Bestyrelsesmøde den 14. februar 2018

Afdeling:
Odinsgade
Referent:
Henrik Kraft
Dato og kl.:
14. februar 2018 kl. 08:34
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
AFJ, RBN, VB, TAa, LH, HEK Fraværende: GH
1: Valg af referent

Henrik valgt.

2: Orientering om lyssag samt plan for udbedring af problemerne

Lyssag:

Orientering:

·       Michael fra boligselskabets byggetekniske afd. orienterer om verserende sag er retsligt afgjort og i stor udstrækning til afd. fordel. Den tilkendte erstatningssum dækker dog ikke hele den forventede projektsum for udbedringen af ”lyssagen”. Den manglende sum er søgt og bevilliget af organisationsbestyrelsen (OB), således afdeling ikke direkte forventes at blive økonomisk belastet af sagen. Der er bevilliget 550.000 kr. af OB for differencen, hvor det billigste tilbud på opgaven lyder på 610.000 dk.

·       Teknisk afd. og varmesteren vurdere dog at udbedringen kan holdes inden for det tilkendte og bevilligede beløb.

 

Udbedring:

·       Der skal fejlfindes på evt. defekte kabler i jord og forsyning til master og lampsteder, hvor defekte kabler skiftes i det omfang, som findes nødvendigt. Der vil deraf i nærmeste fremtid forekomme gravearbejde i området, og lysmaster som evt. må demonteres og lægges ned. Flere lampesteder omkring lejemålenes hoveddør skiftes, for familieboligernes vedkommende er det gældende for samtlige, som skiftes til en anden type og model.

 

Tidsplan:

·       El-arbejderne forventes at afsluttes medio april 2018, hvilket er usikkert, idet omfanget af arbejderne med defekte kabler endnu er ukendt, indtil den fulde fejlfinding er udført.


 

Gassag:

 Orientering:

·       Der har igennem længere tid været en undersøgelse i gang omkring gas-installationens hensigtsmæssigheder og opfyldelse af lokale krav til installationen. Der er af OB bevilliget yderligere 125.000 kr. for udbedring af sagen, hvilket vurderes til at dække den reelle udgift.

 

Udbedring

·       Michael fra byggeteknisk afdeling oplyser sagen er mundet ud i, der installeres trykregulatorer ved det enkelte gaskomfur. Således lokalkravet til installationen efterleves og indmeldte tryksvingninger skulle blive afhjulpet.

 

Tidsplan:

·       Forventes at kunne afvikles indenfor samme tidsramme som lyssagen, med afslutning medio april 2018.

3: Meddelelser fra varmemesteren

·       Dagplejeren fra Charlottehøj, som lejer hallen, ønsker at leje hallen efter forbrug på varslet behov, og ikke som nu, hvor der er fast afsatte dage, som ikke altid udnyttes, således frigøres tid til andre formål.

 Der er i bestyrelsen bred enighed, hvorfor det godkendes.

·       Der modtages er del klager over larm og uro fra hallen, hvorfor det indskærpes reglerne i husordenen overholdes. Afd. opfattes negativt i nærmiljøet pga. uroen, hvilket udlejningsmæssigt kan blive negativt for alle beboere i afd.

Taget ad notam.

·       Der har været uro ifm. med brug af loungen, hvor udefrakommende gæster har skabt utryghed for andre beboere i ungdomsboligerne.

Sagen undersøges nærmere og det indskærpes at holde døre ud til offentligt område lukket, således der alene gives adgang indefra eller med adgangsbrik via hoveddøren op til loungen.

·       Tagrende ved nr. 29 er planlagt repareret i nærmeste fremtid

Taget ad notam.

·       Kabel som ligger frit udendørs ved nr. 107 er en midlertidig foranstaltning, og vil snarest bliver fjernet igen.

Taget ad notam.

·       Der køres en sag fra boligselskabet side overfor renovationsvæsenet i Aalborg Kommune for at opnå oftere tømning af affaldsmolokker, da de ofte er overfyldte i længere tid. Det antages kommunen har succes med deres affaldssortering og deraf har brug for justeringer.

Taget ad notam.

·       Internettet skulle efter flere klager over udfald være checket af udbyderen 12. feb. 2018.

Det tages ad notam, dog med den bemærkning fra bestyrelsens side, at der fortsat erfaringsmæssigt er utilfredsstillende forbindelse.

Varmemesteren kontakter igen snarest muligt udbyderen.

4: Fastlæggelse af budget for beboeraktiviteter i afdelingen for 2018

Afdelingen disponerer igen i år over en budgetramme på 25.000 dk for aktiviteter for afd. beboere. Der er ikke udefra modtaget ansøgninger om midler derfra, hvorfor bestyrelsen udfærdigede et budget med hovedsageligt afsæt i tidligere års aktiviteter. I den forbindelse opfordres der fra bestyrelsens side, at beboerne søger bestyrelsen for midler til aktiviteter fra bevillingen, der har relevans for alle eller specifikke grupper i afd. iht. gældende regler for tildeling.

5: Eventuelt

Formanden oplyser han ønsker at nedlægge hvervet inden næste bestyrelsesmøde og samtidig vil udtræde af bestyrelsen, når ny formand er konstitueret, om det kan opnås i indeværende valgperiode.

o  Ingen af de fremmødte ønskede umiddelbart at overtage hvervet som konstitueret formand indtil næste valg ved beboermødet, hvorfor det aftaltes at indkalde til nyt bestyrelsesmøde 12. marts for afklaring af situationen. Suppleanten indkaldes for supplering af bestyrelsen iht. reglerne herfor.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK