Bestyrelsesmøde den 4. september 2018

Afdeling:
Mølleriet
Referent:
Jane Sall
Dato og kl.:
4. september 2018 kl. 19:00
Sted:
Kælderen, Henius House.
Deltagere:
Kurt Vestenbæk (KV), Karin Matthaei (KM), Merete Vestenbæk (MV), Jane Sall (JS), referent.
1: Opfølgning sidste referat fra 6/8-18

Vedr. pkt. 4 aftalt, at MV retter henvendelse til Qpark om et ”fyraftensmøde”, hvor beboerne – både ejere og lejere - orienteres om det elektroniske system og kan få evt. hjælp til oprettelse af en registrerings- app i egen iPhone eller iPad. Vi forventer, at den elektroniske platform kan tages i brug primo oktober 2018.

2: Planlægning af Beboermødet 6. sept. 2018, kl. 18.00

Der er tilmeldt 32 deltagere i alt. Aftalt fordeling af opgaver. Afdelingsbestyrelsen mødes i Kælderen kl. 17.15 for at gøre klar til mødet. Gennemgang af dagsorden. Udover tilmeldte beboere deltager fra Himmerland økonomimedarbejder Jimmy Rasmussen, inspektør Søren Leving, varmemester Kim Knudsen og en repræsentant fra Organisationsbestyrelsen.

3: Drøftelse af de indkomne forslag til Beboermødet

Indkomne forslag gennemgås. Forslaget om revurdering af brug af Qpark er drøftet med forslags- stilleren, jfr. de nye muligheder ved indførelse af elektronisk registrering af gæsteparkering. Bestyrelsen indstilling er, at anmode om at forslaget frafaldes.

Forslaget om kortvarig henstilling af trailer på p-pladsen kan ikke støttes, da det er imod gældende husorden, at en åbning for lejlighedsvis, begrænset tilladelse ikke vil kunne håndteres/styres af parkeringsordningen, og at Afdelingsbestyrelsen ønsker ikke at nedlægge eller indrette parkeringspladser til formålet. Drøftet andre evt. løsninger på forslagsstillerens årlige tilbagevendende behov.

4: Drøftelse af husorden vedr. husdyrhold

Drøftet husordnen vedr. husdyrhold, som alle lejere har skrevet under på samtidig med lejekontrakten.

 

Afdelingsbestyrelsen præciserer hermed, at der jfr. lejekontrakt og husorden ikke må holdes husdyr i lejeboligerne, hvilket gælder både hund og kat.

Dette forventes respekteret af beboerne – uden Afdelingsbestyrelsen behøver at skride til yderligere foranstaltninger.

 

 

5: Næste møde

Mandag den 17. sept. 2018, ca. kl. 18.00 i Kælderen, Henius House.

6: Eventuelt

Aftalt at tiden er inde til en opfølgning på 5 års gennemgang fra januar 2018. Hvad er blevet udbedret, hvad venter nu på Fa. Enggaard, hvad venter på Himmerlands egen bygge-teknisk afdeling eller på inspektør /varmemester? JS kontakter efterfølgende Rasmus Hjort, Himmerland herom.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK