Cecilie skrev en mail til Søren. Der var ikke blevet trukket penge for ekstra rengøring indtil videre i 2016. Årsagen til dette kan være, at rengøringsfolkene har taget det som almindelig rengøring og derfor ikke har trukket ekstra for det. Derudover bedte vi om at få "dragen" på taget. Denne er kommet op, men er placeret et meget mærkeligt sted på en tagterasse, og fuglen er allerede blæst væk. Vi tænker, at den enten skal placeres et andet sted eller bare tages ned igen, da den på denne placering er mere til gene end gavn.
Simone tog kontakt til varmemestrene. Der er nu placeret et køleskab i annexet. Derudover har Miele i mellemtiden været nede i vaskekælderen og forsøgt at orden problemerne med online booking. Dette virker stadig ikke.. Afslutningsvist kontaktede Simone dem angående information på vores abhim hjemmeside om kælderen. Der er nu tilføjet information på hjemmesiden angående, hvor mange der er service til osv.
Martin skrev på vores hjemmeside, at man skulle huske og tage hensyn til hinanden ift. brug af kulgrill, og at det kun er el og gasgrill på altanerne.
Informationerne på hjemmesiden http://afd9063.abhim.dk/Faelleslokaler er blevet opdateret. Nu passer det med de gældende regler.
Fra oktober i år sættes der gang i "Aalborg uden affald". Dette skal være et færdigt projekt i 2022. Man skal til at sortere plast og metal.
Vi vil få mere information fra Himmerland herom snarest muligt
Sidste år var vi en hel ny bestyrelse med fem nye medlemmer. Jeg selv, Simon der blev udskiftet med suppleanten Oliver, Rune der blev udskiftet med suppleanten Martin, Simone og Cecilie. Oliver, Simone og Cecilie står ikke på genvalg, hvorfor vi nu mangler fem nye medlemmer - tre til bestyrelsen og to suppleanter.
I det forgange år har vi udført flere tiltag. Blandt andet er Annexet nu det "nye" festlokale i stedet for stuen, hvilket blev ret pludselig omskiftet af Himmerland grundet støjgener fra naboer. Vi var i starten ikke super begejstrede for måden, som det var blevet håndteret på, og vi var også trætte af, at det nye festlokale derved ikke have et køkken. Men vi er dog meget tilfreds med det nu. Hvis folk har brug for et køkken kan det i stuen stadig benyttes, og vi har ikke modtaget klage om støjgener siden Annexet blev det nye festlokale. Vi har et indtryk af, at det fungerer ret godt.
Boldbanen ovenpå 103 ved siden af sportscafeen blev åbnet igen efter at lejlighederne under blev lydisolerede og der kom nyt underlag på banen. Vi har ikke modtaget klage om støjgener siden da.
Derudover har vi fået låg på alle skraldespande på diverse tagterrasser, så fugle ikke kan gå deri og sprede affaldet.
Dragen er blevet sat op på tagterrassen for at skræmme fugle væk. Den er dog placeret et meget spøjst sted, og Himmerland mener, at vi er placeret et sted med for meget vind til, at den kan sættes på taget, så denne problematik arbejder vi stadig med.
Der er kommet cykelstativer på de indre altaner. Dette synes vi har været et godt tiltag, og folk benytter dem for det meste, således der er kommet færre cykler på svalegangene.
Vi indkøbte flere brætspil til fællesbrug, som findes i posthuset. Mange af disse er dog blevet stjålet. Vi er i dialog med festudvalget om vi skal købe flere, som skal låses inde og derved kun benyttes til fælles spilaftner eller lånes ud igennem os. Dette arbejder vi stadig på.
Miele har været forbi og forsøgt at ordne bookingsystemet. Dette virker stadig ikke helt online, så man kan følge med online og tjekke, hvornår lokaler er ledige, men man skal stadig gå ned på skærmen i vaskekælderen for at lave en reservation af lokalet her eller annexet.
I fremtiden håber vi på, at kunne arrangerer flere sociale arrangementer i samarbejde med festudvalget - hvilket vi også mangler medlemmer til. Så hvis folk føler for at lære nye mennesker at kende og stable nogle fede arrangementer på benene, så kontakt os gerne på vores facebookprofil, så henviser vi jer til festudvalget.
Ellers vil vi bare anbefale folk til at tage hensyn til naboer. Det er god kutyme at oplyse sine naboer om, hvis man holder fest eller eventuelt skrive det på vores Facebook side.
Vi skal som sagt finde 3 nye medlemmer og 2 suppleanter. Hvad kan man få ud af dette? Medindflydelse her ude og i Himmerland Boligforening, man lærer nye mennesker at kende og får venskaber her ude, max 1 møde om måneden med gratis mad, et møde en gang om året for alle bestyrelsesmedlemmer i Himmerland - i år var vi på Rebild bakker med mad, overnatning og fest om aftenen. Derudover afholder vi julefrokoster sammen, hvor vi får tildelt penge af Himmerland til at tage ud og spise. Man modtager også julegaver fra Himmerland som tak for det frivillige arbejde, så selvom det er frivilligt får man noget ud af arbejdet.
Noget der var godt / skidt?
Godt at vi ikke har haft faste roller ift. referent og uddelt opgaverne imellem os.
Vi skal snakke med festudvalget om, hvem der stadig er der og eventuelt holde et møde med dem.
Martin deltager til deres møde på onsdag kl: 21 i Baren.
- Farvel til Cecilie og Simone