægt på fælles el i kraft af solceller. Beløbet udgør godt kr. 6.000,- i 2022.
3) Endvidere præciseres nye udlejningsregler for udlejning af gæsteboliger, jfr. info uddelt til beboerne og
som nu er let tilgængelig på Afd. 64 og Afd. 63´s hjemmeside og på beboernes ”min side”.
Med disse ord sættes beretningen til afstemning.
Årsberetningen godkendt af forsamlingen med én stemme imod..

6: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2024 v./ økonomikonsulent Jimmy Rasmussen, Himmerland

Budget gennemgås og forklares af økonomikonsulent JR. JR fremhæver, at huslejen for 2024 bliver
forhøjet med 1,69 % De faste udgifter er steget, hvorfor budgettet er øget vedr. udgifter til kreditforeningslån,
offentlige og faste udgifter, herunder fælles el/varme, alm. vedligehold og personaleadministration.
Også budgetstigning til henlæggelser til planlagt vedligehold, jfr. tilstandsvurdering, idet der bliver større,
tungere poster i forbindelse med udskiftning fremover. Renteindtægter er steget til 45.000 kr., men fremover
får det ingen indvirkning på vores regnskab, da både plus og minus renter tilgår/dækkes af vores henlæggelser.
Samtidig afdrager vi på tidligere års underskud. Dette betyder i alt en huslejestigning på 1,69 %.
Budget 2024 enstemmigt godkendt.

7: Indkomne forslag

Der er indkommet 2 forslag.
1. Etablering af el-ladestander v/Mike Røntved.
Forslaget modtages positivt, drøftes og essensen er, at det vurderes, at etablering af ladestander i vores
afdeling er for tidligt, vi er for få beboere til at betale, etablering og service bliver for dyr, og afdelingen har
ingen midler at investere heri pt. Clever bidrager kun til etablering og service, hvis der er over 150 boliger.
På nuværende tidspunkt er Afd. 63 - 240 ungdomsboliger - ikke interesseret i at gå sammen med os, da de
ingen behov har for el-ladestander. Mike er enig i de fremførte argumenter.
Forslag falder efter drøftelse og gode økonomiske argumenter imod.
2. Kun elektronisk registrering af gæsteparkering v/Kurt Vestenbæk.
Kurt supplerer forslaget med, at kun de, der ikke har eller kan anvende elektronik, fortsat skal have ptilladelser
i papir. Forslaget drøftes. Der fremføres flere argumenter imod forslaget, og flere beboere
tilkendegiver, at de ønsker at bevare begge muligheder for gæsteparkering, både elektronisk og i form af
fysisk p-tilladelser.
Forslag trækkes efter drøftelse.

8: Valg af 3 medlemmer til afdelingsbestyrelsen

3 afdelingsbestyrelsesmedlemmer på valg:
1. Karin Matthaei – er genvalgt for 2 år.
2. Merete Vestenbæk – er genvalgt for 2 år.
3. Nikoline Møller Jensen - er valgt for et år.
Tillykke med valget.

9: Valg af 2 suppleanter

2 suppleanter på valg:
1. Hanne K. Jensen - valgt for et år.
2. Lissi Larsen - valgt for et år.
Tillykke med valget.

10: Valg af 3 medlemmer til aktivitetsudvalget

3 medlemmer til aktivitetsudvalg:
Ingen af beboerne ønsker at opstille til Fest- og aktivitetsudvalg.
Udvalget fortsat nedlagt.
Beboerne opfordres til at melde sig til at iværksætte aktiviteter, som de selv kunne tænke sig at deltage i og
være med til at stå for. Flere/alle må gerne melde sig på banen med forslag.

11: Eventuelt

Under beretningen pkt. 5 om reparation af vandskader kom flere beboere frem med problemer vedr.
andre vandskader mv., som blev registreret af inspektør/varmemester.
Det drejer sig bl.a. om
a) 2 personer i gavlbolig i blok 7 er ikke blevet kontaktet vedr. arbejdet med vinduespartier.
b) 2 personer i 38, 3. th. og 38, 5. th. har problemer med vand indtrængen v/fordør og i den ene bolig løber
vand ned midt i stuen og har gjort det i 2 år. Dette er i begge tilfælde tidligere indberettet, men ingen har
endnu gjort noget ved det.
c) Beboeren i nr. 38, 4. tv., spørger om, hvornår der bliver malet i boligen efter arbejdet med udtagning af
vinduesparti.
d) En ny beboer anfører, at han er helt uforstående overfor, hvorfor arbejdet med reparationer mv. af
ventilationsanlægget ikke er godkendt som fejl og mangler ved byggeriet, når der har været problemer med
ventilationen lige fra starten? Da inspektøren er taget videre til andet beboermøde, kan hverken varmemester
eller Afdelingsbestyrelse give en forklaring på spørgsmålet, men lover det kommer videre.

3
Da beboeren selv har problemer med røglugte i sin bolig - 38,1. mf. - beder repræsentant for afdelingsbestyrelsen
KM om, at han registrerer, hvornår dato/klokkeslet, hvor i boligen og hvad lugten består af, og at
oplysningerne over en periode sendes til inspektøren, som samler op fra de boliger, der stadig har problemer
med ventilationen i boligen.
e) To beboere er blevet enige om, at kasserne til højbede trænger til maling, hvilket de vil sørge for.
Varmemester anmodes om at bidrage med en bøtte maling og 2 pensler, hvilket bevilges på stedet.
Tak til Evelyn og Svend Åge!
Herefter afsluttes er godt møde. TAK for god ro og orden!

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK