Bestyrelsesmøde den 20. november 2017

Afdeling:
Henius House
Referent:
Maria Salling
Dato og kl.:
20. november 2017 kl. 18:00
Sted:
Privat
Deltagere:
Anders Kristensen, Martin Lauritsen, Helena Petersen, Naja Seroff og Maria Salling
1: 1: Information på alle medlemmeraf bestyrelsen

Information på alle medlemmer sendes i en mail til varmemesteren, sendes til: 9063vm@abhim.dk

2: 2: Markvandring

Nedenstående fejl/mangler sendes på en seddel til varmemesteren for alle fællesrum.

Annexet
Skab: flytte køleskab og indsætte et skab i hjørnet med vaskespand og moppe.
Bøjler: eventuelt hotel bøjler ved døren, der ikke kan fjernes.
Linoleum: skal rettes til ved fodlisten
Maling: alle vægflader bør males

Kælderen
Foldevæg: det bør undersøges om vi kan lave et eller andet initiativ så rummet kan deles op i mindre rum, så det kan bruges til mindre arrangementer.
Opfyldning: der blev snakket om at man fra varmemesterens side allerede havde bestilt hjem så der kunne blive fyldt op i skabene og suppleret i forhold til service.
Bord: et bord var gået i stykker, men varmemesteren har vist allerede et bord til at udskifte med.

Sportsbaren
Maling: alle vægflader bør males
Dartpile: der mangler dartpile

Cykelkælderen
Mangler: håndsæbe

Baren (tagterrassen):
Spil + skab: forslag som: Kalaha, kortspil, uno, for alle der fatter et hint, ticket to ride, settlers, loopin louie, yatzy (terninger)
Rengøring: gulvspand + moppe
Grills: 3 stk. bordgrills til engangsgrill, der er placeret borderne på terrassen.
Havedør: det er ikke rigtigt muligt at åbne den.
Playstation: vi tænkte om det ville være muligt at anskaffe en playstation, som kunne lænkes fast på samme måde som fjernsynet. Man kan evt. købe spil online og undgå at de bliver stjålet.

Vaskekælderen
Dør: døren ind til vaskerummet har det med at binde nogle gange
Vaskekurv: der kunne godt være 2-3 vaskekurve mere
Strygebræt: evt. indkøb af et nyt

Posthuset
TV: der er ingen remote til TV'et og have sat en wire i.
Lys: der mangler nye pære i lamperne over billiardbordet
Skabene: eventuelt flytte dem til Baren, hvilket kunne gøre "spil-ideen" mere synlig i Baren.

Stuen
Maling: alle vægflader bør males + male med magnet/tavle maling på væggen op imod køkkenet.
Rumdelere: da rummet bliver brugt meget til gruppearbejde snakkede vi om nogle rumdelere, der kunne dele rummet op.
Opslagstavler: i stedet for de brune paneler, snakkede vi om, om der skulle opslagstavler op.
Fenderlister: der bør monteres fenderlister for at undgå streger på væggene
Rengøring: gulvspand + moppe
Service: opfyldning af service til måske 24 personer?

Generelle ting, som vi gennemgik til Markvandringen
Skilte: de skilte der er placeret med en oversigt over byggeriet bobler og bør skiftes ud.
Trappeopgang: fugt og maling af trappeopgange, der mangler lys i opgang 31.
Vinduespudsning: det ser ud som om vinduespudseren har glemt vinduerne i stuen.
Karnapper: vi aftalte at det var tid til at karnapperne blev vasket (inde/ude - farvet materiale + glasset).
Internet i fællesrum: det virker ikke optimalt, vi har fået nogle henvendelser omkring det.

3: 3: Meddelelse til beboerne ang. affald

Send meddelelse til beboerne via Facebook, angående for meget affald stående frit omkring lejlighederne og udearealerne. Dette gøres bl.a. ud fra varmemesterens ønske.
? Naja skriver nedenstående meddelelse ind på Facebook gruppen på både dansk og engelsk.

Meddelelse til beboerne på facebook (husk engelsk version)
- Beboerne på 4. sal eller folk, der holder arrangementer i Baren har det med at benytte sig af skraldespandene på tagterrassen i stedet for at benytte molokkerne ved parkeringspladserne til deres køkkenaffald.
- Det er forbudt at stille storskrald som møbler nede ved siden af molokkerne. Det er beboernes eget ansvar at komme af med.
- I tilfælde af at molokken med dagrenovation er fyldt ved bygning 31, bør man benytte sig af de andre molokker længere nede af vejen. Der er tilfælde, hvor måger og mus/rotter går i skraldet, hvilket giver mange andre problemer.
- Det er forbudt at stille sit skrald ud på svalegangene selvom ens hensigt er at gå ned med skraldet næste dag. Man bør gå ned med skraldet i stedet for at placere posen på svalegangen. I tilfælde hvor skraldet står på svalegangen vil der være problemer med måger.
- Køleskabet/fryseren i fællesrum vil blive tømt hver mandag i forbindelse med rengøring, da det ikke er meningen, at man benytter sig af de fælles køleskabe/frysere til at opbevare mad over en længere periode end den tid hvor man benytter sig af rummet.

4: 4: Nøgler i bestyrelsen

Diskuter om vi skal have en chip - snakke med varmemesteren igen om dette.
Alle i bestyrelsen har nu modtaget en nøgle til depotrummet, og har underskrevet for dette.
Maria skriver en mail til varmemesteren om, hvorvidt vi i bestyrelsen kan modtage en chip til at komme ind i Kælderen og Annexet med.

5: 5: Eventuel ekstra initiativ til indretning af fællesrum

Bestyrelsen har vurderet, at indretningen i fællesrummene er tilstrækkelig og ønsker ikke selv at tage ud og indkøbe ting hertil. Dette tænkes rimeligt, da heller ikke andre beboere har givet udtryk for et ønske herom.

6: 6: Repræsentantskabsmøde d. 23.11.2017

Martin, Maria og Anders deltager til mødet. De gamle medlemmer har orienteret Maria kort om, hvad mødet går ud på, så alle deltagende er klar over dette.

7: 7: Indflytning og fraflytning af boliger

Martin sørger fremover for at opdatere beboerlisten med fraflyttere og tilflyttere.

8: 8: Vand- og varmeregning

Beboerne har endnu ikke modtaget vand- og varmeregninger, som normalt plejer at komme ud i september måned.
Naja skriver til varmemesteren angående, hvor lang tid opgørelserne er forsinkede.

9: 9: Fremtidsplaner for festudvalget

Anders skriver til Nicklas, om hvorvidt han vil prøve at etablere et nyt festudvalg eller evt. nedlægge det, da vi i bestyrelsen ikke har interesse i at stå for det. Derudover bedes Nicklas om at aflevere nøglen til depotrummet tilbage, da det kun er medlemmer af bestyrelsen, som skal have en nøgle.

10: 10: Planlæg julefrokost i bestyrelsen 2017 og rekvisition herfor

Som udgangspunkt planlægges denne til starten af februar 2018. Der bliver senere fundet en præcis dato, og et spisested, hvor det skal holdes. Naja skriver til Jimmy angående rekvisition.

11: 11: Næste møde

Det er som udgangspunkt aftalt at afholde næste møde i begyndelsen af februar 2018.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK