Bestyrelsesmøde den 4. december 2023

Afdeling:
Blåkildevej
Referent:
Jacob Olesen
Dato og kl.:
27. november 2023 kl. 19:00
Sted:
Fælleshuset
Deltagere:
Kim, Jacob, Inge, Anne Lise, Leif, Jan, Michael, Tanja VM (varmemester) Afbud: Udeblevet uden afbud: Ingen
1: Nyt fra varmemesteren

Det er blevet vinter. Vi har heldigvis lige nået at få den nye traktor. Den sidste uge har vi haft travlt med at rydde sne og salte. Og vi vil gerne opfordre beboerne til at holde arealerne foran døre og facader fri for cykler, knallerter og barnevogne, så vi bedre kan rydde sne. Uhensigtsmæssig parkering af personbiler på fortove, gangstier eller på vejen gør det ligeledes sværere for vores maskiner at komme igennem.
Vores stier mod Grønneparken samt stien mod Smedegårdsvej er færdigasfalteret, så det næste bliver tunnellen og lys, der skal gøres færdig.
Vi har i fredags taget imod en ny elev, som skal være på Ravnkildevej. Han hedder Andreas, er 29 år og er uddannet tømrer.

Der kommer inden jul en lukket container til pap/papir op ved vaskepladsen (der kommer seddel op snart).

2: Godkendelse af referat fra sidste møde

Referatet godkendt.

3: Opfølgning fra sidste møde

Intet at nævne specifikt, da de fremgår af andre punkter.

4: Nyt fra formanden

Der er sendt SU-referat ud (samarbejdsudvalg):
Da Ravnkildevej er uden egen varmemester pt., fungerer Blåkildevejs varmemester, Tanja, midlertidigt som varmemester dér også.
Der er bestilt nye maskiner til afdelingerne i Kildeparken.
Der er planer om at anlægge en miljøstation på Fyrkildevej. Bestyrelsen her på Blåkildevej diskuterede, om vi vil følge trop. Vi venter med at tage en beslutning til vi har hørt mere om Fyrkildevejs projekt. Og vi vil ikke være med i deres projekt.
Derudover blev det på SU-mødet fortalt, at vi på Blåkildevej har fået asfalteret Ålbækstien og fjernet beplantningen på volden mellem Ålbækstien og Smedegårdsvej fjernet. Vi fortalte også, at tunnelen under Smedegårdsvej skal have mere lys og males. Vi overvejer at få en kunstner til at lave et vægmaleri i tunnelen.
Bestyrelsen på Fyrkildevej har drøftet affaldssortering og hvordan de kan hjælpe beboerne med den fremtidige større opgave, og vil gerne arbejde på, om der kan laves nogle arrangementer eller tiltag og guidelines i Kildekvarteret.
Efter et resume fra SU-mødet, fortalte formanden at efter tilstandsvurderingsmødet og ”markvandringen” for at se på standen af vejen, er der blevet beregnet, hvor meget det vil koste at renovere træværket på facader og på carportene ved gårdhusene. Det vil koste ca. 3 millioner kr.
Der er også blevet set på køkkenet i fælleshuset og bestyrelsen diskuterede, hvor vi skal have de nye køkkenelementer fra, en egentlig køkkenvirksomhed eller måske fra Ikea. Vi får indhentet tilbud fra forskellige virksomheder.

5: Møder siden sidst

Ingen, udover ovennævnte SU-møde.

6: Beboerhenvendelser og klager

Intet.

7: Input fra menige bestyrelsesmedlemmer

Forslag om bestilling af algefjerner til plankeværkerne. Det kommer som del i renoveringsprojektet af træværket. Forslag om solceller på fælleshusets tag. Der vil blive set på, om det kan betale sig økonomisk. Det er undersøgt på Ravnkildevej, hvor det ikke kunne løbe rundt.

8: Eventuelt

Intet.

9: Næste møde

Mandag d. 8. januar 2024 kl. 19.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK