Bestyrelsesmøde den 14. december 2016

Afdeling:
Mølleriet
Referent:
Jane Sall
Dato og kl.:
14. december 2016 kl. 17:00
Sted:
Kælderen, Henius House
Deltagere:
Henrik Wiberg, Karin Matthaei, Merete Vestenbæk, Jane Sall (referent), indkaldt suppleant Kurt Vestenbæk. Opråb til alle beboere i Afd. 64: Vi mangler personer, der vil yde en indsats for fællesskabet og udvikling af traditioner i vores afdelingsfestudvalg. Der er pt. kun én frivillig beboer tilbage i festudvalget. Kontakt venligst formand Henrik Wiberg for at høre nærmere eller læg en seddel i Afdelingens postkasse med navn og tlf. nr. - og du vil blive kontaktet.
1: Bestyrelsens retningslinjer

Som altid når der kommer nye bestyrelsesmedlemmer gennemgås vores interne aftaler om gensidige forventninger til hinanden, om arbejdet, samarbejdet og de informationer, der meldes ud i omverdenen og retningslinjer for samarbejdet med eksterne parter, f.eks. Himmerland, herunder varmemester/ assistenter, håndværkere og naboejendomme - og vigtigt tavshedspligt i f.t. person- følsomme oplysninger.
En enig bestyrelse tilslutter sig retningslinjerne.

2: Siden sidst

Orientering om afholdelse af ordinær generalforsamling i Ejerforeningen, hvor Henrik og Jane deltager. P. g a. af generalforsamlingen ikke er varslet og bilag udsendt efter gældende vedtægter, beslutter bestyrelsen at suspendere generalforsamlingen og indkalde til ekstraordinær generalforsamling den 3. jan. 2017, hvor de fornødne bilag/regnskaber skal være udsendt forinden mødet.

3: Parkering v./ Merete vestenbæk

Merete Vestenbæk har undersøgt og orienterer om, hvilken aftale der evt. kan indgås med Q-park. Nu er den mulighed undersøgt. Aftalt at denne løsning vil vi tænke lidt over, for den vil måske også give os selv nogle uhensigtsmæssige forhold. Som nævnt i sidste møde vil vi også forsøge at genoptage samarbejdet med Fakta boligerne og evt. også udlejerne af Valseværket.

4: Ny molok

Der er leveret en ny molok, som skal placeres ved blok 7. Udgifterne til nedgravning skal deles med Ejerforeningen, hvorfor arbejdet afventer udgifterne hertil knap kr. 22.000,- er forelagt og godkendt i Ejerforeningen. Renovationsvæsen har meddelt, at arbejdet skal være udført inden 31/12 2016, det nås tilsyneladende ikke.
Det er et problem, at der ikke er plads affaldsspande til sortering af affald inde i boligerne, da der ikke er plads under køkkenvasken, som pt. er den eneste mulighed. Afventer at der bliver fremstillet
et eller andet, som kan anvendes til formålet.

5: Næste møde

Næste møde tirsdag den 24. jan. 2017, kl. 19.00 i kælderen, Henius House.

6: Eventuelt

Drøftet at vi vil opfordre til - blandt alle beboere og ejere - at nogle vil give en hånd med i afdelingens Festudvalg i en periode.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK