Aktivitets- og Festudvalget bydes velkommen og orienteres om de generelle rammer, internt samarbejde og muligheder for at etablere, iværksætte nye aktiviteter. Aktivitetsudvalget orienterer om, at de kendte faste aktiviteter videreføres indtil videre, så som juletræstænding, fastelavnsfest, forårs- og efterårsfest. At udvalget vil forsøge at indhente nye tiltag fra beboerne, som beboerne selv vil deltage i.
Festudvalget beslutter sammen med Afdelingsbestyrelsen, at vi tæt på elstikket gerne vil have plantet et fast juletræ, som kan bruges til lyskæder år efter år, hvilket på sigt vil blive en besparelse. Kurt orienterer inspektør/varmemester.
Intet mangler opfulgt siden sidst.
Regnskabskontrol gennemgået. Ingen bemærkninger.
Merete Vestenbæk orienterer om, at vores input/ønsker til aftalen om elektronisk registrering af gæsteparkering og udkast til brugervejledning er videresendt til inspektør Søren Leving. Afventer tilbagemelding fra Ejerforeningens Bestyrelse.
Jfr. pkt. 5 i referat fra sidste møde er hegnet v/Valsemøllen allerede beplantet med grønne planter. Det ser godt ud og bliver flot, når det vokser op.
Besluttet at vi gerne vil have et hegn, der giver læ fra start, og som beplantes med grønne planter.
Drøftet den generende, farlige biltrafik på vores brandvej. Afdelingsbestyrelsen vil arbejde på sammen med Himmerland at finde en løsning, der kan dæmme op for privat bilkørsel og tager hensyn til, at udrykningskøretøjer og renovationen skal have adgang til Valsemøllen via vores brandvej.
Kurt Vestenbæk orienterer om, at Afdelingsbestyrelsen skal have udskiftet de udlånte ipads. Der er mulighed for at købe de gamle ipads. Bestyrelsen udfylder de udleverede skemaer til Himmerland.
Næste møde: Torsdag den 6. dec. 2018 kl. 17.00 i Kælderen, Henius House.
a) Himmerland afholder introduktionsmøde for nye Afdelingsbestyrelsesmedlemmer den 22. nov. 2018. Evelyn og Karin deltager.
b) Kurt Vestenbæk orienterer om ny sammensætning i Organisationsbestyrelsen.
c) Afdelingsbestyrelsen bekræfter møde med driftschef vedr. ressourcer mv. 22/10-18, kl. 15.