Bestyrelsesmøde den 5. november 2024

Afdeling:
Blåkildevej
Referent:
Vivan Roloff
Dato og kl.:
5. november 2024 kl. 19:00
Sted:
Bestyrelseslokalet
Deltagere:
Kim Madsen, Jan Nørholm, Leif Thellefsen, Inge Danielsen, Vivan Roloff, Morgan Larsen Afbud: Michael Vejrum, Anne Lise
1: Nyt fra varmemesteren

Ændring af servicekontorets åbningstider er kommunikeret ud til beboere:
Torsdage fra 9 – 17
fredag 9 – 15
Mandag, tirsdag, onsdag 9 – 15
Telefontider matcher ovenstående
Der kommer gang i arbejdet med støttemure og kanter i afdelingen, det er lige godkendt på budget 2024.
Rydning af enkelte Lar områder er i gang, der bliver beplantet med frø til foråret. Hvis dette forsøg lykkes, fortsættes det næste år med resten.
Volden: Gartneren der skal lave stenkanter mv., har set på det og kommer med et oplæg til Morgan om, hvad man kan gøre for at gøre volden mere vedligeholdelsesfri. Det kan evt. ske i etaper med 20 m ad gangen e.l. Morgan afventer oplæg fra Aalborg Anlæg
Mærkning af P-pladser er næsten færdig, gårdhus torvene mangler.
Vedr. festsalen i fælleshuset er tilbud modtaget på gulvet, Tanja går videre med det for at få det godkendt af økonomiafdelingen.
Indhegning til storskrald sat på pause. Affaldshåndtering generelt skal der laves flere tiltag om. Der blev drøftet forskellige skiltningsmuligheder, og der skal lavet flere Facebookopslag og omdeling af info. Tilgangen fremover vil være mere appellerende med et stænk af humor. Vi ønsker, at alle beboere på Blåkildevej tager ansvar.

2: Opfølgning fra sidste møde

Intet at følge op.

3: Nyt fra formanden

Affaldssortering fælleshuset: Morgan har fundet et eksempel, det er godkendt: 1 spand til restaffald og 1 spand til plast og metal.
Skulle større grønne sække til madaffald blive godkendt, så købes der en 3. spand, idet systemet kan ”udvides”. Hele stativet kan rulles rundt, hvilket letter indsamling og sorteringen af affald.
Der blev drøftet en løsning med en slags ”nøgleboks” til udlån af boremaskine osv., men kører over Miele systemet i vaskeriet – der herskede bred enighed om, at vi ikke ønsker flere løsninger via Miele systemet. Bestyrelsen og Morgan undersøger andre alternativer uafhængig af Miele; emnet drøftes videre ved næste møde. Morgan nævnte blandt andet noget i stil med ”Home runner”, som AAK er ved at teste
Parkering: nogle steder i enden af P-rækkerne ved blokkene kan man evt. få en p-plads mere ud af det ved at droppe den skrå belægning og udvider til en lige kant. Generelt ses der på udvidelse af græsarmering flere steder i afdelingen mhp. Flere p-pladser. Evt. etablering af motorcykelparkeringsplads blev nævnt.
Kim og Morgan går en P-plads-tur inden så længe.
Der mangler en deltager til repræsentantskabsmøderne: Leif har sagt ja tak.
Inventarliste, beskrivelse og ordensregler vedr. fælleshuset: Vivan laver et oplæg til en lille folder

4: Møder siden sidst
5: Beboerhenvendelser og klager
6: Input fra menige bestyrelsesmedlemmer

Der herskede bred enighed om, at der stadig er et stort problem med løsgående katte i afdelingen – vi pointerer igen overfor lejerne.
Der blev drøftet yderligere løsningsforslag, og især opstilling af kattefælder fandt bestyrelsen interessant. Løse katte går i fælden, man får scannet katten for evt. chip, og er der en ejer, vil politiet kontakte vedkommende, som kan hente sin kat – og får en bøde. Bestyrelsen undersøger videre desangående.
Afdelingsbestyrelsen afdeling 9051 – Blåkildevej - 9220 Aalborg Ø
Kvaliteten og fejlfunktionerne på ovne og kogeplader blev drøftet igen. Der arbejdes videre mht. løsning.
Himmerland vil gerne holde fast i Miele, som de mener viser kvalitet – bestyrelsen er uenig og vil gerne undersøge dybere mht. alternativ – og formentlig billigere men bedre – løsning.
Emhætter er meget dårlige, de suger ikke godt.
Affaldsproblem – folk stiller møbler osv. ved molokkerne! Løsningsforslag drøftet under punktet ”nyt fra formanden” – der arbejdes videre med emnet.
Der påpeges igen CVR biler parkerer på et gårdhustorv – vi arbejder videre med løsningsforslag
Samarbejde med punkthusene – mange forsøg blev ikke til noget, husene bliver solgt hele tiden og der er forskellige ejere. Vi arbejder videre med forsøgene.
Infotavle: Opdatering af info
Vinter – snerydning osv. drøftet. Salt og maskiner er klar
Juletræskæde skal sættes op – Morgan fikser det
Hvidevarer – iht. Tanjas kommentarer/rettelser i referat fra markvandring – Kim vil vende tilbage til Tanja, vi vil ikke have en sænkning af ovnen!!! Det ER produktet der er noget galt med, ovnene virker ganske enkelt ikke ordentlig

7: Eventuelt
8: Næste møde

Tirsdag den 7. januar 2025.

Søg dokumenter
Tryk her for at søge
Se boliger
 
Navigation

Administrationsadresse

Himmerland Boligforening
Rendsburggade 22
9000 Aalborg

Tlf: 96 31 52 00

Cvr: 35 77 30 10

EAN: 5790001970789
© 2024 abhim.dk
 
 
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen Vi benytter funktionelle cookies til at få websitet til at fungere optimalt. De anvendes primært til anonym trafikmåling via Google Analytics, for at kunne analysere brugen af vores hjemmeside, så vi løbende kan forbedre funktion og indhold.

OK