Beboermøde den 28. august 2023

Afdeling:
Blåkildevej
Referent:
Jacob Olesen
Dato og kl.:
28. august 2023 kl. 19:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Afdelingens beboere
1: Godkendelse af vedlagte forretningsorden for beboermødet

Forretningsordenen er godkendt.

2: Valg af dirigent

Erik Bossen er valgt.

3: Valg af referent

Jacob Olesen er valgt.

4: Valg af stemmeudvalg

Jimmy og Rasmus fra Himmerland.

5: Afdelingsbestyrelsens årsberetning

• Endnu engang velkommen til beboermøde her i 2023. Som en start vil jeg igen gerne takke for fremmødet her i aften.
• Jeg vil lige starte med at takke Tanja og Kenneth for det gode samarbejde de sidste år.

Nu vil jeg starte med at nævne nogle af de ting som vi har fået lavet siden beboermødet i 2022

• infotavle med lys ved fælleshuset
• Clever-ladestandere bagved garagerne
• lys ved legepladserne
• Der er et nyt juletræ med hegn omkring.
• Strøm ved juletræ som skal tænde med lyset på vejen
• Der er plantet hækplanter ved lejligheder og gårdhuse, hvor de gået ud
• Der er snakket med de beboere om ukrudt og maling af hegn.
• Der er blevet sat skilte ved fælleshuset og flere ude i området ved blokkene
• Der er blevet åbnet 15 meter på hver side af volden ved indkørslen til Blåkildevej.
• Der er kommet nyt musikanlæg i fælleshuset
• Fælleshuset og gæsteværelset er blevet malet og rengjort
• Der er kommet nye postkasser op med navn og nr. og ved at det er vores egne folk, der har stået for opsætningen, har vi dermed sparet på udgifterne til håndværkerne

Og ja, så kommer vi til hvad der er i gang lige pt.
• Rydning af volden og såning af græs
• Ny asfalt på cykelstier
• Rækværk ved indkørslen samt renovering af tunnelen
• Med hensyn til tunnelen arbejder vi på, at der skal males et maleri af en kendt kunstner samt at den skal være mere oplyst så den bliver mere tryg at passere.
• Lave mindre vejbump på stamvejen (Ved 82a)

Til sidst kommer her, hvilke projekter vi stadig arbejder med
• Legepladsen på gårdhussiden, som blev besluttet på beboermødet i 2021, er lige pt. blevet sat på standby men bestemt ikke glemt. Dette skyldes bla. Corona og inflationen, som gjorde at materiale-priserne er en del højere.
• Kogeplader og ovn sidder for lavt.
• Skilte ved ladestandere
• Opmærkning af p-pladser. Vores vejprojekt
• Møde med tårnhusene
• Bålsted ved Runderen som vi gerne vil etablere i samarbejde med Ravnkildevej og Fyrkildevej, men pga. skiftende bestyrelser på de to veje er der ikke lige kommet en aftale i hus med dem
• Vandtryk i gårdhusene.?
• Større fryser i Fælleshuset
• Moloklåg som blæser op
• Facademaling og carport. (Træværk)
• Fælleshuset: Optælling og regler, skiltning om placeringen af borde og stole
• Billeder i Fælleshuset
• De sidste vejbomme ved blokke
• Fræsning af trærødder efter de træer, der er fældet rundt omkring
• Storskrald der bare bliver smidt ved molokkerne

Som I kan høre, er der rigeligt med projekter at tage fat i, hvilket bestyrelsen også gør, med en benhård prioritering i forhold til økonomi og værdi

Hvis der er nogle spørgsmål, er I meget velkomne til at stille dem nu.

Vivan spørger til volden. Bliver den fjernet, kommer der ny beplantning op?
Hvordan går det med opmærkning af parkeringsbåse? Vi venter på politiet og kommunen. Nu er det sådan at kommunen godkender, sender det til færdselsmyndighederne. Den kører mellem de to myndigheder og Himmerland, som tager urimelig lang tid. Bestyrelsen nævner det overfor inspektøren ved enhver lejlighed.
Beretningen er godkendt

6: Forelæggelse og godkendelse af budget for 2024

Ingen huslejestigning, ikke mindst fordi vi er kommet på den anden side af renoveringen.
Rosa beder om, at budgettet kommer op på projektor, så det er lettere at følge ned, og det siger bestyrelsen ja til.
Jacob Z. spørger, hvordan det ser ud med tomme lejemål. Det er ikke slemt, men det er primært bestemte boligtyper, der er en udfordring at leje ud.
Budgettet er vedtaget

7: Indkomne forslag

Forslag 1: Carstens forslag at hvert lejemål med have får mulighed for at få plankeværk op, betalt via en huslejestigning i eks. 5 år ved hver enkelt husstand med have.
Det er aftalt, at bestyrelsen sammen med inspektøren osv. arbejder videre med forslaget, i forhold til priser mm.
Forslag 2: Lone Jespersen:
Forslag om højere hæk fra 160-180cm, altså på højde med plankeværkerne.
Rasmus fra Himmerland har set på lokalplanen, hvor det anbefales, at hække holdes på 160 cm. Så forslaget kan kun


gennemføres under forudsætning af, at lokalplanen bliver ændret (og det er ikke udelukkende i Blåkildevejs hænder).
Rosa Sulaiman, beboer og fra byrådsmedlem, siger, at byrådet lytter til beboerønsker i forhold til lokalplaner.
Der blev stemt om de to længder, og forslaget faldt.
Forslag 4: Tina Deng og Heidi Jensen:
Forslag om at dispensere for havehold under længerevarende rejse… men kun gennem ansøgninger om det.
Tanja Varmemester siger, at der sagtens kan dispenseres uden at der skal være en vedtagelse om det fra beboermødet.
Og beboermødet vedtager, at vi følger Tanjas forslag, hvor man sender en mail til Tanja, hvis man på grund af længere rejser eller sygdom ikke kan passe haven i en længere periode.
Forslag 5: Tina og Heidi:
Forslag om ”Levende børn”-skilte og at fartgrænsen sænkes.
Bestyrelsen arbejder i forvejen med det.
Forslag 6: Johnny Bertelsen:
Ønske om fartbump eller lignende ved Bloktorv 1.
Formanden minder om, at bestyrelsen er i gang med at arbejde med det.
Forslag 7: Bestyrelsen v. Michael
Ændring af husordensformulering om parkering af CVR-registrerede biler mm. Bestyrelsen ønsker at præcisere, at de nævnte køretøjer skal holde på stamvejen eller de specificerede parkeringspladser.
Bestyrelsens forslag er vedtaget af beboermødet.
Forslag 8: Tina og Heidi
Ønske om, at der ikke klippes ned mellem sidst i maj og sidst i oktober, både for at fremme væksten af den ønskede beplantning og for at beskytte ænder, harer osv.
Rasmus Inspektør er klar over at tidspunktet var uheldigt. Men der var en masse ”uheldige” planter, herunder tidsler, som det er nødvendigt at slå ned, så de ikke breder sig.
Anja foreslår, at der plantes passende planter til at udkonkurrere ukrudtet. Hvad med de passende planter? Forsvinder de så ikke, når man fjerner ukrudtet?
Jacob Z foreslår, at man klipper det et par uger tidligere, så tidslerne ikke har nået at sætte frø og så de ønskede planter kan nå at vokse op i løbet af sommeren.
Rasmus samler op ved at sige, at vi skal sikre os, at det ikke er de forkerte planter, der kommer op, at vi finder ud af, hvordan det bedst kan sikres.
Jacob Z foreslår at man vurderer de enkelte lar’er på individuel basis med hensyn til, om de skal klippes ned.
Der arbejdes videre med at finde en løsning med at finde en god balance mellem at fremme den ønskede biodiversitet og samtidig ønske at ukrudtet kvæler den ønskede beplantning.
Forslag 9: Bente Mikkelborg:
Ønske om markiser/udhæng over fordøre.
Rasmus Inspektør lægger op til, at man for hvert lejemål kan betale for det over huslejen over en halvt år og at man, hvis man flytter tidligere end da, får en regning på markiser/udhæng.
Rosa foreslår, at det bliver sat op alle de steder, hvor det er et problem med vand ind af hoveddøren.
Rasmus Inspektør siger, at det er bedre, at Himmerland ser på, hvordan dørene kan gøres tætte i stedet for at sætte noget op.
Enden på diskussionen blev, at man søger enkeltvis. Og hvis man fraflytter inden det er betalt , vil man få en regning på det resterende beløb.
Forslag 10: Birgitte Andersen:
Udluftning i vaskehus eller mulighed for at holde døren åben.
Tanja Varmemester siger, at det skal vi finde ud af, så det bliver ordnet.
Dermed frafalder forslaget
Forslag 11: Birgitte
Lys under køkkenskabene i de lejligheder, hvor der ikke er lys.
Rasmus foreslår, at man selv sætter lamper op under overskabene og Birgitte trækker forslaget.
Forslag 12: Birgitte:
Opsætning af containerplads
Jacob foreslår at man i stedet for beder naboer om hjælp, f.eks. via en af Facebook-grupperne, til at køre storskrald til genbrugspladsen. Der er flere bilejere, der gerne hjælper og vi har desuden adgang til gratis trailere.
Rosa foreslår, at der skiltes ved molokkerne om, at der ikke må smides storskrald dér.

Forslag 13 fra Bente Mikkelborg frafalder, da bestyrelsen arbejder med det allerede.

8: Valg af formand for afdelingsbestyrelsen

På valg er: Kim Madsen - villig til genvalg

Kim er genvalgt.

9: Valg af 3 medlemmer til afdelingsbestyrelsen

På valg er: Anne Lise Kristensen - villig til genvalg
Jan Nørholm - villig til genvalg

Michael Vejrum - villig til genvalg

De tre bestyrelsesmedlemmer på valg genopstiller.

10: Valg af suppleanter

Bente Mikkelborg er 1. suppleant og Mia Kvistgaard er 2. suppleant.

11: Valg af fritidsudvalg

Fritidsudvalget genopstiller og er genvalgt.
Program fra Fritidsudvalget:
Gadefest d. 14/10 2023
Kreaklub starter op d. 20/9 og finder sted hver anden onsdag (i lige uger)

12: Eventuelt

Spørgsmål fra Anja, om der er nyt om skraldespande under vasken. Er der varslet varmestigninger? Gårdhusene har fået besked fra varmeforsyningen. Blokkene har intet hørt.
Seniorforeningen minder om, at de mødes tirsdage i ulige uger kl. 10 i fælleshuset. Man kan læse om aktiviteter på foreningens egen Facebookside og på Blåkildevej-siden.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK