Bestyrelsesmøde den 17. januar 2018

Afdeling:
Mølleriet
Referent:
Jane Sall
Dato og kl.:
17. januar 2018 kl. 19:00
Sted:
Kælderen, Henius House
Deltagere:
Kurt Vestenbæk (KV), Karin Matthaei, Merete Vestenbæk, Jane Sall (referent).
1: Opfølgning sidste referat

Som aftalt har KV undersøgt og fulgt op på de forhold, vi har drøftet vedr. opgørelse af indtægter og udgifter vedr. udlejning af gæsteboliger. KV har også fulgt op på vores aftaler med inspektør Søren Leving vedr. genopretning af grønt område. Afventer tilbagemelding om iværksættelse efter Søren Levings møde med Ejerforeningen først i februar måned.

2: Velkomstbrochure nye beboere

Den seneste Velkomstbrochure fra dec. 2017, som findes på hjemmesiden er gennemgået, drøftet og de ønskede ændringer vil blive tilsendt rette vedkommende i Himmerland.

3: Fest- og Aktivitetsudvalg budget

Drøftet de tidligere retningslinjer for Fest- og Aktivitetsudvalg. Afdelingsbestyrelsen er enig i, at det fortsat er de samme retningslinjer, der gælder for det nye udvalg. Dvs. at Fest- og Aktivitetsudvalget har et budget på op til kr. 6000,- pr. år. Udvalget skal udfærdige et økonomisk overslag for hver aktivitet, de ønsker at iværksætte med eller uden egenbetaling af beboerne - enten løbende for hver enkelt aktivitet eller for èt år ad gangen. KV orienterer Fest- og Aktivitetsudvalget om disse retningslinjer.

4: Økonomi - gæsteboliger afventer svar

Afventer en samlet opgørelse over indtægter og udgifter for 2017 med tidsangivelse af udlejnings- perioder, pris, koder for afd. 63 og 64, før og efter 11/5-17 og med bl.a. udgifter til rengøring.

5: Spørgsmål fra beboer vedr. varme i trappetårn

Drøftet spørgsmål fra beboer om udgifter til varme vedr. nyetableret radiator i trappetårne. Varme i trappetårnene er en del af problemløsningen med inddækning/isolering af trappetårne og imødegåelse af kondensvand, hvilket er meldt ud i efteråret 2016 og skulle være uden udgift for beboerne. Spørgsmålet om, hvem der skal betale for varmeudgifter til trappetårnene, er videresendt til inspektør Søren Leving med anmodning om besvarelse i h.t. den udmeldte løsning på problemerne fugt i trappe- og elevatortårne. Afventer svar herom.

6: Eventuelt

Gennemgået forslag til og planlagt møder for 2018 sammenholdt med årsplanen for Himmerland. Der kan blive nogle justeringer eller ekstramøder i juni eller august, når det årlige Beboermøde skal planlægges, og når opfølgning af regnskab første halvår 2018 og budget 2019 skal gennemgås.

Aftalt at KV aftaler økonomimøde med Jimmy Rasmussen i april 2018 for gennemgang af afslutning på regnskab 2017 og opfølgning på regnskab for første kvartal 2018.
Evt. drøftelse af udkast til budget 2019, hvis det er relevant på det tidspunkt.

7: Næste møde

Næste møde torsdag den 8. marts 2018 kl. 19.00 i Kælderen, Henius House.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK