Beboermøde den 2. september 2021

Afdeling:
Mølleriet
Referent:
Jane Sall
Dato og kl.:
2. september 2021 kl. 19:00
Sted:
Festsalen, Ditlev Bergs Vej
Deltagere:
21 beboere heraf 3 fra Afdelingsbestyrelsen: Merete Vestenbæk (MV), Flemming Gregersen (FG), Jane Sall (JS), fra Himmerland: Jimmy Rasmussen (JR), inspektør Søren Leving (SL), varmemester Kim Bech Hillgren, fra Organisationsbestyrelsen: Kristinn Kristinnson (KK). 4 tilmeldte beboere udeblev uden afbud.
1: Godkendelse af vedlagte forretningsorden for beboermødet

Repræsentanten for OB KK bød velkommen, præsenterede panelet og spurgte forsamlingen, om der var spørgsmål eller bemærkninger til den udsendte forretningsorden for beboermødet.
Forretningsorden godkendt.

2: Valg af dirigent

Valgt: Kristinn Kristinnson, organisationsbestyrelsen.

3: Valg af referent

Valgt: Jane Sall, afdelingsbestyrelsen.

4: Valg af stemmeudvalg

Valgt: Søren og Jimmy, Himmerland.

5: Afdelingsbestyrelsens årsberetning ved formand Karin Mattheil Jensen

Se årsberetning

Næstformand JS henviser til den udsendte årsberetning. Afdelingsbestyrelsen fremhæver punktet om ubudne gæster og appellerer til, at beboerne er påpasselige og KUN lukker egne gæster, håndværkere eller andre personlige aftaler ind med chip eller dørtelefon. Alle andre henvises til den konkrete beboer, de skal besøge og generelle ærinder henvises til varmemesteren. Årsberetningen enstemmigt godkendt.

6: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2022

Budget gennemgås og forklares af økonomikonsulent JR. JR fremhæver, at huslejen for 2022 bliver forhøjet med 2,46% De faste udgifter er steget og udgør 79% af alle indtægter – kun 21% af budgettet er der reelt indflydelse på, og det er primært de variable udgifter og henlæggelser til kommende, planlagte vedligeholdelser, hvilke udgifter forsøges holdes i ro for 2022. Der er over de sidste to regnskabsår oparbejdet et underskud på kr. 61.896, som afvikles i 2022, hvilket bevirker 1,05% af huslejestigningen, og resten skyldes stigning i faste udgifter og fald i renteindtægter. Budget 2022 enstemmigt godkendt.

7: Indkomne forslag

Ingen indkomne forslag.

8: Valg af 2 medlemmer til afdelingsbestyrelsen

1. Karin Matthaei, 16, 5.tv. – genvalgt for 2 år.
2. Merete Vestenbæk, 38, st. tv. – genvalgt for 2 år.
Tillykke med valget.

9: Valg af 2 suppleanter

2 suppleanter valgt for 1 år: Ingen ønsker opstilling.

10: Valg af 3 medlemmer til aktivitetsudvalget

Ingen af beboerne ønsker at opstille til Fest- og aktivitetsudvalg. Udvalget fortsat nedlagt.

En enkelt beboer melder sig til at iværksætte en aktivitet, f.eks. Petanque – Lissy Jensen vil blive kontaktet af Afdelingsbestyrelsen.

11: Eventuelt

a) JR orienterer om godt samarbejde med Ejerforeningens beboer repræsentanter, og at vi har udpeget Susanne Jellesen fra Ejerforeningen, som vores repræsentant i Grundejerforeningen Alexander Foss Gade.

b) Flere beboere tilkendegiver stor utilfredshed med, at personbiler parkerer hele arbejdsdage og at store lifter efterlades i dagevis på brandvejen. Der er stor forståelse for, at arbejdsbiler og arbejdsredskaber opholder sig på brandvejen, når der arbejdes på Valsemøllen – men personbiler må væk fra brandvejen og store lifter må væk efter endt brug. SL gør opmærksom på, at vi/Himmerland ikke skal ”agere politi”, og hvis det generer beboerne, må de anmelde de ulovlige parkeringer på brandvej til politiet.

c) Endvidere gør flere beboere opmærksom på, at der stadig finder hensynsløs kørsel sted over vores parkeringsplads og over brandvejen til Valsemøllens lille parkeringsplads v/bygningen. Det er især farligt for de legende børn på græsset og på legepladsen.
Endvidere er det konstateret, at de unge mennesker ofte kører mega stærkt på Ditlev Bergs Vej, både i bil og på motorcykel, så skiltet med de legende børn v/start af vejen virker ikke på alle unge. Der bør gøres yderligere ved denne farlige kørsel?

d) En beboer anfører, at vi trænger til at få gjort noget ved vores hus på de udvendige facader. SL oplyser, at det er vi enige i, og vi er i gang med at finde ud af, hvad der skal gøres.

e) En beboer, som har tilladelse til at parkere sin ellert i cykelkælderen, fortæller, at der regelmæssigt er pillet ved ellerten, f.eks. drejet på lygter, spejle og smurt skidt på håndtagene. KK/SL anfører, at det er groft chikane, og anmoder beboeren om at tage billeder af og noterer datoerne af hærværket, og anmelde det til politiet. Efter anmeldelse, kan politiet få oplyst om, hvem der har brugt sin chip til at komme ind i cykelkælderen på de tidspunkter/datoer, hvorefter de konkrete personer kan afhøres af politiet.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK