Beboermøde den 27. september 2016

Afdeling:
Egholm Færgevej
Referent:
Ib Johansen
Dato og kl.:
3. oktober 2016 kl. 00:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Til stede var i alt 29 beboere, der repræsenterer 25 af foreningens lejemål, samt Ib Fruensgaard fra organisationsbestyrelsen, økonomikonsulent Kim Olesen, inspektør Kim W. Sørensen og Jan Christensen alle Himmerland Boligforening.

Steen Frederiksen bød velkommen.
1: 1: Valg af dirigent
Ib Fruensgaard blev valgt, og konstaterede at mødeindkaldelsen var udsendt rettidigt.

Der nedsattes et stemmeudvalg bestående af Kim Olesen og Kim W. Sørensen
2: 2: Afdelingsbestyrelsens årsberetning
Formanden Steen Frederiksen aflagde beretning som følger:

Vi har konstateret ret omfattende sætningsskader specielt ved Fælleshuset og varmemesterens kontor og har fået undersøgt afløbsrørene med kamera, vi mangler at få en samlet oversigt over hvor vandrør og el-kabler ligger, men der er ingen umiddelbar risiko.

Vi har endelig fået bestilt nye armaturer, og reparation af ledninger til samtlige uden-dørslamper. Samtidig ændres alle pærer til LED og styring af lyset ændres så lyset i trappeopgangene tænder først. Tilbuddet lyder på ca. 120.000 kr. og den årlige bespa-relse udgør ca. 22.000 kr. + et tilskud på ca. 4.000 kr. samtidig skal LED-pærerne ikke skiftes de næste mange år (mindre arbejde for ejendomsfunktionærerne).
Det har været en lang og omstændelig proces, men nu er vi ved at være der.

Renovation:
Den store blå container forsvinder, da den bliver for dyr, men alle beboere kan op til 4 gange pr. år bestille afhentning af storskrald som sofaer og TV hos Renovationsvæse-net, samtidig skal vi til at sortere metal og plast som vi i dag sorterer pap og papir. Vi laver en pjece, når alle de nye regler er kendt.

Vi skal som resten af Himmerland spare på driftsudgifterne og ejendomsfunktionærer-ne har fået nogle nye opgaver:
Rengøring af elevatorer ca. 10.000 kr.
Vinduespudsning fælleshus ca. 3.000 kr.
Aflæsning af forbrug vaskemaskiner ca. 10.000 kr.
Sammen med besparelserne på den fælles elregning på ca. 22.000 kr. giver det en år-lig besparelse på ca. 45.000 kr.

Facaderenovering:
Hele hjørnet med vinduer og døre udskiftes og hjørnestolper repareres/udskiftes i nød-vendigt omfang. Taget repareres. Sokler i stueetage repareres og der laves riste til af-ledning af vand.
Gulv i den yderste del af stuen fornys og der tætnes og isoleres mellem etagerne.
Der bliver et oplukkeligt vindue og dør, der er udad åbnende, i stuen.
Vi har bedt om at få almindelige tophængte vinduer, der er en bedre og billigere løs-ning, som kræver at vi får vinduespudsning ind i huslejen (6 gange pr. år koster 13,500 kr.)
Vi har foreslået et par ting bl.a. pris på varmedæmpende ruder i stuen og 2. arbejds-hold for at nedbringe byggeperioden.

I udbuddet er der regnet med byggeperiode fra 01-04 til 31-10 vi vil gerne ændre til 01-05 til 30-09.

Det anslås at det tager 3-4 uger at færdiggøre en søjle. Altanerne skal fjernes og stil-ladset bliver pakket ind og sikret mod adgang om natten.

Der etableres en støvmur i stuen og den yderste del af denne skal tømmes for møbler.
Vi etablerer hjælp til flytning og opbevaring hvis nødvendigt.

Der er søgt om 1.3 mill. kr. fra trækningsretten - hvis det bevilges vil huslejestignin-gen kunne mindskes betragteligt.

Der var enkelte kommentarer og bemærkninger til nogle punkter og specifikt bad Bør-ge Nielsen om at få nævnt at "lysprojektet har taget MEGET lang tid"

Beretningen blev herefter vedtaget.
3: 3: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2017
Kim Olesen gennemgik budgettet, der ikke medfører huslejestigning, idet vi afventer det økonomiske resultat af den kommende renovering af vinduespartierne på "søsiden".

Budgettet blev enstemmigt godkendt.
4: 4: Indkomne forslag
Der var indkommet 5 forslag til behandling på mødet.

1) Bestyrelsens forslag til ændringer af husordenen
Hegn - ændringen blev godkendt og indføjes i husordenen.
Cykelskure - ændringen blev godkendt, dog tilføjes at små knallerter er dem med gul nummerplade.

Det skal lige nævnes at knallerter med hvid nummerplade opfattes som motorcykler og henvises til de udendørs parkeringspladser.

2) Bestyrelsens forslag om fældning af de resterende popler
Bestyrelsens forslag om fældning af de resterende popler og den første del af forslaget fra Torben Pihl lejl. 2 st. nr.15 om bevarelse af samme vedrører samme emne og efter reglerne behandles det mest vidtgående(bestyrelsens forslag) først. Der blev krævet skriftlig afstemning, hvor resultatet var 34 stemmer for og 14 imod.

Det betyder at bestyrelsens forslag blev vedtaget og første del af forslaget fra Torben Pihl bortfaldt.

3) Forslag 2 fra Torben Pihl om erstatning for fyrretræerne mellem garager og varmemesterkontor.
Forslaget blev vedtaget, der plantes træer som de "nye" træer der er plantet på plæ-nen
(vistnok rødel red.)

4) Forslag fra Torben Nielsen lejl. 21 2. sal nr.11 ændring af valgreglerne til bestyrelsen.
Forslaget har 3 punkter, der behandles hver for sig.

1. Forslaget afvises, idet det ikke er i overensstemmelse med lovgivningen at lave særregler på området - opstillingsberettigede til bestyrelsen er alle beboere i bebyggelsen, der er myndige.

2. Siden Lars Jørgensen i september 2015 blev valgt som suppleant er han inviteret/ indkaldt til samtlige bestyrelsesmøder lige som han er fast modtager af referater fra møderne.
Forslaget er derfor identisk med den allerede gældende praksis.

3. Forslaget afvises, idet der igen er tale om at ændre de almindelige lovbestemte regler for bestyrelser, hvor suppleanten indtræder, hvis et medlem af bestyrelsen udtræder permanent.

På mødet blev det i øvrigt understreget af de øvrige bestyrelsesmedlemmer, at med både internet og mobiltelefoni er det slet ikke noget problem af arbejde videre, selv om et medlem ikke er fysisk tilstede, hvilket vi nu har gjort i flere år.
5: 5: Valg af 1 medlem til afdelingsbestyrelsen
Følgende var på ordinært valg:
Ib Johansen, der blev valgt
6: 6: Valg af suppleanter
Lars Jørgensen EHF. 15 lejl. 20 var ikke tilstede. Da der ikke kunne opstilles andre kandidater enedes forsamlingen om at lade bestyrelsen spørge Lars om han kunne overtales til en periode mere.
7: 7: Eventuelt
Der blev spurgt om græsslåning på skråningen ud mod vandkanten foran nr. 15 -området tilhører kommunen, så en forespørgsel skal rettet til denne.

Opdatering af husordenen på Himmerlands hjemmeside? Bestyrelsen lovede at checke om det er den nyeste version der ligger der - og i øvrigt udskifte den når de netop vedtagne ændringer er tilføjet.

Steen havde fået en forespørgsel fra Andelsboligerne om vi ville være interesserede i at anskaffe en fælles hjertestarter til opsætning udendørs. Der var bred tilslutning på mødet så bestyrelsen går videre med sagen.

Til slut takkede Ib Fruensgaard for et godt møde.
Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK