Bestyrelsesmøde den 26. september 2022

Afdeling:
Mølleriet
Referent:
Jane Sall
Dato og kl.:
26. september 2022 kl. 15:30
Sted:
Posthuset, Henius House
Deltagere:
Karin Matthaei (KM), Merete Vestenbæk (MV), Flemming Gregersen (FG), Jane Sall (JS), referent, inspektør Søren Leving (SL), varmemester-vikar Kristian Pedersen.
1: Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

2: Orientering/Meddelelser fra

a) inspektør/servicekontor: Opfølgning på ”fejl og mangler” (vinduer, tilbageløb mv.).
b) formand.
c) andre: Afhændelse af haveaffald v/EN. Renholdelse af jordstykket ved terrasserne v/MV.

a. SL præsenterer varmemester Kristian Pedersen, som er udlånt fra afdelingen på havnefronten til at være varmemester-vikar i bl.a. vores afdeling de næste 3-4 mdr. Velkommen til Kristian – vi ser frem til et godt samarbejde.
a. SL orienterer om, at arbejdet med tilbageløb i toiletter er afsluttet, at arbejdet med udtagning af vinduespartier fortsætter så hurtigt, det kan lade sig gøre p.g. af vejret – arbejdet tages i den rækkefølge problemerne med vandindtrængen er størst. Gulvet i gæstebolig 1 er skiftet, og det gamle gulv anvendes til reparation de steder, hvor der er skadet gulv ved vinduet.
b. Intet under dette punkt.
c. Drøftet opgaven/mængden er så lille, at det ikke kræver særlige foranstaltninger. Beboerne må sortere plantedele til restaffald og selv bortskaffe jord eller genanvende den. Ellers bortskaffes haveaffald på genbrugspladsen.
c. Sammen med SL klarlægger afdelingsbestyrelsen, hvad der er aftalt vedr. jordstykket ved terrasserne: Hvis en beboer fortsat har den oprindelige beplantning i jordstykket, sørger ejendomsfunktionærer for, at der foretages den grove renholdelse om foråret og at kanterne slås i forbindelse med græsslåning. 1x årlig eller ved behov skæres kanter af ved terrasserne og jordstykket. Hvis en beboer - efter ansøgning herom - har skriftlig tilladelse til at ændre beplantningen efter de fastsatte regler, er det aftalt og meddelt skriftligt, at beboeren fremover selv skal renholde jordstykket ved terrassen og selv sørge for, det til alle tider ser velordnet ud.

3: Opfølgning af referat fra mødet 9/6-22 og Beboermødet 7/9-22.

Vedr. referat fra 9/6 punkt 2a: SL vil drøfte nedsættelse af farten på DBV med den ny bestyrelsen i Afd. 63. Opfølgning på referat fra Beboermødet 7/9 udsættes til næste gang.

4: Beboerhenvendelser

Afdelingsbestyrelsen har modtaget en beboerhenvendelse, som er ekspederet og besvaret fra administrationen.

5: Afdelingens økonomi, herunder besparelser på fællesudgifter

Drøftet. SL arbejder videre med vores forslag om at separere kælderlyset fra trappetårnet, og at få sensorerne i trappetårnet til ikke at tænde lys i dagslys. Ligeledes vil det blive vurderet, om vi kan slukke for de tre lygtepæle - helt eller delvist - på det grønne område ud for blok 8. Måske skal noget af det være tændt af trygheds hensyn. Ligesom lyset ved alle hoveddøre vurderes.

6: Rengøringsordning i gæsteboliger vedr. proces, opkrævning/afregning for rengøring, kontering mv.

Drøftet. SL meddeler, hvordan proceduren er i administrationen, når der manuelt opkræves betaling for rengøring, jfr. udlejningslister for den foregående måned. Den opkrævede betaling for rengøring kr. 300,- på alle udlejninger, uanset afd. 63 eller afd. 64, går ind på samme konto i afd. 64. Aftalt at SL gennemgår praksis igen og afklarer de yderligere spørgsmål om indtægter og udgifter til rengøring af gæsteboliger.

7: Drøftelse af p-regler vedr. korte besøg/gæster med indregistreret trailer eller campingvogn. Se parkeringsregler og husorden vedr. parkering

Drøftet parkeringsregler, jfr. Husorden og de aftaler, der er med Qpark. Pt. er der ikke behov ændringer. Hvis der opstår mere presserende behov for ændringer, må der fremkomme forslag til beboermødet, da ændringer i Husorden kræver vedtagelse i beboermødet.

8: Eventuelt

Næstformand møder i repræsentantskabsmødet den 17. nov. for formanden, som er forhindret. MV-deltager fortsat som bestyrelsesmedlem i repræsentantskabet.

9: Godkendelse af mødets referat

Godkendt (i store træk).

10: Næste møde

24. okt. 2022, kl. 15.00 – herunder planlægning af markvandring.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK